Myanmar: Modstanden mod militærjuntaen fortsætter

På trods af massiv repression samt katastrofale følgevirkninger af jord-skælvet den 28. marts 2025, fortsætter modstanden mod militærjuntaen i Myanmar.
Ifølge den britiske tv-station BBC kontrollerer militæret nu kun 21 %
af det samlede landareal, selvom det stadig har luftrumssuverænitet og råder over vigtig infrastruktur.

På trods af gentagne våbenhvileerklæringer udfører juntaen luftangreb mod modstandsområder. Ifølge FN er mere end 200 civile blevet dræbt i 243 angreb siden jordskælvet i marts.

Mindst 5.000 mennesker døde under jordskælvet og omkring 60.000 mennesker bor nu i teltlejre i det centrale Myanmar.

Militærkuppet i 2021

I februar 2021 greb de berygtede Tatmadaw-styrker magten i det sydøstasiatiske land. Medlemmer af den regering, der blev demokratisk valgt året før, blev arresteret. Herunder Aung San Suu Kyi, modtager af Nobels fredspris og generalsekretær for det regerende parti National League for Democracy.

Myanmars juntaleder General Min Aung Hlaing og Kinas statsleder XI Jinping

General Min Aung Hlaing blev udråbt som nyt statsoverhoved, og militæret har siden ført en brutal krig mod befolkningen:
Medierapporter beretter om mere
end 20.000 politiske fanger, tortur
og massedrab på oppositionsfigurer og civile samt systematisk brug af seksuel vold.

Folkelig modstand mod militæret

I Myanmar, som har været styret af en militærjunta fra 1962 til 2011, har der
været omfattende modstand siden kuppet i 2021. I starten var Civil Disobedience Movement (CDM) den ledende kraft, der organiserede landsdækkende general-strejker i offentlige tjenester og massedemonstrationer mod militærkuppet.

Mange af de involverede er siden gået under jorden eller er flygtet og fortsætter med at arbejde som læger eller lærere i de områder, der er blevet befriet af modstands-kæmpere. Støttet af Civil Disobedience Movement var den demokratisk valgte regering i 2020 i stand til at reorganisere og konsolidere sig som National Enheds-regering (NUG).

Skyggeregeringens væbnede fløj, People's Defense Force (PDF), annoncerede betydelige territoriale gevinster sidste år og kontrollerer nu, sammen med en række allierede, en stor del af landet. Ifølge en analyse fra den britiske tv-station BBC kontrollerer militæret nu kun 21 procent af det samlede landareal, selvom det stadig har luftrums suverænitet og strategisk vigtig infrastruktur. Ikke mindst takket være modstandsbevægelsens arbejde er juntaen stadig stort set isoleret og udstødt fra verdenssamfundet i dag fire år efter kuppet.

Arbejdernes situation i Myanmar

Især i tekstilindustrien protesterer arbejderne mod systematisk tvangsarbejde, løntyveri og andre former for udbytning. De kritiserer også, at juntakontrollerede banker opkræver ublu priser for udenlandske overførsler.
Dermed tjener militæret profit på den indtjening, arbejdere fra Myanmar sender fra udlandet til deres familier i Myanmar. Ifølge fagforeningerne udgør tvangsindkaldelse til militærtjeneste, som er steget siden en tilsvarende regulering blev indført i februar 2024, også en form for tvangsarbejde.

Flugt fra undertrykkelse

"De etniske væbnede organisationer" (EAO'er), herunder flere større og talrige mindre hære, der har kæmpet mod Tatmadaw i årtier, spiller en meget vigtig rolle
i modstandsbevægelsens militære succeser.

Ud over den etniske gruppe Bamar er Myanmar hjemsted for over hundrede etniske minoriteter, hvis interne konflikter engang bevidst blev politiseret og næret af britisk kolonipolitik.

Cendana, et tidl. medlem af "De etniske væbnede organisationer", der i dag lever i eksil skriver på de sociale medier:
"Siden 2021 har vi fået mange flere nye rekrutter.
De fleste af de nye frivillige er unge skolebørn eller
studerende fra de store byer, der er flygtet til vores
region for at undslippe militærets undertrykkelse.
- Mange af dem er bamarer, mens vores folk er lidt
ældre og taler vores eget sprog.
Der er også gentagne politiske uenigheder, som da
kammeraterne ville tage et billede foran portrættet af
politikeren Aung San Suu Kyi. For mange af os med
minoritetsbaggrund er hun ikke en helt.
- Det demokrati, der ofte tales om, har aldrig været
inkluderende for os. Vi kæmper ikke for en bestemt
leder eller en bestemt etnisk gruppe, men for et
sandt demokrati for alle."

(Forstør ved at klikke på billedet):

Demokratisk føderalisme som politisk vision for
et postrevolutionært Myanmar

Selv i tilfælde af en vellykket revolution er der stadig mange åbne spørgsmål om landets fremtid, der mangler at blive besvaret. Begrebet demokratisk føderalisme bliver ofte nævnt som en politisk vision for et postrevolutionært Myanmar, blandt andet af NUG-skyggeregeringen. Men denne vision kritiseres af muslimske aktivister.
For minoriteter som Rohingyaerne, der ikke udgør et flertal i nogen af staterne
og har været udsat for folkedrab begået af det buddhistiske flertal i Rakhine-provinsen, er det vanskeligt at acceptere en sådan vision.
At en debat om en fremtid efter militærdiktaturet overhovedet kan finde sted mellem forskellige generationer og etniske grupper, skyldes den utrættelige modstand mod diktaturet.

Myanmar oplevede det kraftigste jordskælv
i over hundrede år i marts 2025

Det bakkede område Sagaing og Mandalay, landets næststørste by, blev særligt hårdt ramt. Mindst 5.000 mennesker døde, selvom de nøjagtige tal er umulige at verificere i betragtning af den igangværende konflikt. Selv mere end en måned efter jordskælvet bliver der stadig fundet lig begravet under de mange sammenstyrtede bygninger i Mandalay.
At redningsindsatsen ikke skrider hurtigere frem, skyldes også den politiske situation. De internetafbrydelser, som militærjuntaen har indført, fortsætter selv efter jord-skælvet, hvilket hæmmer kommunikationen for redningsindsatsen betydeligt. Uden-landske journalister nægtes systematisk adgang til de jordskælvsramte områder.

På trods af gentagne våbenhvileerklæringer mellem oprørerenes repræsentanter og hæren, udfører juntaen luftangreb mod modstands-områder. Ifølge FN er mere end 200 civile blevet dræbt i 243 angreb siden jordskælvet i marts.

Ikke mindst takket være modstandsbevægelsens arbejde er juntaen fortsat stort
set isoleret og udstødt fra verdenssamfundet i dag fire år efter kuppet. Jordskælvet giver imidlertid generalerne en vis mulighed for at hæve deres profil internationalt.
Strategien ser ud til at virke:
Blot et par uger efter jordskælvet modtog den malaysiske premierminister, Anwar Ibrahim, juntalederen Min Aung Hlaing og annoncerede på vegne af "Association of Southeast Asian Nations" (ASEAN), at det i betragtning af den humanitære situation var nødvendigt med samtaler med alle involverede parter.
For at legitimere sit styre har militærjuntaen nu annonceret valg til efteråret i de områder, den kontrollerer.

Fra modstandsbevægelsens perspektiv er det tydeligt,
at dette er en farce.

De påpeger, at ”Operation 1027”, juntaens militære offensiv mod oprørsgrupperne,
som har været i gang siden 27. oktober 2023, kan eskalere i tiden op til valget.

Men givet den nuværende magtbalance
er det endnu uvist, i hvilken grad de for-skellige oprørsgrupper vil være i stand til
at bygge videre på de seneste års over-raskende militære succeser og opnå territoriale gevinster i juntaens magtcentre.
(kilde: Magasinet Analyse und Kritik, 20. maj 2025, printudgave. Oversat og forkortet af folk fra autonom infoservice)

Meet the Myanmar women fighting the military junta

Relateret

autonom infoservice

Myanmar: Undergrundskamp mod militærregimet (28. juni 2021)
Aktivister fra den nye protest-generation har startet væbnede aktioner mod militærets infrastruktur.