TYSK VALG 2013: Om vindere og tabere

Ikke overraskende vandt Angela Merkels neoliberale, konservative Union valget med et stort forspring på 15,8 procent i forhold til det ”neoliberale light” - Socialdemokrati (SPD).

Alligevel vil der ske nogle små justeringer i den kommende regeringspolitik, da de konservatives tidligere koalitionspartner det højre-liberale parti Freie Demokratische Partei (FDP) røg helt ud af parlamentet, og de konservative derfor må gå på jagt efter en ny koalitionspartner.

Venstrefløjspartiet Die Linke, der gik noget tilbage, blev i kraft af de liberales forsvinden, landets 3.største parti. Partiet er dog udelukket fra samtlige alliance puslespil, ikke mindst på grund af dets antikapitalistisk orienterede, fortrinsvis vesttyske fløj.

  • Hele 28,5 procent af den stemmeberettigede del af befolkningen deltog ikke i valget...

”Og nu ser vi bedrøvet, at skodderne atter bliver trukket til, mens alle spørgsmål forbliver åbne” 

 

Litteraturkritikeren og antifascisten Marcel Reich-Ranicki ( 2. Juni 1920 - † 18. September 2013)

 

 _____________________ 

Det officielle, foreløbige valgresultat: 

 

  • Hele 28,5 procent af den stemmeberettigede del af befolkningen gik ikke til valg.
  • Omkring 15 procent af de afgivne stemmer har sat kryds ved et af de mindre partier.
  • Parlamentet har i alt 630 medlemmer . Den konservative Union fik  311 mandater, den samlede opposition: 319 mandater: SPD (192), Die Linke (64), og Die Grünen (63) 

Den konservative Union , bestående af CDU (Christlich Demokratische Union) og det bayriske CSU (Christlich Soziale Union), fik tilsammen 41,5 procent. Et plus på 7,7 procent i sammenligning med valget i 2009.

De konservative vandt valget suverænt på forbundskansler Angela Merkels popularitet og på regeringens økonomiske kriseløsningspolitik. (Taberen er de mere end 8 millioner mennesker, der arbejder under ekstremt prekære forhold i EUropas største billiglønssektor). 

_________

FDP (Freie Demokratische Partei), de konservatives hidtidige koalitionspartner, opnåede 4,8 procent af stemmerne (minus 9,8 procent). Det højreliberale parti var i de sidste år reduceret til en magtpolitisk størrelse uden særegent indhold.

Topkandidaterne Peer Steinbrück (SPD) og Angela Merkel (CDU)
Topkandidaterne Peer Steinbrück (SPD) og Angela Merkel (CDU)

__________

Socialdemokratiet SPD (Sozialdemokratische Partei Deutschlands) fik 25,7 procent (plus 2,7 procent) og det næst dårligste resultat siden anden verdenskrig.

Det er en åben ’hemmelighed’, at topledelsen omkring SPDs formand Sigmar Gabriel og partisekretæren Andrea Nahles (tidl. forkvinde for SPDs ungdomsorganisation JUSOS) allerede før valget lå inde med en ”plan B” : En stor koalition med den konservative Union, i tilfælde af, at SPD sammen med De Grønne ikke opnår et regeringsdueligt flertal. Men med hensyn til partiets socialt deklasserede vælgerlag, samt SPDs mere progressive partifløj, der foretrækker at forstærke alliancen med venstrefløjspartiet Die Linke, har de holdt låg på denne rent magtpolitiske option. Da SPDs topledelse kategorisk afviser en flertalsalliance med Die Linke, er vejen banet til en stor koalition.

(Se baggrundsartiklen om Tyskland i dag: Tysk Valg 2013: Udbredt desinteresse og løfterige taburetklæbere )

Valgaften fra Die Linke i Berlin
Valgaften fra Die Linke i Berlin

____________

Venstrefløjspartiet Die Linke fik 8,6 procent (minus 3,3 procent). Partiet er  nu Tysklands tredje største parti efter de liberale er røget ud af parlamentet. Die Linkes forskellige fløje spænder mellem at være ”100 procent til venstre” og en stor (østtysk) ”realpolitisk” reformfløj, der er villig til at indgå i systembevarende lappeløsninger og en regeringskoalition med det neoliberale SPD og det reformliberale klimavenlige parti Die Grünen. ( Se artiklen Tysk valg 2013: Venstrefløjspartiet “Die Linke“ på koalitionskurs

Die Grünes toppolitikere Jürgen Trittin og Katrin Göring-Eckard
Die Grünes toppolitikere Jürgen Trittin og Katrin Göring-Eckard

_______________

Die Grünen fik 8,4 procent (minus 2,3 procent). Partiets konservative (mindretals-) fløj tilstræber nu en regerings- koalition med Angela Merkels konservative Union. Muligvis forgæves, da partiets moderate venstrefløj omkring Jürgen Trittin og Claudia Roth, som er imod et sådant samarbejde, stadig væk har et flertal bag sig. 

Piratenpartei - demoblok i Berlin
Piratenpartei - demoblok i Berlin

Alternative für Deutschland – AFD opnåede overraskende 4,7 procent og har formået at samle en del EU-kritikere bag sig på trods af listens islamofobi.

_______________

Piraten, blev dannet i 2006 efter svensk forbillede. Skønt partiet for et år siden kunne mønstre 12 procent af stemmerne, har interne konflikter og programmatisk signalforvirring ført til det aktuelle resultat på kun 2,2 procent. Piratpartiets repræsentanter kommenterede det dårlige resultat med, at piraterne nu igen prioriterer udenomsparlamentariske aktiviteter.

(Se artiklen Pirater indtager tyske parlamenter).

 

Stemmeantallet for flere af de opstillede mindre partier – deriblandt tre fra venstrefløjen - er endnu ikke offentliggjort.

Valgpropaganda fra Alternative für Deutschland” (AfD)
Valgpropaganda fra Alternative für Deutschland” (AfD)

Den yderste højrefløj og valget

Af de fire højrefløjspartier (se artiklen i KORTE INFOS på forsiden) var det kun det højrenationalistiske, euro-skeptiske parti ”Alternative für Deutschland” (AfD) som opnåede et nævneværdigt resultat med 4,7 procent. Tilsyneladende lykkedes det partiet at samle større dele af EU-kritikerne bag sig på trods af ledelsens nationalistiske toner mod immigranter fra de fattige lande. 

Resten af den racistiske højrefløj opnåede kun en yderst marginal stemmeandel:

Det parlamentariske naziparti NPD (Nationaldemokratische Partei Deutschlands) fik ifølge de foreløbige slutprognoser 1,3 procent af stemmerne - svarende til 560.660 stemmer (minus 0,2 procent ift. 2009).

Det gamle højrenationalistiske parti ”Republikaner” og det islamofobe parti ”ProDeutschland” (0,2) ligger langt under 0,5 procent af stemmerne. De militante nazikredse omkring Christian Worch’s parti ”Die Rechte” fik under en promille...

 

  • Forskellige partirepræsentanters kommentarer til koalitionsdannelser:

Die Linkes partiformand Bernd Riexinger udtrykker stor skuffelse over, at Socialdemokratiet ikke vil gå i koalitionsforhandlinger med Die Linke:

”SPD havde nu chancen for at omsætte store dele af deres program, hvad det bestemt ikke har mulighed for i en stor koalition. Vi har ingen forståelse for, at det nødvendige politik skift ikke finder sted, bare fordi SPD praktiserer denne komiske udgrænsningspolitik overfor Die Linke.” (n-tv, d. 23.september 2013).

SPDs generalsekretær (og tidl. Juso-forkvinde) Andrea Nahles taler meget tydelig imod et samarbejde med Die Linke og betoner at ”...det også er holdningen i  hele partitoppen”. Samtidig erklærer hun, at der ikke findes en ”automatisme” for en stor koalition: ”I SPD hersker der i dette spørgsmål  stor skepsis”... (ARDs TV-nyheder, d. 23. september 2013).

Partifunktionær i Die Grünen, Bärbel Höhn, vender sig imod en koalition med den konservative Union: “Naturligvis skal vi alle sammen tale sammen, men jeg kan ikke se, hvordan vores programmer passer sammen. Derfor er der ingen bæredygtig option for at komme sammen med CDU.” (ARD-Spezial, 23.september 2013)

CDUs generalsekretær Hermann Gröhe erklærer, at Unionen i løbet af idag (23.september) vil drøfte mulige koalitionsalliancer:     ”Vi vil i dag drøfte, på hvilken måde og med hvem, vi vil føre forhand- linger”, sagde han til ARDs nyheder d. 23. september og fortsætter: ”Såvel hos De Grønne, som hos SPD findes der store hyrdler, der markerer holdningsmæssige forskelle”.

__________

(al./autonom infoservice)

Kommentar schreiben

Kommentare: 0