Mumia Abu-Jamal: "Otte måneder i skyggerne og mørket ..."

Solidaritetsdemo for Mumia Abu-Jamal i Philadelphia
Solidaritetsdemo for Mumia Abu-Jamal i Philadelphia

Den afroamerikanske journalist og tidligere Black Panther Party-medlem Mumia Abu-Jamal, der har været fængslet i USA siden 1981, har fået alvorligt synstab.

I et brev til sine støtter anklager han fængselsadministrationen for bevidst at trække lægehjælp i langdrag: "Det, jeg modtog, var bogstaveligt talt testresultat efter testresultat efter test- resultat ...".

  • UPDATE. Mumia gennemgik en grå stær operation på sit venstre øje
    i sidste uge. Operationen ser ud til at have været vellykket.  *se PS.

             ________________________________
”Det eneste fjernsyn jeg har tilbage nu, er min radio”

Mumia Abu Jamal, der har været fængslet siden 1981 (1), er i fare for at blive blind. Der afslørede han offentligt for første gang i sit brev til hans støtter. Mumias syn er blevet dramatisk forværret i de seneste måneder.

"Jeg er praktisk talt ude af stand til at læse, ude af stand til at skrive, ude
af stand til at se mere end titlen på en avis, jeg kan ikke engang læse overskrifterne, og farverne på tv-billedet slører sig for mine øjne. Det eneste fjernsyn, jeg har tilbage nu, er min radio",  sagde Abu Jamal om sin tilstand.

Mumia Abu-Jamal befinder sig i højsikkerhedsfængslet ”State Correctional Institution Frackville”
i det landlige Schuylkill County i
forbundsstaten Pennsylvania.
Han skriver, at han indtil videre
har været tavs om sine øjen-
problemer, fordi han ikke ønskede at vise nogen svaghed i fængslet, og fordi han håbede på hurtigt at modtage lægehjælp.
"Det, jeg modtog, var bogstaveligt talt testresultat efter testresultat efter testresultat efter testresultat", siger Mumia Abu Jamal, der beskriver fængselsadministrationens håndtering af hans lidelse indtil videre. Han afslutter sit brev med en sætning, der vækker stor bekymring blandt støtter verden over: "Syv måneder, otte måneder i skyggerne og mørket er otte måneder for meget."

  • Politiets hævn over Mumias reportager
    om deres racistiske adfærd

Solidaritetsgrupper verden over fører kampagner for løsladelse af Mumia, der har været fængslet siden 1981 for et påstået mord på en politibetjent. 

Samtlige uvildige undersøgelser viser, at Mumia Abu-Jamal er uskyldig. Dommen over ham er et komplot fra den højreekstreme amerikanske politiforening Fraternal Order of Police (FOP) pga. hans populære socialkritiske radioudsendelser  i byen
Philadelphia vendt mod de racistiske myndigheder i byen.
På trods af talrige modbeviser anser FOP Mumia for at være en politimorder og de
gør alt for at forhindre, at Mumia nu løslades af medicinske årsager. Mange af dem ville have foretrukket at se Mumia Abu-Jamal henrettet. 

  • Mumia Abu-Jamal – æresborger i adskillige byer

Et racistisk nævningetingsflertal kendte Mumia skyldig i mord og han blev dømt til døden. I 1995 tilkæmpede en global solidaritetsbevægelse, at dødsdommen blev omgjort til livsvarigt fængsel. Kampagnen gjorde Mumia kendt verden over.

American Federation of Labor and Congress of Industrial Organizations AFL-CIO
American Federation of Labor and Congress of Industrial Organizations AFL-CIO

Mumia Abu-Jamal er blevet udnævnt som æresmedlem af adskillige journal-istiske organisationer og fagforeninger ( fagforbundet ver.di i Tyskland og American Federation of Labor and Congress of Industrial Organizations (AFL-CIO i USA). Han er blevet æresborger i en del byer, deriblandt i Paris, St. Denis og Bobigny i Frankrig og Saint-Anne på Martinique.
I Danmark har Nørrebros bydelsråd  udnævnt Mumia Abu-Jamal som æresborger.

  • I mange år har solidaritetsinitiativer verden over,
    herunder i USA, kæmpet for en ny retssag

Advokater har afdækket adskillige uoverensstemmelser og manipulationer i den første retssag. Muligheden for en ny retssag er dog gentagne gange blevet modarbejdet af domstolsafgørelser. 

I mellemtiden fortsatte Mumia Abu-Jamal med at
arbejde som journalist, selv i fængslet. Han skrev klummer, der blev offentliggjort i forskellige aviser
verden over. Han skrev om fængselslivets barske
forhold og kommenterede historiske og aktuelle
politiske spørgsmål.
Mumias svigtende syn er særligt dramatisk, fordi
han læste og skrev meget i sin celle, hvilket ikke
længere er muligt på grund af hans øjensygdom.

Solidaritetsgrupper kræver nu endnu mere presserende, at Mumia Abu-Jamal løslades fra fængslet af helbredsmæssige årsager efter mere end 45 år. En behandling for hans sygdomme anses for helt utilstrækkeligt bag fængselsmurene.
Der forsøges endnu engang på forskellige planer at få de rascistiske blokeringer for Mumias løsladelse juridisk omstødt. Det haster!
(folk fra autonom ingfoservice)

Note
Om MUMIA ABU-JAMAL
afroamerikansk journalist og revolutionær. 
- af  ikh. / autonom.infoservice   

Mumia Abu-Jamal blev den 9. december 1981 i byen Philadelphia skudt ned af en politibetjent og livsfarligt såret. Han blev samme dag varetægtsfængslet og beskyldt for at have dræbt politimanden. Et halvt år senere blev han af et racistisk nævningetingsflertal kendt skyldig i mord. Mumia blev dømt til døden.
Siden da har Mumia Abu-Jamal kæmpet for at få
en ny og fair retsproces. 

The "Voice of the voiceless" 
På det tidspunkt Mumia blev anholdt, var han kendt
som journalist langt ud over hans hjembys grænser. Han var præsident for "Association of Black Journalists in Philadelphia"
Med sine mange socialkritiske og populære kommentarer, beretninger og talkshows på forskellige radiostationer blev han kendt som "Voice of the voice-less" ( De undertryktes stemme). 
Aktivist i Black Panther Party. Allerede i sin tidlige ungdom var Mumia politisk aktiv
og kæmpede mod den racisme,som sorte, latinos og andre ikke-hvide mennesker dagligt er konfronteret med i USA. Han var med til at danne en lokal afdeling af
Black Panther Party i Philadelphia og har siden 1970 jævnligt skrevet artikler til
deres avis "Black Panther".
I løbet af 1970'erne brugte Mumia Abu-Jamal bl.a. sit journalistiske virke til en skarp kritik af Philadelphias politimyndigheder og lov-og-orden-borgmesteren Frank Rizzos administration. Han tog først og fremmest fat på den brutale racisme, som myndig-hederne udøver overfor sorte og latinos.  

  • Hvad skete der natten til den 9. december 1981 ?  

Pludselig blev nattens mørke brudt af hvidt projektørlys. Han kneb øjnene sammen og så straks politipatruljen forude. Angsten meldte sig med det samme: en svag susen gennem hjernen. Det var kendt for enhver, hvad der kunne ske sådan en nat, når en hvid politipatrulje mødte en sort mand alene.

Det var næste til at forudse. Og det skete også! Næppe var han standset , før han blev revet ud af bilen, kastet mod jorden og det ene slag efter det andet ramte med fuld kraft hans sammenbøjede krop.
Det var den 9.december 1981, Philadelphia, Pennsylvania i USA. Men der var én, som tilfældigvis så dette ske. Det var den 27-årige Mumia Abu-Jamal, som kørte taxi om natten ved siden af hans job som radiojournalist. Manden, som politipatruljen indædt slog løs på, var ingen mindre end hans bror.
Mumia ilede til for at hjælpe sin bror. Det endte med, at Mumia lå blødende og
svært såret i rendestenen, skudt gennem den ene lunge. På gaden lå også en
død politimand.
Skønt flere vidner har udtalt, at de så den, der skød politimanden løbe væk fra stedet, og skønt man aldrig har fundet det våben, hvormed politimanden blev dræbt, så udpegede Philadelphias politiledelse straks samme nat Mumia Abu-Jamal som "politimorderen“, da de blev klar over, hvem den sårede sorte mand var.

Et halvt år efter disse begivenheder blev Mumia Abu-Jamal dømt i en 2 dage lang skueproces. Et racistisk nævningetingsflertal og en dommer, som tidligere var sherif, dømte ham til døden. Dommeren Albert Sabo har dømt 31 mennesker – først og fremmest sorte – til døden. Han er dermed den dommer, som har udstedt de fleste dødsdomme i hele USA. 

Dette vanvid var slut i 2011 (!). Statsadvokaten havde nu endelig fastslået, at Mumia Abu-Jamal ikke burde have tilbragt "en eneste dag i dødscellen". På trods heraf kræver justitsapparatet, at han forbliver i fængsel resten af sit liv ... 
(Artiklen er et uddrag af en kronik i Søndags Politiken 1996, skrevet af ikh. fra autonom infoservice)

  • PS.
    UPDATE:

Break Through News (2023)
Why is Mumia Abu-Jamal Still in Prison After 41 Years?
Interview with His  Grandson

autonom infoservice 

Den 5. Oktober 1966 blev Black Panther Party stiftet i Oakland, California
I denne anledning bringer vi den  fængslede revolutionære afro-amerikanske journalist Mumia Abu-Jamals baggrundshistorie om nogle Black Panther aktivister, som han kendte personligt: 
* George Jackson og * Ruchell ”Cinque” Magee.
* Black Panther Party Timeline