25. november: ”Kampen fortsætter – patriarkatet skal knuses!”

Paris: demo mod vold mod kvinder
Paris: demo mod vold mod kvinder

Overalt i verden blev den internationale kampdag mod vold mod kvinder markeret med demonstrationer.

Her sætter vi fokus på 3 byer:

  • København, hvor en lille men højlydt demo drog fra Israels Plads til Kultorvet.

* Paris, hvor en kæmpedemo d. 23. november markerede kampdagen.                * Mexico City, hvor feministiske mobiliseringer med militante aktioner har sat      vold mod kvinder på dagsordenen. 

 

      ____________

København

novembermørket på Israels Plads i København dukkede de første demonstranter op omkring kl. 17. Seve Kurdisk Kvindeforening, Rojava Alliancen og Demos havde indkaldt til demo for at markere 25. november – international kampdag mod vold mod kvinder.   (Forstør ved at klikke på billedet):

Det blev en lille, men højlydt demonstration med omkring 50 deltagere, der ad omveje drog til Kultorvet. Der blev uddelt faner med kurdiske modstandssymboler og på vejen blev der holdt tale om nogle af de kurdiske kvinder, som for nyligt er blevet dræbt under Tyrkiets militære offensiv mod Rojava.
I gaderne genlød paroler som bla.: ”Kampen fortsætter – patriarkatet skal knuses!”, ”Kampen fortsætter – fascismen skal knuses!”, ”Længe leve Kurdistan!”, ”Modstand mod stat og kapital, kampen for befrielse er international!”, ”Kvindeliv – frihed!”.   (Forstør ved at klikke på billedet):

 

     ____

Paris

Justine, Denise, Safia, Sandra… i alt 137 kvinder er dette år i Frankrig blevet dræbt af deres mandlige partnere eller ex-partnere. Disse ofre for vold i parforhold er ikke længere blot anonyme tilfælde, som samfundet kan fortrænge.   (Forstør ved at klikke på billedet):

Skilte med deres fornavne samt deres alder fyldte den forreste blok, da titusindvis af mennesker i lørdags, den 23. november, demonstrerede i Paris for at støtte kampen mod vold mod kvinder.                                                Omkring 70 organisationer havde indkaldt til demonstrationen for at kræve effektive foranstaltninger til at forebygge, bekæmpe og straffe mænds vold mod kvinder. Ifølge forskellige medier var der alene i Paris 49.000 mennesker på gaden, i 30 andre byer kom tusindvis eller hundredevis til lørdagens demonstrationer mod vold mod kvinder. Iflg. arrangørerne var der i Paris omkring 100.000 demonstranter og på landsplan knap 150.000.

Paris

Paris oktober 2019 - 'Femen'-demo mod kvindemord. På kroppene står "Jeg vil ikke dø". På skiltene står navn og alder på kvinder der dette år blev myrdet af deres mandlige partner
Paris oktober 2019 - 'Femen'-demo mod kvindemord. På kroppene står "Jeg vil ikke dø". På skiltene står navn og alder på kvinder der dette år blev myrdet af deres mandlige partner

   

       ____________

Mexico City

Få dage før den internationale kampdag mod vold mod kvinder erklærede borgmesteren i Mexico City "alarmtilstand“ i byen pga. den stigende vold mod kvinder og piger. Nu skal der bla. foretages systematisk og omfattende registrering af voldtægstforbrydere og andre, som har begået seksuelle overgreb.   (Forstør ved at klikke på billedet):

Mexico

At borgmesteren i Mexico City, Claudia Sheinbaum, fra det socialdemokratiske Morena-parti har taget dette skridt skyldes massivt pres fra en lang række feministiske grupper i landet.                  De er gået på gaden igen og igen for at protestere mod vold mod kvinder og kvindemord (femizid). Deres hoved-parole er: ”Ni una menos!” (Ikke en mindre). Det var først, da ruder i byens butikker blev knust og uafhængighedsmindesmærket blev bemalet med paroler, at feministernes krav kom i politikernes og mediernes fokus.   (ikh./ autonom infoservice)

            Feministisk demo mod vold mod kvinder , Chile d. 29. november 2019:

Relateret                                                                                                                        autonom infoservice