Valget i USA: ”Milliardærernes duet vinder” - af Black Agenda Report

"Republikanerne har travlt med at opmuntre racister, mens demokraterne udvisker  venstrefløjen.  
Enhver opbakning til den ’Demokratiske del’ af duetten, om den så er aktiv eller passiv, er stadig en opbakning til den herskende orden. Det er ikke en strategi for grundlæggende forandring. "

  • En kommentar af ”Black Agenda Report” 
  • Kommentar af Glen Ford, black activist and journalist 

Det er det andet præsidenvalg i træk, hvor koncerndemokraterne står overfor deres ideelle modstander - en racist, der er så fræk og personligt frastødende, at sorte og progressive svigter deres egne politiske dagsordener for at gøre fælles sag med folk, som støtter fængselsindustrien, fører de mest brutale krige og kaster store dele af befolkningen ud i arbejdsløshed.
Med denne formel lykkedes det ikke at holde Det Hvide Hus ”blåt” (dvs. under kontrol af det Demokratiske Parti. aut. info) ved sidste præsidentvalg i 2016. 
Det skyldes først og fremmest, at koncerndemokraterne nægtede at forhindre eller straffe Republikanernes massive – og yderst succesfulde – undertrykkelse af sorte stemmer. 
Selvom Hillary Clinton personligt blev ydmyget af Donald Trumps sejr, så lykkedes hendes såkaldte ”big tent” samlingsstrategi at trække store dele af det herskende oligarki, mediekoncerner og det nationale militær-industrielle kompleks over i den demokratiske lejr. 

Bernie Sanders
Bernie Sanders

I år har koncerndemokraterne brugt Trump som skræk og advarsel og har haft held til igen at marginalisere Bernie Sanders, hvis politiske positioner i de mest centrale spørgsmål er i overensstemmelse med 70-85 procent af partiets basis. Set fra storkapitalens side har Hillary Clintons “big tent” strategi været en success.
De eneste potentielle trusler mod storkapitalens fortsatte kontrol med den nationale politiske dagsorden kommer ikke fra Trump, som gav den herskende klasse deres ønskeliste over skattelettelser, højesteretsdommere og kapitalregulering uden effektiv modstand fra koncerndemokraterne.
De potentielle trusler kommer snarere fra det Demokratiske Partis vælgerbasis, der er blevet fremhævet som en ”modstand” mod alt andet end Trump, og fra de sociale bevægelser på gaden, hvis mest profilerede personligheder blev det Demokratiske Partis medspillere i Trump-årene.  

  • ”De mest omtalte politimord på sorte finder sted i byer under ledelse af det Demokratiske Parti”

Selv de omfattende  protester i juni efter mordet på George Floyd betragtes i vid udstrækning som et anti-Trump fænomen, der sandsynligvis ikke vil blive gentaget under et demokratisk regime, skønt de mest omtalte politimord på sorte finder sted i byer under ledelse af det Demokratiske Parti.
Der er en del fagforeninger, som foregiver, at Demokraterne er et arbejderparti, skønt det drives af mænd som Bezos og Bloomberg, mens en stor del af deres hvide medlemmer er fri til at stemme på deres egen ”race”. 

Dele af den amerikanske såkaldte venstrefløj sværger, at de vil "konfrontere" et Joe Biden / Kamala Harris-regime, når den orange Trump-trussel er fejet ned i skraldespanden.
Bernie Sanders, den nationale sundhedsadvokat, der smuttede tilbage i partiets virksomhedsbarm, netop da Covid-19 beviste, at
USA ikke har nogen national sundhedsstruktur, lover at bevæge sig "fremad med en dagsorden, der taler til det arbejdende folks behov i vores land ”, når Trump er væk fra Det Hvide Hus.
Men
milliardæren Michael Bloomberg, der handler på vegne af sine med-super-oligarker, finansierer nu Demokraterne og vil med Nancy Pelosis dygtige hjælp sikre, at partiet forbliver en ’kirkegård for progressive bevægelser’.

Efter d. 3. november ophører Det Grønne Parti / Green Party (1) med at være et alternativ i flere stater, hovedsageligt takket være det demokratiske maskineri, der har gjort det umuligt for Det Grønne Parti at forblive del af afstemningen.
Republikanerne har travlt med at opmuntre racister, mens demokraterne udvisker venstrefløjen. 

De unge aktivister fra Movement for a Peoples Party (2), de fleste af dem tidligere Bernie Sanders-entusiaster, kan forvente den samme behandling. 

  • “Demokraterne er uden tvivl de mest aggressive krigstilhængere” 

Under demokraternes ledelse bliver al amerikansk opposition til U.S. imperialismen stemplet som forræderi. 
Få uger efter valget i 2016, offentliggjorde oligarken Jeff Bezos’ Washington Post en sortliste over dem, de kalder for Ruslands ”tåber”. På denne liste stod bla. Black Agenda Report og tolv andre venstrefløjspublikationer. Den gamle McCarthyisme er blevet til Clinton’isme, Obama’isme, Pelosi’sme, and now Biden’isme. (3) 

Svagheden i de sorte aktuelle bevægelser på gaden viser sig tydeligt, når det kommer til de politiske beslutninger i Kongressen, hvor sorte i overvældende grad har stemt for at fortsætte militariseringen af det lokale politi og gøre politiet til en såkaldt "beskyttet klasse", da angreb på politiet nu betegnes som en 'hate crime'.  
Black Lives Matter-bevægelsen har ikke ændret den anti-sorte holdning fra de mænd og kvinder, der repræsenterer Black America i Kongressen, fordi Black Lives Matter har undladt at kritisere de sorte demokratiske politikere, selv når de handler en i modstrid med sorte interesser. Sorte liv er tilsyneladende mindre vigtige end sorte ansigter i demokratiske politiske sammenhænge.     
(Forstør ved at klikke på billedet):

Opbakning til den Demokratiske del af duetten, om den så er aktiv eller passiv, er stadig en opbakning til den herskende orden. Ikke en strategi for grundlæggende forandring. Både Malcolm X og Martin Luther King afviste en sådan opbakning.  

Et stort lettelsens suk vil blive hørt over hele landet, hvis Trump sparkes ud af Det Hvide Hus i november (eller december eller januar, når støvet lægger sig).

Demokraterne vil opfatte en valgsejr som en godkendelse af deres politik, der går ud på imperialistisk krigsførelse og sociale nedskæringer og samtidigt vil det for Demokraterne være et bevis på, at Joe Biden og hans sorte anklagemyndighed på sidelinjen er blevet retfærdiggjort i deres evindelige angreb på militante sorte og fattige folk.

  • Kampen for selvbestemmelse for alle mennesker, inklusive sorte mennesker i USA

Siden det første år af Obamas præsidentperiode har ’Black Is Back Coalition for Social Justice, Peace and Reparations’ marcheret mod Det Hvide Hus for at signalere   permanent modstand mod de rige hvide mænds regime, uanset familiens hudfarve i Det Hvide Hus og for at styrke kampen for selvbestemmelse for alle mennesker, inklusive sorte mennesker i USA. 

  • "Black is Back March" on the White House & National Conference 2017 (Forstør ved at klikke på billedet):

I forhold til magtforholdene vil der ikke blive tale om nogen ændring af regimet som resultat af afstemningen den 3. november og derfor er der ingen grund til ikke at afholde en "Black People's March on the White House" (4) den 7. november. 2020.  Al magt til folket! 

(kilde: Glen Ford: Black Agenda Report / 29 Oct 2020 , oversat og let redigeret autonom infoservice)
_____
Links
Black Agenda Report's Facebook page 

           

           Black Agenda Report's Radio: 

Noter

  1. Green Party: Whatever Happened to Left Solidarity? 
  2. Movement for a Peoples Party: We Are Building a Party that Works for US 
  3. See Black Agenda Report, 30. november 2016 “Fascism with a Democratic Party Face” 
  4. “The Black is Back Coalition for Social Justice, Peace and Reparations” (BiBC) is calling on colonized and unrepresented people of the U.S. to join us November 7-8 for the Black Power Matters march on the white house opposing the reactionary U.S. agenda being imposed on Africans and others within the U.S. and around the world. 

Relateret

_______________
Relateret f
ra vores arkiv

  • Et interview med aktivister fra den amerikanske revolutionære venstrefløj. (USA, november 2010):

Hvad med venstrefløjen i USA?

  • Michael Yates fra det socialistiske magasin "Monthly Review"
  • Joe Golowka fra den syndikalistiske fagbevægelse Industrial Workers of the World – IWW. 

USA: Interview med Green Party’s præsidentkandidat Jill Stein (12.oktober 2016)   PS. Jill Stein fik 1,45 millioner stemmer, svarende til én procent af de afgivne stemmer. (Ved præsidentvalg i 2016 deltog 58,1 procent af de registrerede vælgere).