Et interview med Regine B., der bor i det anarkistiske kollektiv ”Villa Locomuna” i den midttyske by Kassel.
Hun fortæller om livet i kollektivet, om månedsbladet Contraste ( - avisen for selvorganiserings initiativer) som hun er redaktør af - og om fremtidsudsigter for anarkistiske printmedier.
______________________
" Og hvis nogen siger til mig, at mine idéer er urealistiske eller at de ikke fungerer, da kan jeg kun svare: Det system vi lever i nu
fungerer slet ikke. Jeg har ingen anelse, om det lykkes os at skabe noget andet eller om vi vil fejle i stor stil. Men prøve – det skal vi ..."
Interview
-
Regine, du er politisk og socialt meget engageret. Hvordan begyndte det hele?
Regine: Allerede som meget ung var jeg oprørt over den globale uretfærdighed og den sociale ulighed. Jeg blev bla. frivillig i et folkekøkken.
- I mit barndomshjem blev der ofte diskuteret politik og det interesserede mig. Jeg er vokset op i en mindre landsby mellem Aachen og Jüllich. MIne forældre havde en lille gård med butik. 2009 flyttede jeg til Dortmund for at studere journalistik og jeg var aktiv i Amnesty International.
- Men for alvor politiseret blev jeg først i 2011, da Occupy-bevægelsen slog igennem i Tyskland. På det tidspunkt var jeg i gang med min praktik ved en lokalavis og jeg deltog i en lokal Attac-gruppe. Jeg var aktiv veganer og kritik af konsumsamfundet var for mig et vigtigt spørgsmål.
- Da jeg blev Occupy-aktivist blev min samfundskritik mere omfattende og mere radikal. Jeg lærte en masse nye mennesker og forskellige politiske retninger at kende. Således kom jeg i kontakt med temaet anarkisme.
___________________________________
”Jeg er overbevidst om, at der er nok til alle og at vi kan organisere os, således at solidaritet og samarbejde mellem mennesker fremmes”
- Hvad forstår du ved anarkisme ? Hvordan ser din utopi ud?
Regine: Jeg forbinder først og fremmest anarki med selvbestemmelse, selvorganisering – med et samfund hvor ingen har magt over andre.
- Jeg forestiller mig, hvorledes mennesker i gen- sidighed kan skabe et godt liv for alle, fordi alle får, hvad de har brug for – betingelsesløst. Jeg er overbevidst om, at der er nok til alle og at vi kan organisere os, således at solidaritet og samarbejde mellem mennesker fremmes.
- Jeg tror ikke, at mennesket fra naturen af er godt eller dårligt. Jeg tror, vi er begge dele. Men vi må skabe et samfundssystem, som bygger på menneskets gode egenskaber, f.eks. gennem solidarisk økonomi i stedet for kapitalisme - og konsens istedet for flertalsafgørelser.
- Du er organiseret i “Föderation deutschsprachiger AnarchistInnen“ (FdA). Hvad er formålet med denne føderation? Hvad er jeres selvforståelse?
Regine: FdA er et netværk for anarkistiske grupper og enkeltpersoner fra det tysksproglige område. Den første føderation af denne slags blev dannet i starten af det 20. århundrede.
- Dengang hed det ”Anarchistische Föderation Deutschlands“. I mellemkrigstiden var der så ”Föderation Kommunistischer Anarchisten Deutschland“ (FKAD). Sideløbende hermed har anarkistiske arbejdere organiseret sig i Freien Arbeiter Union (FAU).
- I perioden efter 2. Verdenskrig og indtil 1989 fandtes der ikke nogen tysk anarkistisk føderation, men snarere autonome smågrupper samt bla. FAU, tidsskriftet Graswurzelrevolution og Projekt A ved Horst Stowasser. (*)
- I 1989 blev der så atter taget initiativ til dannelse af en anarkistisk føderation i Tyskland, som i 1991 blev optaget i de anarkistiske føderationers internationale (IFA). På trods heraf mislykkedes dette forsøg på at genopbygge en tysk anarkistisk føderation. For at holde kontakterne ved lige dannede nogle aktivister så ”Forum deutschsprachiger Anarchist*innen” (FdA).
- Fra 2009 kom der gang i nye og regelmæssige aktiviteter, møder samt fælles aktioner og tidsskriftet Gaidao blev grundlagt. Siden 2013 hedder netværket ”Föderation deutschsprachiger Anarchist*innen“ (FdA). Det består pt. af omkring 25 forskellige grupper, som udveksler erfaringer og udvikler fælles aktiviteter, der har til formål at synliggøre anarkismen som alternativ til det nuværende system, så vi kommer nærmere til et samfund, hvor ingen har magt over andre.
___________________
(*) autonom infoservice: ”Projekt A” - en filmrejse til anarkistiske projekter i Europa
_______________________________
”Det er vanskeligt at på råbe sig solidaritet, samarbejde og kollektivitet, fordi disse værdier næsten ikke optræder nogen steder længere”
- Anarkismen lever en nichetilværelse i Tyskland. Hvor ser du de største svagheder ved anarkismen i dag? Hvad skal der til, for at anarkismen i højere grad kan blive en samfundsforandrende kraft?
Regine: Jeg tror, alle venstrefløjsbevægelser er hårdt ramt af neoliberalismens gennembrud. Lige fra barnsben af bliver vi så præget af konkurrence og individualisme, at vi har svært ved at forestille os, at samfundet kunne indrettes anderledes, end det er i dag. Det er vanskeligt at på råbe sig solidaritet, samarbejde og kollektivitet, fordi disse værdier næsten ikke optræder nogen steder længere.
- I forhold til lige præcis anarkismen er der også en del klicheer, som spiller en vis rolle for vores aktuelle svaghed som samfundsforandrende kraft. Jeg tror, vi skal gøre mere ud af at bevæge os ud over vores eget miljø og blande os mere i de løbende diskussioner i offentligheden. Netop i en tid, hvor mange mennesker er skuffede og vrede over de etablerede partier og politikere, er anarkismen jo et vidunderligt alternativ.
- Du er redaktør af tidsskriftet Contraste. Dette overregionale "Måneds- tidsskrift for selvorganisering" blev grundlagt i 1984 som talerør for selvforvaltede virksomheder og kollektiver. Hvordan blev du del af det projekt? Hvordan vurderer du fremtidsperspektiverne for Contraste og andre alternative printmedier?
Regine: Det var et rent tilfælde, at jeg blev del af Contraste-redaktionen. Det skete, da redaktionen mødtes i Kassel i vores kollektiv til deres vinterplenum. Dette at forbinde journalistik med selvorganisering, det var noget, som tiltalte mig, så jeg kiggede forbi på deres fællesmøde.
- Siden da har jeg været medlem af redaktionen. Tidsskriftet befinder sig i dag i en meget prekær situation. Der er en enkelt redaktør, som får løn for sit arbejde, alle andre arbejder ulønnet. Honorarer til bidragsydere kan vi ikke tilbyde. Vi ville naturlig- vis ønske, det var anderledes.
Alternative medier har en del at kæmpe med. De er i hård konkurrence med andre medier, de har ikke en særlig stor rækkevidde, de har få finansielle og personelle ressourcer – og det er en ond cirkel, som er meget vanskelig at komme ud af. Men jeg tror på, at en alternativ modoffentlighed er yderst vigtig.
- Vi må ikke holde op med at fortælle historier om selvorganisering og samfunds- alternativer. Måske må vi ændre noget i vores formater eller i vores strukturer, men personligt er jeg stor tilhænger af trykte aviser.
- Du bor i kollektivet ’Villa Locomuna’ i Kassel. Hvordan er det opstået? Hvordan er livet organiseret i kollektivet?
Regine: Villa Locomuna blev grundlagt i 2000. Jeg har boet her siden oktober 2014 og kan derfor ikke fortælle noget om de første år. Men her bor stadig folk, som har været med lige fra starten af.
- Vi er del af Interkomm-Netværket i regionen Kassel samt del af Kommuja-Netværket (siden er på tysk og engelsk). Det er en organisering af politiske kollektiver fra det tysksproglige rum. Politisk betyder i denne sammenhæng, at vi alle praktiserer fælles økonomi, træffer alle beslutninger i konsensus, har en venstre- orienteret selvforståelse og beskæftiger os med sociale temaer og kommunikation..
- I den fælles hverdagsøkonomi slår vi vores indtægter sammen og praktiserer en fælles økonomi med de midler vi har tilsammen. Det fungerer rigtig godt. Vi beslutter i fællesskab, hvad vi bruger vores penge til og hvad vi bruger vores tid på. Penge og tidsøkonomi hører sammen her hos os. Udgifter over 150 Euro informerer vi om på forhånd og diskuterer dem, hvis der er behov for det.
- Lige for tiden er vi 13 mennesker i vores kollektiv, men vi kunne sagtens være flere. Hver måned har vi seks fællesmøder – to der handler om økonomi, to der drejer sig om organisering og to sociale plena. Vi spiser sammen om aftenen, en person laver mad til resten af gruppen. Derudover har vi en gang om året for det meste to intensive weekender, vi har også byggedage og fælles udflugter.
- Hvad er de største forskelle på at leve i kollektiv og at bo i en kernefamilie eller alene i egen bolig?
Regine : Vi har en bestemt opfattelse af det at leve sammen og vi har alle bevidst valgt denne livsform. Det betyder, at vi bor ikke kun sammen af praktiske grunde, sådan som der er tilfældet i de fleste kollektiver.
- I Villa Locomuna møder vi hinanden i øjenhøjde. Alle har lige meget indflydelse, alle kan sige sin mening og indbringe sine behov og færdigheder. Ligegyldigt om man har boet her i 2 år eller i 15 år. Alle er på lige fod. Vi taler om alt muligt og finder fælles løsninger – feks. i forhold til lønarbejde, finansielle spørgsmål, personlige konflikter, kriser osv.
- Derudover har jeg her tilgang til mange ting, jeg ikke ville have, hvis jeg boede alene, bla. en fælles bil, et værksted, et kontor, en stor have ... og mange af de andre kollektivisters færdigheder.
- Der er selvfølgelig tider, hvor jeg savner min egen bolig, fordi der sker for meget her i kollektivet og jeg gerne vil trække mig tilbage. Men alt i alt passer denne blanding af fællesskab og autonomi mig rigtig godt.
________________________________________
”Kollektiver er vigtige, fordi de i praksis viser, at mennesker kan organisere sig selvbestemt og kan gøre sig uafhængige af det kapitalistiske system”
- Har I som kollektiv en indvirkning på omverdenen? Eller er det snarere medier som feks. ’Contraste’ eller organisationer som ’Föderation deutschsprachiger AnarchistInnen’, der kan få samfundsmæssig indflydelse i bredere kredse ?
Regine: Der er brug for begge dele. Kollektiver er vigtige, fordi de i praksis viser, at mennesker kan organisere sig selvbestemt og kan gøre sig uafhængige af det kapitalistiske system.
- På den anden side tager livet i et kollektiv ofte meget tid, som man så ikke kan bruge på politisk arbejde udenfor kollektivet.
- I Kassel er vi synlige som kollektiv, når vi er aktive i diverse lokale intiativer . Der er derfor hele tiden medier, som gerne vil berette om os. Det har haft virkning. Vi organiserer fortsat seminarer for kollektiver og hvert andet år festivallen "Los geht's" (program for sidste sommers festival, juli 2017) for mennesker, der er interesseret i den kollektive livsform.
Efter min mening har vi brug for denne kombination af projekter og modoffentlighed. Vi må blande os i samfundsdebatterne – og hvis vi så samtidig kan tilbyde et fungerende alternativ, så er det jo vidunderligt.
- Hvad kan vi gøre for at komme nærmere et solidarisk samfund, hvor ingen har magt over andre?
Regine: Jeg tror , det er meget vigtigt at organisere sig sammen med andre og op- bygge egne strukturer, der muliggør et selvbestemt liv. Disse strukturer skal være åbne for alle, der er interesserede i kollektive livsformer. Jeg tænker på bokollektiver, solidariske landbrug, kollektivbutikker, solidarisk økonomi og så videre.-
- Er der ellers noget, du gerne vil tilføje ?
Regine: Der er mange spørgsmål, vi ikke har nogen klare svar på i øjeblikket. Men det skal ikke afholde os fra at stille spørgsmål. Tingene kan ikke blive ved med at være , som de er nu. Punktum.
Og hvis nogen siger til mig, at mine idéer er urealistiske eller at de ikke fungerer, da kan jeg kun svare: Det system vi lever i nu fungerer slet ikke. Jeg har ingen anelse, om det lykkes os at skabe noget andet eller om vi vil fejle i stor stil. Men prøve – det skal vi.
(Interviewet er oprindeligt offentliggjort i det tyske anarkistiske månedsblad ”Graswurzel- revolution nr. 419 – 2017. Forkortet og oversat af ikh./autonom infoservice)
Links
- contraste – zeitung für selbsorganisation
- villa locommuna
- Anarchismus in Kassel
- agathe – hausprojekt im mietshäuser syndikat
- Kommunebewegung
Relateret autonom infoservice
- Landkooperativet ”Longo maï” ("Må det vare længe")
- Selvforvaltede virksomheder mødes i Frankrig
- Anarka-feminisme i Indonesien: ”Vi anerkender ikke de herskende normer”