- Irene sov stille ind den 7. juli 2026. Fredfyldt og omgivet af kærlighed.
Her er hendes sidste ord:
Kære kammerater i hele
verden.
Snart siger jeg farvel.
Mit skønne liv slutter.
Tak for alt venskab og kærlighed.
Alle gode ønsker for livet!
Tak for venskaber og konflikter
og fælles kamp for FRIHED.
Gracias por la Vida!
- En sidste hilsen fra hendes venner i autonom infoservice
- Mindeord fra aktivisterne i Internationalt Forum
- Irene, ven og kammerat
Nogle af os ældre i autonom infoservice har været så heldige at have haft Irene som ven og kammerat. Igennem flere år var
vi fælles om arrangementer om der spændte fra feminisme, til politiske fanger , den kæmpende venstrefløj i Europa, og selv-følgelig om forskellige initiativer for Palæstina.
En af os kendte Irene tilbage fra de turbulente VS-dage, hvor hun var aktiv i Internationalt Udvalgs Frankrigsgruppe. I den forbindelse skrev hun sammen men med andre VS’ere bogen ”Lip
– lip – hurra!”, om de franske LIP-arbejderes fabriksbesættelser (forlaget Røde Hane,1974). Strejken inspirerede bl.a. til arbejdernes besættelse af Uniprint og af Politikens hus.

-
Vi vil altid mindes Irene som
et dejligt menneske og en empatisk kammerat.
Hendes hjerte har slået for
den palæstinensiske kamp
for befrielse, hvis sag hun så lidenskabeligt kæmpede for.
R.I.P. kære Irene. Kampen fortsætter!
Holdet bag
autonom infoservice
-
Mindeord
fra aktivisterne i Internationalt Forum
For alle os aktivister i Internationalt Forum er det et kæmpe tab og en stor sorg at have mistet Irene. Hun var en ildsjæl ud over det sædvanlige. Vores kære kammerat, Irene
Clausen, har forladt os. Tirsdag d. 7. juli sov Irene stille og fredfyldt ind efter
længere tids sygdom.
For alle os aktivister i Internationalt Forum (IF) er det et kæmpe tab og en stor sorg at have mistet Irene.
Hun var en ildsjæl ud over det sædvanlige og måske den af os aktive medlemmer, der kendte IF bedst indefra.
Hun delte altid gavmildt sin kæmpe politiske viden og erfaring med nye og yngre med-lemmer.
Med sin enorme energi og dedikation til kampen mod undertrykkelse og udbytning gik hun i front for den politiske skoling i IF, både teoretisk og praktisk.
Irenes politiske engagement blev for alvor vakt, da hun som ung rejste til Congo for at arbejde for Røde Kors som sekretær på et hospital.
Her oplevede hun ved selvsyn, hvordan kolonialismen levede videre i bedste velgående på trods af at Congo flere år tidligere havde opnået selvstændighed fra Belgien. Derefter så Irene sig aldrig
tilbage.
Da hun kom tilbage til Danmark, engagerede hun sig politisk
på venstrefløjen, først ved at arbejde på forlaget Politisk Revy, dernæst ved at melde sig ind i partiet VS, hvor hun blev aktiv i fraktionen Faglig Fællesliste.
Hun søgte desuden ind på Posten - på det tidspunkt en meget aktiv arbejdsplads med mange arbejdskampe. Hun talte senere ofte med glæde stolthed over sin tid som fagligt aktiv
post-arbejder.
Men alting har sin tid, så efter mange års arbejde som post-arbejder var det tid til at søge nye græsgange. Derfor uddannede hun sig som lærer og brugte de sidste mange år af sit arbejdsliv på
AMU, hvor hun underviste i dansk som 2. sprog.
Overskriften for Irene var en indædt kamp mod imperialismen, zionismen og alle reaktionære kræfter, hvor end i verden de befandt sig. Med sin stærke vilje og benhårde disciplin, kastede
hun sig ofte og gerne ud i kampen for frihed og retfærdighed for alle, såvel i Danmark som i hele verden.
I begyndelsen 90’erne meldte hun sig derfor ind i IF. De første år som aktiv i IF brugte hun på at støtte den kurdiske kamp og hun rejste både i Tyrkiet og Kurdistan for at opleve og
dokumentere undertrykkelsen af det kurdiske folk.
Efter nogle år var hun med til at danne en IF Palæstinagruppe som senere blev til Mellem-østgruppen. Desuden har hun gennem årene været aktiv i Politiske fangers gruppe, den hedengangne
Gaia redaktion, butiksgruppen, mange år i IF’s styrelse, IF - København og ikke mindst eneste medlem af vores interne ’Rengøringsmafia’. Der var ingen grænser for hvad hun kunne overkomme,
hvis det var vigtigt nok.
Irenes hjerte kom hurtigt til at banke for et frit Palæstina. Inspireret af den inter-nationale boykot af Sydafrika var hun derfor med til at danne Boykot Israel Kampagnen i 2002 og har lige
siden været den drivende kraft i kampagnen. Hun elskede at læse og skrive, så
hun satte sig grundigt ind i Palæstina
spørgsmålet og arbejdede i mere end
25 år utrætteligt for det palæstinensiske
folks sag.
Hun begyndte endda som pensionist også at lære arabisk på Universitetet. Desuden rejste hun flere gange til de palæstinensiske flygtningelejre i Syrien og Libanon, hvor hun blev kendt og
elsket på den palæstinensiske venstrefløj for sit arbejde. Det blev også til en enkelt rundtur på Vestbredden.
Al Irenes opsamlede viden resulterede blandt i at hun i 2018 udgav bogen ’PFLP og Palæstina’ – en bog alle Palæstina aktivister bør læse!
I de sidste 6 måneder af Irenes liv boede hun på et plejehjem i De Gamles By. Ved hendes død fortalte personalet samstemmende at også der var hun elsket af alle, fordi hun trods sin sygdom formåede at bringe liv og kulør ind på afdelingen.
Irenes død er ikke kun et kæmpe tab for hendes kammerater i Internationalt Forum, men også for hele den udenomsparlamentariske venstrefløj. Som en god kammerat så klogt skrev: ’Hun var en
kæmpe kilde til inspiration for mange og et menneske man kun kan stræbe efter at blive’.
Den der kæmper for livet, dør aldrig (mexikansk ordsprog)
Hvil i styrke kæreste Irene.
Du er stærkt savnet!
- Kampen fortsætter for et frit Palæstina – bekæmp zionismen
-
Styrk den internationale solidaritet
- Internationalt Forum 2026 -
_______________________________________________
Bisættelsen finder sted fra Vestre Kirkegårds Kapel torsdag den 30. juli kl. 13.00.
Irene ønskede i stedet for blomster, at der
bliver givet støtte til børn i de palæstinensiske
flygtningelejre Sabra og Shatila – mere info
ved efterfølgende gravøl i Foreningshuset,
H/F Frederikshøj.
Relateret
Autonom infoservice
- Boganmeldelse. Irene Clausen: 'PFLP & Palæstina' (19. december 2018)
Irene Clausen, mangeårig aktivist på venstrefløjen har nedfældet sin store viden om palæstinensernes befrielses-kamp i en netop udkommet bog.
Et værk der suverænt og engageret guider læseren igennem den palæstinensiske modstands yderst komplekse historie med fokus på 'Folkefronten til Palæstinas befrielse' (PFLP).
Radio Stjernen
Irene Clausen fortæller om de franske LIP-arbejderes besættelse af LIP-fabrikken i 1973. Strejken gav blandt andet inspiration til besættelsen af Uniprint og besættelsen af Politikens hus.






