”Uden stat og chef”

Kongressen om selvforvaltede kooperativer fandt sted i det autonome kulturcenter Rote Flora i Hamburg
Kongressen om selvforvaltede kooperativer fandt sted i det autonome kulturcenter Rote Flora i Hamburg

I dagene 11.-13. oktober 2019 lagde Rote Flora (Hamburg) hus til en kongres om selv-forvaltningsperspektiver.

  • Et interview          med journalist og foredragsholder Elisabeth Voß om ’solidarisk økonomi” 

________________________

Interview med Elisabeth Voss                                    64 år, forfatter og journalist, holder                                foredrag om solidarisk økonomi.

  • Hvad drejer kongressen om perspektiver for selvforvaltning sig om?

Elisabeth: Grundlæggende set går det ud på at skabe muligheder for et godt liv for alle uden kapitalisme. For eksempel ved at skabe selvforvaltede fælles projekter, der gør det muligt i dag at bo, arbejde og konsumere på andre måder. 

- Det drejer sig om at udvikle en bred forståelse for en solidarisk økonomi, hvor det er mennesket og ikke pengene der står i centrum. "Uden stat og chef" var tidligere et slogan for selvforvaltningsbevægelsen.

  • Ligger kernen til solidarisk økonomi i selvforvaltning?  

Elisabeth: Ja. Der eksisterer jo de facto en hel masse afhængighedsforhold i vores liv. F.eks. på jobbet, hvor man må slås med chefen eller i forhold til udlejeren af ens bolig. Selvforvaltede projekter som kollektive virksomheder, husprojekter eller socio-kulturelle mødesteder baner vejen for en økonomi uden hierarkier.                                            ________________________

”Der er stadig autonome, der strikt afviser offentlig støtte”

 

  • Er det ikke en modsætning at ville være helt uafhængig og samtidigt lade sine projekter finansiere af offentlige midler?

Elisabeth: Livet er fuld af modsætninger. Debatten om statsstøtte havde vi også i 80’erne og det splittede venstrefløjen. Der er stadig autonome, der strikt afviser offentlig støtte, mens der er andre, der ser det som en offentlig opgave at yde finansiel støtte til selvforvaltningsprojekter.                                                                    - I Sachsen ser vi f.eks. efter det seneste delstatsvalg, at støtten til sådanne projekter bliver reduceret eller afskaffet. Det er naturligvis fatalt for hele den kulturelle infrastruktur i Sachsen.

  • Hvordan kan en solidarisk økonomi realiseres?

Elisabeth: Først skal vi spørge os selv, hvilket grundlag vores økonomi er bygget på og hvilke produkter og ydelser mennesker virkelig har brug for. Er våbenleverancer til Tyrkiet, som fører krig mod kurderne legitim? Det tyrkiske angreb er en alvorlig trussel for selvforvaltningen i Rojava. Krige hører ligesom klimaforandringerne og den politiske højredrejning til de store trusler. 

                       ___________________________________________

”I selvforvaltningsprojekterne er der ofte overvejende hvide mennesker, jeg vil mene privilegerede mennesker”

  • Det drejer sig altså om det hele, de store linjer?  

Elisabeth: Ubetinget, vi taler ikke kun om nicher. Det drejer sig om hele økonomien, om at forsørge alle mennesker med livsfornødenheder – overalt, ikke kun i det globale nord.                                                                                                                     - Disse aspekter hører med til en solidarisk økonomi, ligesom kampene mod privatisering og sociale nedskæringer – og under alle omstændigheder i et globalt og solidarisk perspektiv .

  • Er der tabuer i kollektive projekter?

Elisabeth: Jo, af og til. I mine foredrag forsøger jeg at komme ind på sådanne sager, for at gøre det muligt at tale om dem. I selvforvaltningsprojekterne er der ofte overvejende hvide mennesker, jeg vil mene privilegerede mennesker.                          - Det gør en forskel, om man lever af  minimal kontanthjælp eller har en fed arv i baghånden. Den uddannelsesmæssige baggrund spiller også en rolle og er ofte meget forskellig. 

  • Hvordan har kollektive projekter det egentlig med ansatte?

Elisabeth: Det ideelle ville være, at alle der arbejder i et kollektiv også er medlem af dette. Men det fungerer ikke altid. F.eks. i håndværker- eller byggekollektiver, der har en ujævn mængde opgaver, bliver man ofte nødt til at ansætte folk i kortere eller længere tid.

- Jeg kender også ansatte, der er meget glade for deres arbejde i en kollektiv arbejdssammenhæng, selvom det inkluderer hierarkiske forhold. Før hen kaldte vi det for chefkollektiver.

- Mange mennesker ønsker jo slet ikke at arbejde selvforvaltet og dermed bære hele ansvaret finansielt og måske heller ikke have faste tider for fyraften, og hele tiden skulle tage del i plenum. Det er også noget, som afskrækker en del.       ________________________ 

(Oprindeligt offentliggjort i det tyske dagblad tageszeitung – taz,  d. 11. oktober 2019. Oversat og let redigeret af autonom infoservice)

* Elisabeth Voss’ hjemmeside

* Kongress zu Perspektiven der Selbstverwaltung , 11.-13. Oktober 2019 | Rote Flora (Hamburg) Infos gibt es hier 

Relateret