USA: Sidste chance for den politiske fange Leonard Peltier

For 40 år siden blev Leonard Peltier anholdt på grund af sin ledende rolle i American Indian Movement  (AIM) og anklaget for mord på to FBI-agenter ...

En international kampagne kræver løsladelse af Leonard Peltier. Aktionerne retter sig mod Barack Obama. Der er tradition for, at US-præsidenter kort før de går af benådiger en række fanger. Allerede i 2000 stod Leonard Peltier på præsident Clintons benådningsliste, men blev i sidste øjeblik strøget fra listen efter pres fra FBI ...

  • I et interview fortæller Leonard Peltiers advokat Robert R. Bryan om skudvekslingen i indianerreservatet Pine Ridge, om anklagen mod Leonard Peltier og kampen for hans løsladelse.
  • Free Leonard Peltier

Solidaritetskampagnen arbejder nu ihærdigt for, at Obama optager Peltier på den liste af fanger, som løslades, når Obama går af som præsident. Men modstanderne af en løsladelse af Peltier er også aktive: FBI, reaktionære politiorganisationer, højrefløjspolitikere og indianerhadere sætter alt ind på at opildne en stemning imod Leonard Peltier.

  • Solidaritetsaktionerne for Leonard Peltier, der har været fængslet siden 1976, har stået på længe

I Juli måned gennemførtes en solidaritets bil- karavane, som endte foran højsikkerhedsfængslet i Coleman/Florida , hvor Peltier er fængslet. I "Red Warrior Camp", som er oprettet af modstandere af Dakota Access Pipeline fordeles flyers, som informerer om Leonard Peltiers situation. I mange byer i USA organiseres der manifestationer, demos og koncerter, som kræver øjeblikkelig løsladelse af Leonard Peltier. Menneskerettighedsorganisationerne Amnesty International og Human Rights Action Centre - Washington distribuerer videos om hans sag. Musiklegenden Harry Belafonte har slået sig sammen med Peltiers søn Chauncey for at sætte fokus på sagen.

Også på denne side af Atlanten er der støttegrupper, som deltager i kampagnen. Koncerter og oplæsningsarrangementer har fundet sted i mange europæiske byer. Flere tusinde postkort og mere end 10.000 underskrifter med krav om løsladelse af  Leonard Peltier er sendt til Det Hvide Hus.

I starten af oktober 2016 dannede det Tysk-Amerikanske Institut i Heidelberg rammen om et tre dages symposium med titlen "Free Peltier – Leonard Peltier" og de oprindelige amerikaneres kamp i USA.

  • Når der inden længe skiftes præsident i USA, er det muligvis Peltiers sidste chance for at ende sit liv i frihed... 

(ikh., al. / autonom infoservice)  

_________________________

Amnesty International samler underskrifter for løsladelsen af Leonard Peltier. Du kan skrive under her

 

_______________

Interview med advokat Robert R. Bryan  

 

 

  • Leonard Peltier har siden 1976 været i fængsel. Hvordan forklarer du unge mennesker, hvem han er?
Leonard Peltier
Leonard Peltier

Robert R. Bryan: Leonard Peltier er den kendeste leder fra indianerbevægelsen American Indian Movement (AIM) , der blev dannet i 1968. Han tilhører Lakota stammen og voksede op i Turtle-Mountain-reservatet i North Dakota. Han blev født 12. sept. 1944.

- Allerede som ung deltog han i slutningen af 1950erne i aktiviteter fra de traditionalistiske nordamerikanske indianere. I 1970erne deltog han i aktioner og besættelser, hvormed AIM ville gøre opmærksom på indianernes yderst  desperate situation og usle livsvilkår.

________________________________

" På dette tidspunkt var 60 medlemmer af stammen allerede blevet myrdet..."

  • Hvad var det, der skete i 1975?

Robert R. Bryan: Da man 1950erne fandt ud af, at der var større mængder uranforekomster gemt i undergrunden i Pine-Ridge-reservatet i South Dakota, forsøgte myndighederne i USA at fordrive de Lakota indianere, som levede i området. Skønt Lakota indianerne siden 1868 har haft kontrakt på, at landet er deres. På grund af disse konfrontationer herskede der i 1970erne borgerkrigslignende tilstande.

- Leonard Peltier var en af de aktivister fra AIM, som fulgte opråbet fra stammens ældsteråd i Pine-Rigde-reservatet. Ældsterådet af Oglala, der er en stamme af Lakota-indianerne, opfordrede aktivisterne fra AIM til at hjælpe dem mod den terror, som stammens traditionalister var udsat for. På dette tidspunkt var 60 medlemmer af stammen allerede blevet myrdet.

___________________________

"...de blev kaldt ”Goons” - Bøllegang"

- På trods af at det var FBI, der med sit opstandsbekæmpelsesprogram ’Counter Intelligence Program’ (1) stod bag kampagnen mod AIMs politik, var det de lokale paramilitære grupper, de såkaldte ”Guardians of the Oglala Nation” (GOON, Oglala-Nations vogtere), som var ansvarlige for de talrige terroraktioner.

- Det var den korrupte reservatformand Richard A. ”Dick” Wilson, som under sit regime i årene 1972 – 1976, dannede denne paramilitære trop af Oglala indianere, der har taget afstand fra deres kultur og hvide. De blev kaldt ”Goons”(Bøllegang). Wilson opbyggede dermed sin lokale magt over traditionalisterne, der ikke ville tilpasse sig det amerikanske systems kultur – og forbrugsmønstre. Traditionalisterne ville gå deres egne veje, i overensstemmelse med deres århundrede gamle kulturelle rødder.

  • ... og hvad skete der så den 26. juni 1975?

Robert R. Bryan: Den dag blev AIM-aktivisten Joe Stuntz skudt, da de to FBI-agenter Jack R. Coler og Ronald A. Williams kom kørende i deres patruljevogne og trængte ind på en families landområde i indianerreservatet Pine-Ridge. Leonard Peltier og nogle andre AIM-aktivister var på besøg hos denne Oglala-familie. De to FBI-agenter havde angiveligt fået til opgave at anholde en af beboerne, som var mistænkt for at have stjålet et par støvler. Det kom til en timelang skudveksling. Senere blev de to FBI-agenters lig fundet.

  • Var Peltier involveret i denne konfrontation?

Robert R. Bryan:Han var på stedet, men han skød ikke de to agenter. Sent om eftermiddagen denne 26. juni lykkedes det for den unge AIM-aktivist at flygte fra reservatet, skønt området var omringet af det lokale politi, FBI og Nationalgarden.  

  • Blev der rejst tiltale mod mistænkte?

Robert R. Bryan: Statsadvokaten rejste tiltale mod 4 aktivister, som alle blev anklaget for mordet på FBI-agenterne. Det var Jimmy Eagle, Darelle ”Dino” Butler, Bob Robideau og Leonard Peltier. Den 19-årige Jimmy Eagle blev anklaget som den første.

- Jeg var dengang hans advokat og opnåede at få tilbagevist anklagen, så han blev løsladt. Noget senere fandt retssagen mod Dino Butler og Bob Robideau sted ved domstolen i Cedar Rapids i Iowa. Deres forsvar lagde vægt på, at FBI førte krig mod de nordamerikanske indianere. Nævningetinget erklærede dem for ”ikke skyldige” og frikendte dem i alle anklagepunkter, selvom de begge var på stedet, hvor skyderiet havde fundet sted. (2)

  • Hvad med anklagen mod Leonard Peltier?

Robert R. Bryan: I foråret 1976 blev Leonard Peltier anholdt i Canada af ”Royal Canadian Mounted Police”. Han vægrede sig juridisk mod sin udlevering, men blev 16. december 1976 overført til USA efter at FBI havde forelagt et falsk udsagn fra et angiveligt øjenvidne. Det hjalp ikke noget, at Leonards forsvar overfor den canadiske domstol gjorde gældende, at FBI førte decideret krig mod de indianske traditionalister og var ansvarlig for 60 indianeres død.  

_______________________________________

”Vi vidste faktisk ikke, hvem der skød de to agenter fra FBI”

  • Hvordan forløb retssagen mod Peltier?

Robert R. Bryan: Processen begyndte i Fargo, North Dakota, den 15. marts 1977. Allerede en måned senere, den 18. april, blev Leonard dømt skyldig. Den 2. juni 1977 blev han idømt 2 x livsvarigt fængsel. I 1985, da han havde været næsten 10 år i fængsel, indrømmede en af statsadvokaterne: ”Vi vidste faktisk ikke, hvem der skød de to agenter fra FBI”.  

  • Kunne han også være blevet dømt til døden?

Robert R. Bryan: Dødsstraffen var sat ud af kraft i perioden 1972-1976, da Højesteretten i USA havde erklæret, at den måde dødsstraffen blev gennemført på, var et brud på landets forfatning.

- Først efter 1976 forandrede de enkelte delstater i USA deres lovgivning i henhold til Højesterettens anvisninger, således at dødsstraffen lidt efter lidt blev indført igen. Det var Leonards held, at dødsstraffen ikke kunne tages i anvendelse overfor ham. Istedet blev han idømt en straf så lang, at han med sikkerhed aldrig ville blive løsladt igen.

- Hvis man medregner hans fængsling i Canada, har han ialt tilbragt 35 år i fængsel. Det er den langsomme død i isolation. Han er syg og hans fysiske forfald eskalerer hurtigt under disse fængselsbetingelser.

  • Hvilket fængsel er han i nu?

Robert R. Bryan: Han har altid været anbragt i højsikkerhedsfængsler. Først i Marion Prison i nærheden af Marion, Illinois - et isolationsfængsel for politiske fanger, derefter i Leavenworth i Kansas og nu i højsikkerhedsfængslet Lewisburg i det nordøstlige Pennsylvania.

  • Den 28. Juli 2009 fik Leonard Peltier for første gang siden 1993 igen chancen for at blive hørt af en prøveløsladelseskommisison . Hvad kom der ud af det ?

Robert R. Bryan: Kommissionen nægtede at godkende en prøveløsladelse, fordi Peltier ikke havde udvist nogen form for anger. Skønt han havde forklaret, at han ikke kunne angre noget, han ikke havde gjort. Den gode nyhed er, at der er blevet sat en dato på hans løsladelse. Den dårlige : Det er først i år 2041. Da vil han være 97 år ..... 

____________________________________ 

”Vi vil først og fremmest kræve en offentlig og uvildig under- søgelse af de uhyrlige menneskerettighedskrænkelser...”  

  • Vil der ikke være flere høringer ift. prøveløsladelseskommissionen?

Robert R. Bryan: Jo, i år 2024. Det vedrører netop de spørgsmål, jeg nu arbejder på som hans hovedforsvarer. Det drejer sig om aspekter, som ingen har bekymret sig om de sidste mange år. Leonard har bedt mig om at blive hans hovedforsvarer, fordi jeg allerede har været forsvarer for nogle anklagede AIM-aktivister og fordi han ved, at jeg i over 200 sager om mordanklager har forsvaret med succes og forhindret, at der blev idømt dødsstraf.

- I Leonards tilfælde drejer det sig ikke om dødsstraf, men hans sag er alligevel en undtagelse. Vi vil først og fremmest koncentrere os om at kræve en offentlig og uvildig undersøgelse af de uhyrlige menneskerettighedskrænkelser.

  • Hvad betyder det konkret?

Robert R. Bryan: Vores arbejde berører tre store spørgsmål : Vi vil anke afgørelsen om at nægte Peltiers prøveløsladelse. Det bliver meget vanskeligt, men vi vil forsøge. - I Leonards tilfælde er de mest elementære menneskerettigheder blevet overtrådt, bla. af den lange tid i isolationsfængsling. Det drejer sig om at få Leonard fri. Han vil ikke dø i fængslet som et dyr i bur. I de år han har tilbage, vil han leve i frihed.

  • Hvad er det andet spørgsmål, De arbejder på?

Robert R. Bryan: Her drejer det sig om at få staten til at tillade, at Peltier i det mindste får lov til at afsone resten af sin dom i husarrest i hans stammes reservat i North Dakota.

- Juridisk set ville det være muligt at anbringe ham i husarrest i hans families hus der. Da ville han endelig kunne blive behandlet med den nødvendige medicin og pleje, som fængselsvæsenet nægter ham. 

  • Og det tredje spørgsmål?

Robert R. Bryan: Dette kan jeg ikke gå i detaljer med, da bestemte statslige instanser ikke skal kunne få indblik i vores strategi for tidligt. Det handler om en grundig ny undersøgelse af begivenhederne. Det er meget dyrt at iværksætte og er derfor ikke blevet tilladt indtil videre. Jeg vil ihvertfald belyse sagen ud fra perspektiver, som burde være blevet anvendt for længst, men alligevel ikke er blevet taget op.

Mit udgangspunkt er: Siden jeg dengang forsvarede Jimmy Eagle mod anklagen om mord på de to FBI-agenter, har jeg på basis af udsagn fra øjenvidner vidst, at Leonard er uskyldig. Staten var ikke istand til at gennemtrumfe en domsfældelse af hverken Eagle eller Butler eller Robideau – altså blev Leonard syndebukken. Da jeg med sikkerhed ved, at det ikke var Leonard, som skød, vil vi nu genoptage sagen på ny.

Harry Belafonte
Harry Belafonte
  • For år tilbage eksisterede der en verdensomspændende solidaritets- bevægelse for Leonard Peltier. Der var også en række prominente personligheder, som støttede Peltier – bla. Nelson Mandela, Marlon Brando og Harry Belafonte. Er der noget af denne solidaritetsbevægelse tilbage idag?

Robert R. Bryan: Der findes ”Leonard Peltier Defense/Offense Committees” ikke kun i USA, men også i Australien og i Europa bla. i Frankrig, Tyskland og Skandinavien. Da jeg fornyligt var på besøg i Berlin talte jeg i telefon med folk i Oslo, som netop var igang med at arrangere en solidaritetskoncert for Leonard.

- Der findes stadig et internationalt netværk af solidaritetskomiteer samt en lang række AIM-grupper i USA, som arbejder med sagen. Det er meget opmuntrende. Men Leonard Peltiers sag er naturligvis ikke så alment kendt som tidligere. Der er gået forbandet lang tid siden 1975.  

  • Hvilken konkret støtte får De fra Europa?

Robert R. Bryan: Jeg tog til Paris og Berlin for at puste nyt liv i solidaritetsarbejdet med Leonard Peltier. I Paris mødtes jeg med et senatsmedlem og den stedfortrædende borgmester. Disse politikere havde ikke hørt noget om Leonard de sidste 12-14 år og troede egentlig, at han var død. De var glade for at høre, at han stadig er i live og de vil genoptage deres engagement for ham.

- Jeg mødtes også med den prominente skuespiller George Aguilar, der tidligere har været aktiv i solidaritetsarbejdet for Peltier i USA. Den 12. juni 2011 talte vi begge på kongressen for den franske menneskerettighedsliga, der fandt sted i Reims. George Aguilar anklagede USA for folkemord på de oprindelige indbyggere i Nordamerika. Til vores delegation hørte også Nicole Gibier, talskvinde for Leonard Peltier forsvarets internationale koordinationsbureau samt sociologen Elsa da Silva, der netop var vendt tilbage fra et besøg i Pine-Ridge reservatet.  

I Berlin mødtes jeg med aktivister fra solidaritetsbevægelsen og med medlemmer af det tyske parlaments menneskerettighedsudvalg, som består af repræsentanter fra forskellige partier.

- Nogle af disse politikere havde ikke hørt om Peltier i meget lang tid, andre havde aldrig før hørt om hans sag. Men de var ærligt interesserede og vil støtte vores arbejde. Tilsagn om støtte fik vi også fra flere menneskerettighedsadvokater i Berlin og fra organisationer, som arbejder for indigene folkeslags rettigheder.

  • I internettet figurerer sloganet “Nobody is free until Leonard Peltier is free!” Hvordan kan man bedst støtte ham?

Robert R. Bryan: Hvis man vil gøre noget for Leonard, kan man gå på nettet og søge på ”Leonard-Peltier-Legal-Defense” for se, hvad der er gang i for øjeblikket. Man finder også en rigtig god video om indigene folk og ”American Indian Movement Song”.

- Leonard Peltiers forsvar har brug for finansiel støtte til sit arbejde for at kunne nå de mål, vi har sat os. De indianske fællesskaber i USA har ingen ressourcer, da de er ramt af dyb fattigdom.

- Staten derimod råder over alle de midler de har brug for for at kunne holde mennesker som Leonard Peltier nede. Det er vigtigt at skabe offentlighed omkring Leonards sag og fremme et internationalt pres på de amerikanske myndigheder med krav om, at Leonard løslades nu.

Leonard-Peltier-vægmaleri i Belfast
Leonard-Peltier-vægmaleri i Belfast
  • Spiller Barack Obama en rolle i denne sammenhæng?

Robert R. Bryan: I modsætning til de otte dystre år under George W. Bush, hvor absolut intet bevægede sig, tager Obama-regeringen til en vis grad højde for international kritik. Præsident Barack Obama kunne benåde Leonard Peltier til hver en tid, hvis han ville.

Da Bill Clinton var præsident i USA havde mange håbet på, at han ville benåde Peltier. Men Clinton holdt ikke stand overfor FBI lobbyen, fordi han selv var belastet af Lewinsky-affæren.

Egentlig havde Det Hvide Hus sendt signaler om, at Peltier ville blive løsladt. Men det skete desværre ikke. Derfor må vi genoplive og skærpe presset på myndighederne. Inden længe vil vi udbrede en petition i den internationale offentlighed og med den opfordre Obama til omgående at benåde Leonard Peltier. Leonard Peltier må endelig løslades og få den medicinske behandling, han har brug for. Der sker så meget lige i øjeblikket, at håbet om at det faktisk kan lade sig gøre vokser.  

__________________

(Interviewet med Leonard Peltiers forsvarsadvokat Robert R. Bryan er oprindeligt offentliggjort i dagbladet Junge Welt, printudgave  i 2011. Oversat og lettere forkortet af folk fra autonom infoservice).

  • Se videoen om hans liv:

       ____

Noter

1) ’Counter Intelligence Program’ - COINTELPRO:

2) I efteråret 2011 blev Leonard Peltier flyttet til et højsikkerhedsfængsel i Florida - 3200 kilometer væk fra hans familie ...

 

Litteratur

  • Paul Chaat Smith and Robert Allen Warrior: Like a Hurricane - The Indian Movement from Alcatraz to Wounded Knee, The New York Press, New York 1996, ISBN 1-56584-316-9.

* Ward Churchill, Jim Vander Wall: Agents of Repression. The FBI's Secret Wars Against the Black Panther Party and the American Indian Movement. South End Press, Cambridge 2002.

 ______

På dansk:

* Ole Svejgaard: Bag de sorte bjerge.

(”Oles rejsebeskrivelser og oplevelser falder helt naturligt ind i fortællingerne fra Little Bighorn, the Black Hills, Wounded Knee. Bogen beretter også om undertrykkelsen af den indianske kultur i USA og Canada helt op til i dag...” ). 

 ______

Relateret

autonom infoservice: USA: Fængslet indianeraktivist udsat for grove chikaner