Brasilien: Corona-virussen rammer indigene fællesskaber særlig hårdt

Dødsraten blandt de indigene fællesskaber i Amazonas området er pga. corona-virussen nu næsten dobbelt så høj som for den øvrige befolkning. Omkring  80 ud af de ialt 305 forskellige indigene fællesskaber i Brasilien er ramt af virussen.
I ly af pandemien: Træfældningen er steget med omkring 51 procent ift. samme periode sidste år ...

Særligt foruroligende: Fra Javari-dalen meldes der om de første corona-tilfælde. Det er det andet største indigene reservat i landet og er bla. beboet af omkring tyve små fællesskaber, der lever isoleret fra omverdenen og hver især kun består af få dusin mennesker.
Brasiliens statsadvokat advarer om et "genocid“ (folkemord), hvis corona virussen når frem til disse fællesskaber, f.eks. via illegale skovfældere, dyresmuglere eller guldgravere. 

I ly af coronapandemien sker der faktisk et decideret angreb på Amazonasskoven. Træfældningen i de første 4 måneder af dette år er steget med omkring 51 procent ift. samme periode sidste år.
I april måned var der tale om et spring på 171 procent. Iflg. Rumforskningsinstitutet INPE er dette den største stigning der er set de seneste 10 år. Særlig hårdt rammes de indigene territorier.  

  • "Virussen understreger de oprindelige folks sårbarhed" 

- udtaler Elaíze Farias. Hun er redaktør på internetsiden "Amazônia Real" og tilhører selv det indigene fællesskab Sateré-Mawé.

Virussen er særlig farlig for de indigene i Brasilien, bla. fordi mange af deres fællesskaber er geografisk isoleret – de ligger i gennemsnit 315 km fra den nærmeste sundhedsklinik. Meget værre er det imidlertid, at staten afviser de mest essentielle ydelser til de indigene fællesskaber. Selv midt i coronakrisen forbliver de finansielle midler til de indigenes sundhedsklinikker på et horribelt lavt niveau. 

De indigenes talspersoner udtaler, at dette er udtryk for racismen i den højreekstremistiske regering under ledelse af Jair Bolsonaro. Han har ikke besat de ledende poster i de centrale myndighedsinstanser ud fra kriterier om kompetence, men på grundlag af ideologisk trofasthed overfor Bolonaros politiske linje.
Således er chefen for 'Funai' * en politikommissær, der står agrarindustrien nær, men ikke har nogen som helst erfaring med indigene fællesskaber. 

* "Fundação Nacional do Índio" -  FUNAI,  er en brasiliansk myndighed, som angiveligt beskæftiger sig med beskyttelsen af landets indigene fællesskaber og deres kultur.   
(shaggie / autonom infoservice)

Brazil COVID-19: Public health system nearly collapsed in Amazonas

Amazon tribes turn to traditional medicine amid lack of government aid


                                                     Infos via facebook 

Indigene aktivister aktionerer mod fældning af skovene
Indigene aktivister aktionerer mod fældning af skovene