Antonio Negri fyldte 90 år d.1. august.
Han var siden
1960’erne den italienske autonome bevægelses fremtrædende teoretiker, agitator og organisator.
I denne anledning bringer vi en tidl. offentliggjort anmeldelse af hans bog
“Goodbye Mr. Socialism!“, hvori han diskuterer med historikeren Raf Scelsi de ændrede betingelser for forandring af verden.
- Kort intro om Antonio Negri og Italiens autonomi-bevægelse
- Goodbye Mr. Socialism!, udgivet på italiensk september 2006
Demonstrationsblok af Potere Operaio (Arbejdermagt). Antonio Negri forrest th.
- Antonio Negri og autonomi-bevægelsen
Filosoffen og samfundskritikeren Antonio Negri, er på internationalt plan mest kendt for bøgerne Empire (2000) og Multitude (2004), som han har skrevet sammen med den amerikanske litteraturteoretiker og filosof Michael Hardt.
Mange år før hans litterære-politiske gennembrud var Negri en kendt skikkelse blandt den italienske og europæiske autonome bevægelse. Sammen med en række andre venstreorienterede intellektuelle deltog Antonio Negri i starten af 1960’erne i det venstre- marxistiske tidsskrift Quaderni Rossi.
Bologna, 25. september 1977: 'Movimento Autonomia's - antirepressionskongres
- Fra Potere Operaio til Autonomia Organizzata
Negri deltog nogle år senere i 68-oprøret og tilblivelsen af den autonome bevægelse. Først i organisationen Potere Operaio (Arbejdermagt) og senere i Autonomia Organizzata (Den
organiserede Autonomi), hvis avis hed Rosso.
Organisationen var del af autonomia-bevægelsen, der havde sit højdepunkt i 1977. En bevægelse, der anså venstrefløjens hidtidige organiseringsformer for sterile og instrumentaliserende.
Bevægelsens kampe skulle udtrykke de nye behov hinsides lønarbejdets tvangsmekanismer og kampene skulle udøves af aktørene selv som subjekter i første person.
"Masseautonomi imod det historiske kompromis“
Negri’s kendeste politiske skrift skrevet i denne periode er „Masseautonomi imod det historiske kompromis“. Heri leverer han en sønderlemmende kritik af det politiske samarbejde (klassekolaboration) mellem de ærkekonservative kristdemokrater i partiet DC ( Democrazia Cristiana ) og det eurokommunistiske PCI ( Partito Communista Italiano). Begge disse partier har opløst sig i løbet af 1990’erne.
- "Insurrektion mod staten“
Den 7. april 1979 blev Antonio Negri og omkring 80 andre kendte folk fra autonomibevægelsen anholdt og anklaget for at have forbindelse til
Italiens Røde Brigader.
Statsadvokaten i Padova fremførte Antonio Negri som "strategen bag Brigate Rosse“. Ifølge en varetægtslov fra Mussolini-tiden kunne anholdte, der blev anklaget for „insurrektion mod
staten“ blive tilbageholdt i op til 9 år og 9 måneder uden en retsproces.
I 1983 blev Antonio Negri imidlertid valgt ind i det italienske parlament for det progressive Partito Radicale. Han fik af den grund politisk immunitet og blev frigivet. Få måneder senere, umiddelbart før hans immunitet atter blev ophævet med støtte fra parlamentsmedlemmer af det socialdemokratiske PSI og det eurokommunistiske PCI, lykkedes det Antonio Negri at flygte til Frankrig i politisk eksil. I 1997 vendte han tilbage til Italien, hvor han blev anholdt og var i fængsel i nogle år. Idag lever han i Venezia og Paris.
Goodbye Mr. Socialism!
- Uhyret og den globale krise –
En anmeldelse af Adi Quarti (oversat af autonom infoservice).
Næsten alle forsøg på at fortolke Negris postoperaisme er mislykkedes. Ikke mindst fordi forfatteren løbende har modificeret sine holdninger
og tilpasset dem til forholdene.
I „Goodbye Mr. Socialism!“ går det med løs overgang fra metropolstrejkerne i 1995 i Frankrig, til Seattle og Genova, til uafhængighedsbevægelserne i Latinamerika, som Negri selv har deltaget i på
nært hold, til det meget dybtgående efterord "We must try!“, der omhandler krisen af februar 2009.
- Debatmødet om krigen mod Serbien ...
Antonio Negri fortæller på underholdende vis om sine egne forsøg på at intervenere politisk i forskellige begivenheder. For eksempel i forbindelse med et debatmøde om krigen mod Serbien. Her deltog den bosnisk-serbiske filminstruktør Emir Kusturica, kendt for filmen Underground (1995), og den slovenske filosof Slavoj Zizek.
Negri beretter, hvorledes Kusturica nær havde startet et slagsmål med historikeren Drazen Grmek, der åbenlyst sympatiserede med Kroatiens stærkt højreorienterede regime.
- ... og G8-mødet i Genova
Det er også ganske interessant at læse den kontroversielle debat med forfatteren Raf Valvola Scelsi om den sorte bloks optræden under G8-topmødet i Genova. Negri siger her bla.:
“Det som jeg kritiserer den sorte blok for, er ikke revolten, men at revolten ikke søger efter fælles nævnere med andre og istedet vender
sig imod de andre. For den sorte blok handler det om at være det autentiske udtryk for revolutionen. Det virker i høj grad individualistisk og isolerer den unødigt“ (side 88). *
Negri fremhæver på en meget pragmatisk måde Rifondazione Comunista’s mobilisering til Genova og partiets
formand Bertinotti rolle, som også er kendt for at have ført sit parti i afgrunden ved at tolerere Prodi-regeringens neoliberalistiske tiltag...
________________
* (Fra en beretning af autonome i Genova: Den autonome sorte blok
med omkring 6-8.000 deltagere samledes i Genovas alternative kvarter og gik derefter hen til Disobbedienti / Tute Bianche – bevægelsens alliancedemo med omkring 80.000 deltagere.
Her blev vi nægtet at deltage på grund af interne konflikter i den antiautoritære, venstreradikale bevægelse. Derefter tog de to strømninger hver for sig afsted i retning af G8-kongressens
afspærrede område).
Brasilien som forbillede
I det hele taget giver situationen i Italien ifølge Negri ingen grund til at være optimistisk. Den står i stærk kontrast til udviklingstendenserne på globalt plan og Negri mener – i modsætning til sin samtalepartners mere pessimistiske vurdering – at de globale tendenser vil umuliggøre et generelt tilbageslag. Særligt opmuntrende er udviklingen i Latinamerika. Negri fremhæver Brasilien, som han kender særdeles godt og ofte har besøgt.
Landet har en stærkt udviklet arbejderklasse og en variant af befrielsesteologien agerer som transversalt element. Bestræbelserne på at skabe et fælles marked for Sydamerika, det såkaldte Mercosur, er en klar antipol til USAs interesser.
-
Tre poler danner systemets enhed:
migration, prekariatet og affektivt/kognitivt arbejde
Negri er igen på pletten. Han er en permanent kilde til provokation for den socialdemokratiserede venstrefløj.
Netop i den aktuelle finanskrise har denne venstrefløj fuldstændigt svigtet og bortset fra anticykliske statsforanstaltninger, har den intet at byde på. Negri beskæftiger sig med de forskellige globale systemkritikker - formuleret af Wallerstein, Arrighi og den tyske autonome teoretiker Karl Heinz Roth – og kommer med egne teser:
"Jeg fortæller disse historier for at tydeliggøre, at der idag findes tre poler – migration, prekariatet og affektivt/kognitivt arbejde (følelsesmæssigt / erkendelsesmæssigt) som danner en objektiv enhed:
- de globale borgerrettigheder, som er tæt forbundet med migrationen
- den betingelsesløst garanterede grundindkomst, hvori prekariatet
kommer ind i billedet
- den gentilegnelse af viden og af livet, som peger på problemet med
videnorganisation og -produktion. Det kognitive og affektive arbejde
som helhed.
I hvilke spørgsmål går Antonio Negri knivskarpt forbi ?
Det gør han f. eks. i sin vurdering af USAs præsident Obamas objektive muligheder, og som så ofte i sin nærmest begejstrede omskrivning af de nye teknologier.
Uden tvivl er det hans samtalepartner Raf Valvola Scelsi`s meget ihærdige problematiseringer, der bidrager til, at debatten forbliver jordnær. Ikke mindst hans forsigtige indsigelser i ny og næ og hans betragtninger af tingenes tilstand fra en lidt anden vinkel. Han er Negris nære ven og er ansat som lektor hos den verdenskendte venstrefløjsforlag Feltrinelli.
- Antonio Negri, der fra tid til anden er forud for sin tid med sine teoretiske reflektioner, vil også fremover sørge for, at venstrefløjen ikke løber tør for diskussionsstof: Hallo og Goodbye Mr. Socialism!
(Anmeldelsen er oversat af folk fra autonom infoservice og oprindeligt offentliggjort den 3. oktober 2009)
-
New Statesman om Antonio Negri: "One of the most significant figures of current political thought.” ( ”En af de mest markante skikkelser i den aktuelle politiske teori”)
-
Slavoj Zizek om Antonio Negri:
"A guru of the postmodern Left.” ( ”En guru for den postmoderne venstrefløj”)
Goodbye Mr. Socialism!
er udkommet på tre sprog:
-
På tysk: Edition Tiamat, 2009
-
På engelsk: Seven Stories Press, New York, 2008
-
På italiensk: Feltrinelli Editore Milano „Nuova Serie“ settembre 2006
Relateret
autonom infoservice
Antonio Negri: ”Pariserkommunen, autonomi og opløsning
af staten”
(10. april 2021)
Et interview
” I Pariserkommunen sker der en sammenfletning af intellektuelle og proletariske
kræfter i kampen for socialisme i en radikal form."
Et udpluk af Antonio Negris bøger
