”Longo maï” - basisdemokratiske landkooperativer

Venstreradikale aktivister fra Østrig og Schweiz dannede i 1970'erne i det sydlige Frankrig det basisdemokratisk fungerende landkooperativ ”Longo maï” (Må det vare længe).
I dag findes der Longo maï  - landkooperativer spredt over
hele Europa og et enkelt selv-styret kooperativ i Costa Rica. 

• Her er deres historie

 
______________________  

Hvordan det hele startede

For Longo maï-kollektivisterne drejer det sig om opfyldelsen af  ægte behov og den reelle rigdom for den menneskelig  eksistens. Hinsides kapitalismen og neo-liberalismen.
Folkene fra Longo maï lever dette alternativ på steder, som er økonomisk uinteressante, ikke rentabelt for kapitalen: 
I stille landsbyer, hvor de sætter forfaldne huse istand og slår sig ned. Ud over at producere føde-varer, vin, tøj mv. efter økologisk bæredygtige metoder, så er de også politiske aktivister.   

Longo maï gennemgik i de følgende år en vis selvransagelse og udviklede mere åbne og gennemskuelige basisdemokratiske strukturer.  Idag hører der 10 forskellige selvstyrede landbrugs - og håndværks-virksomheder til "Longo maï“ netværket.

De fleste Longo maï kooperativer ligger i Frankrig – men der er også kooperativer i hhv. Schweiz, Østrig, Tyskland, Ukraine og i Costa Rica (billedet tv.).

• ”Det Europæiske Borgerforum” – basisdemokratisk og anarkistisk inspireret

Politisk intervention har ”Longo maï“ - kollektivisterne blandt andet praktiseret ift. kampen for rettigheder til flygtninge og andre mindretal. Longo maï folk har således grundlagt "Det Europæiske Borgerforum", som er et basisdemokratisk-anarkistisk projekt.
I det østlige Tyskland har de især kæmpet for, at de samfundsejede virksomheder i det tidligere DDR blev overgivet til kommuner og lokale sammenslutninger, istedet for at blive nedlagt eller solgt til vestlig kapital.
Idag er ”Det Europæiske Borgerforum” især optaget af kampen for fri adgang til såsæd og mod de multinationale koncernes privatisering af dette grundlag for menneskelig eksistens.

* Relateret: Le Blog de la Zinzine / Longo Maï - Autogestion Póesie Anarchie

• Longo Maï - netværket

Omkring 300 mennesker lever i dag på Longo maï's  forskellige gårde.
Men det er ikke kun disse 300, der hører til net-værket, som er baseret på en selvforvaltet, ikke kapitalistisk økonomi. Yderligere hundredevis af mennesker bidrager med personlig indsats eller finansiel støtte.
Alene i Costa Rica er omkring 400 mennesker involveret i Longo maï's landsbyprojekt for
flygtninge og jordløse bønder.

(al./autonom infoservice)

• Note

Spartakus-Wien kollektivet blev sammen med det østrigske kommunistparti KPÖs  ungdoms-organisation FÖJ (Freie Österreichische Jugend) eksluderet af partiet pga. dens aktive opposition imod Sovjetunionens besættelse af Tjekkoslovakiet i 1968. 
Spartakus-Wien tog fra slutningen af 1960'erne initiativ til en hel del kampagner, der blev kendt i hele Østrig, deriblandt: - "Åbn de statslige børneinstitutioner" - kampagnen.
Der blev organiseret flugtruter og organiseret hemmelige, selvforvaltede bosteder for unge, der var tvangsanbragt på statslige børnehjem (som regel deciderede tugthuse!). Aktioner med bl.a. bz'else af den øverste etage af Wiens Stephans-dom. Byens berømte domkirke.
- Antifascistiske sommercamps ved Donaufloden, kombineret  med opsigts-vækkende aktioner mod militærudstillinger - og mod nynazister der dengang forsøgte med anslag i Italien at bombe Sydtirol (Aldo Adice) tilbage til Østrig. Nazierne angreb  på et tidspunkt  antifa-lejren, men måtte opgive dette ret hurtigt... 

• Myndighedernes chikaner og kriminaliseringsforsøg

”Spartakisterne” var afgjort den militante spydspids for en ellers ret så harmløs-gemytlig venstrefløj i Wien, der som regel foretrak kaffehusene som dens forum frem for gaden. Deraf navnet "Kaffeehaus Linke" (”caféhus-venstrefløj” ).   

De fleste af gruppens indre kreds af 40-50 aktive boede sammen i et kollektiv i en herskabslejlighed i Mariahilferstrasse i den mere forfaldne del af Wiens 6. Bezirk (distrikt) "Mariahilf".
Gruppen kunne som regel mobilisere nogle hundrede sympatisører, deriblandt mange lærlinge til dens kampagner og aktioner.

Politiets evindelige chikaner med hus-ransagninger og efterfølgende anholdelser på konstruerede anklager, samt mediernes vedvarende personhets mod aktivisterne førte til, at de fleste af gruppens kerne-medlemmer på et tidspunkt besluttede at udvandre til Schweiz og Frankrig. 

Idéen om selvstyrede kooperativer "Longo maï" bliver her født.