Brasilien: Generalstrejker, socialt oprør og en korrupt politikerkaste

Fra generalstrejkedemonstrationen i São Paulo
Fra generalstrejkedemonstrationen i São Paulo

Generalstrejken den 28. april 2017 imod præsident Michel Temers centrum-højre regerings spare- politik formåede at lamme landets storbyer.

Med omkring 40 millioner deltagere blev det den største generalstrejke i Brasiliens historie. Det var første gang i to årtier, at den samlede fagbevægelse stod bag en general- strejke. 

  • Mens Brasiliens største arbejderparti 'Partido dos Trabalhadores' (PT) stadigt tydeligere bliver socialdemokratiseret, forsøger den revolutionære venstrefløj at danne politiske alternativer til venstre. 
Faglig 1. maj - demo i São Paulo, organiseret af landets største fagforbund CUT
Faglig 1. maj - demo i São Paulo, organiseret af landets største fagforbund CUT
  • Generalstrejkens lange kamptradition i Brasilien

Det var anarkosyndikalister i São Paulo, der for nøjagtig 100 år siden tog initiativ til landets første generalstrejke (billede tv.). Siden da har venstrefløjen og de sociale bevægelser med skiftende succes forsøgt at videreføre denne traditionsrige aktionsform.

Venstrefløjen og de sociale bevægelser spillede en vigtig rolle i generalstrejken den 28. april 2017 og kan derfor præge modstanden mod Temer-regeringens netop vedtagne neoliberale spareplaner via mobilisering på gaden og i virksomhederne.

  • Forhistorien

I marts 2016 overtog den borgerlig-konservative partiblok, inklusive dem der har samarbejdet med Arbejderpartiet (PT) i en stor koalition gennem 13 år, regeringen under ledelse af Michel Temer.  

Generalstrejkedemo mod Temer-regeringen i Rio
Generalstrejkedemo mod Temer-regeringen i Rio

Præsident Michel Temer er samtidig leder af det  neoliberale borgerlige parti ”Brasiliens Demokratisk Bevægelse“  (PMDB), som i de sidste 20 år har formået at deltage i samtlige regerings- koalitioner uafhængig af politisk observans. Partiet var også det eneste tilladte ”oppositionsparti" under militær- diktaturet.

Dilma Rousseff ved militærdomstolen i 1970. Juristerne skjuler deres ansigter for fotografen
Dilma Rousseff ved militærdomstolen i 1970. Juristerne skjuler deres ansigter for fotografen

Forud for Michael Temers regerings- dannelse iværksatte den borgerlige lejr en såkaldt ”Impeachment” mod Arbejderpartiets regerende præsident Dilma Rousseff *, hvilket som bekendt førte til hende afsættelse. Hun bliver nu i en rigsretssag anklaget for at have manipuleret med statsbudgettets regnskab.

De selvsamme borgerlige politikere og borgerlige partier, som beviseligt har plyndret statskassen og de statslige virksomheder, har de seneste to år forenet sig i en kamp mod de ligeledes ny-korrupte politikere fra Arbejder- partiet.

  • Borgerligt hyklerig

I de borgerliges målrettede kampagne fabler de om ”demokrati”, ”social retfærdighed” og ”kamp mod korruption”. De fleste af partierne bag denne kampagne har imidlertid tidligere forsvaret landets militærdiktatur og støtter i dag politiets brutale fremgangsmåde i forbindelse med strejkekampe og venstrefløjs- demonstrationer.

___________________ 

* Brasilien er i tre perioder blevet styret af militærdiktaturer : 1930-1934, 1937-1945, 1946-1985. Dilma Rouseff deltog i den væbnede kamp mod militærdiktaturet i perioden 1968-69. Hun blev anholdt i 1970 og tilbragte tre år i fængsel. (Se Brasiliens nye præsident: ”Vi må bryde tavshedens mure omkring de blytunge år” , hos autonom infoservice).

 

  • De omfattende sociale protester i juni 2013 ... 
Masseprotester mod den dårligt fungerende offentlige sektor, mod korruption, etc
Masseprotester mod den dårligt fungerende offentlige sektor, mod korruption, etc

Optakten til de store sociale protester i sommeren 2013 startede allerede i marts samme år i byen Porto Alegre og der- efter i Sao Paulo og andre byer, hvor billetpriserne for den offent- lige trafik blev femdobblet.

I juni 2013 kulminerede protesterne. 4 – 7 milloner mennesker demonstrerede i omtrent 500 brasilianske byer under sloganet ”Nao e por centavos, e por direitos” (”det drejer sig ikke om skillinger, det handler om rettigheder”). Med stor vrede krævede demonstranterne det, som det oprindeligt venstreorienterede Arbejderparti (PT) havde lovet og ikke holdt.             Juni-bevægelsen” var uden tvivl en progressiv bevægelse nedefra. PT-regeringens reaktion var symptomatisk for partiets højredrejning: Først repression og diskredit- eringsforsøg (”demonstranterne i højrefløjens tjeneste”). Derefter, på højdepunktet af mobiliseringerne, små forsøg på kompromisser, kombineret med løfter om store forbedringer.

  • ... og Arbejderpartiets svigt

Efter bevægelsen igen var forsvundet fra gadebilledet, skete der en tilbagetrækning af samtlige indgåede kompromisser og reform- løfter.                                                            Denne politik har resulteret i en gennem- gående passivitet fra arbejderklassens side i forbindelse med højrefløjens afsættelse af Arbejderpartiet fra regeringsmagten, samt i en massiv vrede mod det ”venstreorienterede” Arbejderparti i større dele af det brasilienske samfund.

Her er der tale om den klassiske situation, der lige for tiden ikke kun råder i Brasilien, men også i lande som Venezuela, Frankrig, Grækenland, ... : Et omfattende svigt fra en ”venstreorienteret” regering, der skaber grundlag for en konfus højreorienteret massebevægelse...

  • Modstandskoordinationen CSP-Conlutas

I Brasilien kunne de store mobiliseringer dog styrke de eksisterende revolutionære pro-socialistiske strukturer som f.eks. sammenslutningen af faglige krafter og sociale bevægelser.

Det har ført til dannelse af modstands- koordinationen CSP-Conlutas (Central Sindical e Popular). Her er omtrent 150 fagforeninger, 50 fagoppositionelle grupper og over 50 sociale bevægelser sluttet sammen. De har ialt omkring 500.000 medlemmer og angiveligt 2 millioner sympatisører. > Infos på facebook og på YouTube <  

  • Forskellige venstrefløjsgruppers logoer (Forstør ved at klikke på billedet): 
  • Udbredt korruption indenfor den politiske kaste

I skandalen omkring byggekoncernen ”Odebrecht” har landets øverste statsadvokat Rodrigo Janot fornyligt indledt en undersøgelse mod 83 parlamentsmedlemmer og ministre, der er mistænkt for korruption på ialt omkring 450 millioner kroner. Odebrecht-koncernen står blandt andet bag bygningen af en række stadioner og den trafikale infrastruktur i forbindelse med fodbold VM og De olympiske Lege i Rio de Janeiro. Anklagen er baseret på udsagn fra 77 tidligere og nuværende managers i koncernen.  

Antikorruptions demo
Antikorruptions demo

Ifølge medieportalen ”Estado” handler det blandt andet om 29 ministre i den nuværende centrum-højre regering under ledelse af den nye konservative præsident Michel Temer. Temer selv samt Arbejderpartiets to eks-præsidenter Dilma Rousseff og Luiz Inácio Lula da Silva skulle ligeledes være på den indtil videre hemmeligholdte liste over mistænkte i den aktuelle korruptionsskandale.

Telmer er som statspræsident omfattet af immunitet. Hovedvidne i den kommende sag er Odebrecht-koncernens tidligere chef Marcelo Odebrecht, der imellemtiden er blevet dømt til 19 års fængsel på grund af korruption....  

  • Korruptionen omfatter også Arbejderpartiet
PT-regeringens første præsident Luiz "Lula" Inácio da Silva
PT-regeringens første præsident Luiz "Lula" Inácio da Silva

Det er efterhånden veldokument- eret, at korruption også var ud- bredt blandt mange af ministrene i såvel Lula da Silva’s regerings- periode (2003-2011) som i Dilma Rousseff’s regeringsperiode (2011-2016).

Det handler om hemmelige  parti- kasser og bestikkelser af højre- orienterede parlamentarikere med det formål at få dem til at stemme for regeringens lovforslag. Lulas første økonomiminister anklages for personlig berigelse på flere millioner kroner. Derudover er der tale om korruption i form af pengegaver på mange millioner kroner fra store halvstatslige byggefirmaer til det såkaldte ”Institut Lula”. Altsammen penge taget fra de statslige virksomheder, deriblandt den halvstatslige oliekoncern Petrobas.

Symptomatisk på den udbredte korruptionstilstand er disse begivenheder fra begyndelsen af Lulas embedsperiode: Det fornøjelige fødselsdagsparty for Lulas yngste søn, hvor nogle af det brasilianske luftvåbens fly blev aktiveret som for- lystelsesshow og man anskaffede et nyt luksusfly til præsidenten til 60 millioner dollars. På samme tid blev der vedtaget en lov, der betød forringelse af det offentlige pensionssystem for alle ansatte i den offentlige sektor ...

  • Temer-regeringens neoliberale offensiv

Den nye centrum-højre regering under den ekstremt upopulære præsident Michel Temer, der ifølge nyere meningsmålinger kun står til at få 5 procent af stemmerne, har siden dens tiltræden sidste år præsenteret et decideret kapitalvenligt arbejds- markedsprogram.

Således skal de hidtidigt gældende fyringsklausuler opblødes, arbejdstiden for- længes og lønarbejdernes klager retsligt set besværliggøres. Regeringen har desuden planer om at forringe pensionerne og igangsætte en bølge af privatiseringer af statslige virksomheder.

  • Den faglige modstand ...

Skønt de borgerlige medier i tiden forud for generalstrejken har kørt en massiv antistrejke-kampagne, så lykkedes det for den samlede fagbevægelse at mobilisere størstedelen af landets lønarbejdere til at nedlægge arbejdet.                Den aktuelle krise rammer især de underste lag af arbejdere i produktionen og i den offentlige sektor, pensionister, syge og folk uden lønarbejde. Fagbevægelsen anklager Temer-regeringen for at ville tilintetgøre de sociale landvindinger af årtiers kampe.

10.000 overvejende lokale og regionale fagforeninger

Venstrefløjens faglige organiseringer og partier har spillet en vigtig rolle i organi- seringen af generalstrejken og de ledsagende demonstrationer. Fagbevægelsen i Brasilien består af omkring 10.000 overvejende lokale og regionale fagforeninger, som er opsplittet efter snævert definerede brancher.                                                  Som regel vælger medlemmerne i de enkelte fagforeninger hvert fjerde år en ny ledelse. Den opstillede faglige tendens/liste, der får de fleste stemmer, overtager ledelsen.  

  • ... og fagbureaukratiet

Omkring 70 procent af fag- bevægelsen er mere eller mindre ledet af reformistiske og  lassesamarbejdsorienterede faglige ledelser. Et mindretal regnes til den revolutionære venstrefløj.

Det er sidstnævnte der ofte presser fagbureaukraterne til at varetage deres funktion som interesseorganisation. Dette fører ofte til spændinger fagforeningerne imellem. Således har fremtrædende repræsentanter af fagbureau- kratiet efter den netop afsluttede generalstrejke forsøgt at negligere venstrefløjens indflydelse i mobiliseringerne ved at påstå, at strejken netop kunne udvikle sig så bredt, fordi man med succes har forladt den ”venstreorienterede boble”. 

Den omfattende mobilisering fra neden står overfor et nuværende parlamentarisk flertal, der dagen inden generalstrejken stemte for arbejdsmarkeds”reformen”. Michel Temer har allerede udtalt sig om, at han ikke vil opstille til det kommende præsident- valg i oktober 2018. Men indtil da kan hans planlagte politik uddybe den hastigt voksende fattigdom blandt større dele af befolkningen.  

(shaggie, ikh, al. / autonom infoservice)

                                   ___________________________________________

                                         ___________________________________

                                                ____________________________

Relateret

* Interview with the Federação Anarquista do Rio de Janeiro (FARJ) about Anarchism in Brazil (2010)

autonom infoservice

* Brasilien - OL 2016: Den anden side af medaljerne

Strejke!
Strejke!