- en kommentar af en venstreradikal feminist
Det kom som forventet. Først en bølge af historier om seksuelle overgreb på celebre Hollywoodstjerner. Guf for sensationshungrende medier på udkig efter saftige overskrifter. Dernæst et omfattende backlash fra flere sider ...
- Den fortærskede kliché
Det gennemgående argument mod det røre #MeToo har vakt er, at bevægelsen er en ”trussel mod den seksuelle frihed”. Men påstanden om at #MeToo er sexfjendtlig er lige så gammel som feminismen selv. Den fortærskede kliché om de puritanske kvindesagsforkæmpere har åbenbart ikke mistet sin slagkraft, på trods af den sexpostitive feminisme, der ikke er til at overse i dag ...
At #MeToo angribes af reaktionære højrefløjsfolk ligger lige for. Men når venstre-orienterede kritiserer #MeToo for at "afspore kampen mod social og økonomisk ulighed", så er tiden kommet til at fastslå, at kampen for samfundsforandring har flere dimensioner, vi må forholde os til samtidigt:
Det er f.eks. umuligt at analysere og effektivt bekæmpe kapitalistisk ud-bytning, uden at tage højde for den rolle ulønnet reproduktivt arbejde spiller for opretholdelsen af det kapitalistiske system.
Lige så vel er det umuligt at bryde den neoliberale hegemoni uden for-ståelse for specifikke diskriminer-ingsformer og magtforhold indenfor det undertrykte prekariat, der rummer et væld af brudflader og modsatrettede interesser. Helt konkret vil det sige: Ingen er fri, før alle er fri. Et gammelt slogan, men ikke desto mindre stadigt gældende!
- Faktum er, at #MeToo drejer sig om modstand mod seksuel vold, voldtægt og brutalt misbrug
Det er naturligvis vigtigt, at venstre- fløjen fører en diskussion om, hvorvidt identitetspolitiske strømninger tilslører klassemodsætningerne og står i vejen for kampen mod økonomisk og social ulighed. Men debatten er kompliceret og må føres differentieret.
Når #MeToo kritiseres fra venstre er det imidlertid såre simpelt: Det handler ikke om et forsvar for klassekampen, men som regel om sexistiske mænds aggresive forsvarskamp for dem selv.
Dette er ofte udgangspunktet, når #MeToo reduceres til at være et spørgsmål om luksusproblemer for karriereorienterede kvindelige skuespillere i Hollywood. Faktum er, at #MeToo drejer sig om modstand mod seksuel vold, voldtægt og brutalt misbrug.
I Hollywood OG i resten af verden. Det er præcis derfor, #MeToo er blevet en global feministisk bevægelse på tværs af mange andre skillelinjer.
- Kritikerne af #MeToo taler ofte om ”gradbøjninger”, ”vanskelige grænsetilfælde” og ”gråzoner”
Men denne sammenblanding af seksualitet og seksuel vold, kan man ikke klandre #MeToo bevægelsen for. Kampagnen er derimod båret af bestræbelser på at skabe en samfundsmæssig bevidsthed om grænsen mellem voldeligt magtmisbrug og seksualitet baseret på gensidighed.
Denne bevidstgørelse er en bitter nødvendighed: I følge nyere meningsmålinger på EUropæisk plan forholder det sådan, at omkring 1/3 af alle EUropæere mener, at voldtægt er legitim under visse omstændigheder – f.eks. udfordrende påklædning. Det er snarere kritikerne af #MeToo, der bevidst blander tingene sammen, i det de gør seksuelle forbrydelser til et spørgsmål om fortolkning.
I Danmark blev der i 2016 anmeldt 791 voldtægter, som resulterede i 49 domsfældelser (2015) ...
Endnu en argumentationsstrategi, der foruden beskyldningen om sexfjendtlighed, ofte anvendes mod #MeToo, er ligeledes ældgammel:
På grund af den vanskelige bevisførelse i sager om seksuel vold anvendes anklager om dette gerne ud fra personlige ønsker om hævn eller som politisk kalkule for at demontere mænd med politisk indflydelse. Men faktum er, at det er endnu ikke set, at nogen er blevet afskediget eller fængslet pga. en klodset tilnærmelse eller en strejfende armbevægelse.
Selv voldtægtsforbrydelser bliver kun ganske få mistænkt for, selv om det er en af de hyppigste former for vold mod kvinder. Det skønnes, at under ti procent af alle voldtægter anmeldes til politiet og ud af disse er det en forsvindende lille del, der fører til en retssag og en domfældelse.
I følge tal fra Det Kriminalpræventive Råd, blev der i Danmark i 2016 anmeldt 791 voldtægter, som resulterede i 49 domsfældelser (2015). Når der i dag plæderes for, at kvinder der har været udsat for vold bør vælge den juridiske vej i stedet for at offentliggøre deres oplevelser, så er det i bedste tilfælde kynisk og i værste tilfælde en perfid reaktionær strategi, der har til formål at kvæle en samfundsmæssig debat om den globale altid tilstedeværende seksuelle vold. Forhåbentligt vil det ikke lykkes.
______________________
Inge K. Hansen, venstreradikal feminist / autonom infoservice
Relateret
- RECLAIM FEMINISM! - Et oplæg som Inge fra autonom infoservice holdt i Internationalt Forums butik, d. 10. marts 2017
- Tidens feminismer
- 25.november: Stop vold mod kvinder
- Anarka-feminisme i Indonesien: ”Vi anerkender ikke de herskende normer”
- Simone de Beauvoir – still going strong?
- Da feministisk aktion gik på gaden