Op til valget af den russiske duma, der strækker sig fra den 17. - 19. september, kæmper oppositionen om at få lov til at blive registreret på
stemmesedlen.
Vladimir Putins popularitet er tydeligt dalende. Med pengegaver forsøger regeringspartiet ”Forenet
Rusland” at vende den faldende tilslutning og bremse oppositionens fremgang.
- Guide til Ruslands venstrefløj
23. januar 2021: Store demoer over hele Rusland i protest mod kriminalisering og fængslingen af oppositionspolitikeren Aleksej Anatolevitj Navalnyj. (Han blev den 2. februar 2021 kendt skyldig i ”underslæb” og idømt til 3 år og 6 måneders fængsel i en sibirsk straffelejr).
Valget den 17. – 19 september 2021 afgør foruden sammensætningen af det russiske
parlament (Dumaen), også lokalvalg i nogle regioner.
Disse lokalvalg bidrager til vigtige direkte mandater, som præsident Vladimir Putins parti først og fremmest profiterer af og hvor kun omkring 10 (!) parti-uafhængige kandidater ud af i alt 225
direkte mandater fik lov til at opstille.
Det russiske NGO forskningsinstitut Levada-Center oplyste, at hele 39 procent af de adspurgte i de seneste 6 måneder måtte indskrænke deres hidtidige indkøb af dagligvarer, deriblandt grøntsager.
Ifølge Putin-kritiske stemmer håber regeringens strateger på, at større dele af befolkningen vil ytre deres utilfredshed ved ikke at deltage i valget.
Dette resulterede ved sidste parlamentsvalg i en opsigts-vækkende lav valgdeltagelse på omkring 47,9 procent. Dengang opnåede Putins regeringspartiet ”Forenet Rusland” (Yedinaya Rossiya)
hele 54 procent af stemmerne – og ved hjælp af direkte mandater omtrent 75 procent, svarende til 343 af i alt 450 medlemmer af Statsdumaen.
- Statens repression rammer bredt og systematisk
I sammenligning med tidligere statslige repressive tiltag har den nuværende repressions-bølge antaget et nyt
niveau, idet den er mere massiv og omfatter flere mennesker.
Et typisk eksempel er den landsdækkende demonstration i Moskva i slutningen af januar i år
(billederne nedenfor) , hvor sikkerhedsstyrker anholdt omkring 11.500 demonstranter. Det kom til brutale overgreb mod de protesterende med efterfølgende brud på de anholdtes lovmæssigt
garanterede rettigheder. Også journalister der følger demonstrationer bliver systematisk angrebet af sikkerhedsstyrker.
Omfanget og skærpelsen af den
statslig repression det seneste halve år op til valget er således ikke længere begrænset til særligt synlige modstandere af regeringen, men derimod rammer bredt og systematisk.
(Forstør ved at klikke på billedet):
- ’Den Russiske Føderations Kommunistiske Parti’ agerer som ”socialkritisk fraktion af Putinismen”
Siden pensionsalderen blev hævet i 2018 er opslutningen bag ”Forenet Rusland“ dalet mærkbart. Partiets formand, den forhenværende præsident Dimitrij Medvedev, er blevet fjernet fra den officielle partiliste på grund af hans manglende popularitet i samtlige meningsmålinger. Partiets topkandidater er forsvarsminister, generalen Sergej Sjojgu og udenrigsminister Sergej Viktorovitj Lavrov. De står begge to for glorificeringen af Ruslands rolle på globalt plan.
I de seneste par år har den økonomiske stagnation, voldsom gældsætning i de private husholdninger, stigende
fødevarepriser samt de økonomiske følgevirkninger af covid-19 pandemien (1) øget tilslutningen til den parlamentariske opposition i form
af det socialpatriotisk orienterede ’Russiske Føderations Kommunistiske Parti’ (KPRF) under ledelse af Gennadij Zjuganov.
Da
samtlige dele af oppositionen - som ikke er integreret i det fremherskende magtsystem - er udelukket fra valget, fremstår kommunistpartiet som det eneste alternativ til status quo under
Putin. Partiet anses dog af mange venstreorienterede som en ”socialkritisk fraktion af Putinismen”.
Fagforeningslederen Michail
Lobanov
En af undtagelserne i det kommende valg er dog fagforeningslederen Michail Lobanov, der opstiller som ikke-partimedlem på kommunistpartiets liste i Moskva. Lobanov
fører en selvstændig klassekamp-kampagne, der er støttet af en bred faglig venstrefløj.
Ved sidste valg til Dumaen den 18. september
2016, blev ’Den Russiske Føderations Kommunistiske Parti’ parlamentets næststørste parti ved at opnå 13,4 procent af stemmerne, svarende til 42 mandater. For mindre oppositionspartier
er spærregrænsen på 7 procent en uopnåelig hyrdle.
- Valg-gaver som stemmefanger
Som reaktion på den nedadgående opbakning fremfører Putin-regimet valgløfter om sociale reformer til gengæld
for vælgernes loyalitet.
Således lover Putin pengegaver til større dele af den russiske befolkning i form af engangsbeløb til soldater og politiet samt
til landets 43 millioner pensionister. Forældre med børn i skolealderen har allerede fået udbetalt et engangsbeløb.
Ifølge de forskellige
meningsmålinger vil Putins parti også denne gang vinde flertallet af Duma’ens parlamentspladser. For Putins parti ”Forenet Rusland” drejer det sig ikke bare om at vinde valget, men om at
opnå et altdominerende flertal, ligesom ved sidste valg i 2016. På den måde vil partiet fortsætte regeringens politik med fernis af legitimitet.
___________
Guide til Ruslands brogede venstrefløj
Den taktiske holdning til valget er kun et af mange spørgsmål, som diskuteres indenfor den systemkritiske venstrefløj.
Skønt at et flertal af befolkningen ifølge meningsmålinger ville ønske en tilbagevenden til en eller anden form for socialisme, så har den revolutionære venstrefløjs
kamp for politisk relevans lange udsigter.
The Times They Are a-Changin
Sammenbruddet af det sovjetiske system i 1991 (2) åbnede op for formuleringen af en anden socialisme-opfattelse. Det viste
sig dog, at den nyopståede organiserede venstre-fløj i Rusland ikke havde den nødvendige udbredelse og gennemslagskraft for at kunne udfylde dette vakuum.
Mens den organiserede venstrefløj kun stod i stampe, skete der på den samfundskritiske intellektuelle front en helt anden dynamik. Oversættelser af marxistiske og anarkistiske samt
poststrukturalistiske tekster fandt et større publikum og sørgede for nye perspektiver og intellektuelle innovationer.
På bagrund heraf blev der dannet aktivistiske og intellektuelle netværk i kontakt med vestlige aktivister, kunstnere , forfattere og feminister.
Først med de store masseprotesters fremkomst i årene 2011 og 2012 (3), kunne venstrefløjen komme ud af skyggen og indtage en vigtig rolle i
protesterne mod Putin-regeringens valgfusk.
Statsapparatet svarede igen med en bred vifte af repression, så som kriminalisering, anholdelser, afpresning, overvågning og manipulerede retssager.
Blandt de mange demonstranter som blev anholdt og dømt var også talrige anarkister, antifascister, medlemmer af ”Venstre Fronten” og den ”Russiske socialistiske
bevægelse”.
______________________
Billedet tv. og nedenfor: Antiregeringsdemo i Moskva den 10. december 2011
- De udenomsparlamentariske venstrefløjsmiljøer
I dag spænder de forskellige venstrefløjs-miljøer fra libertære og venstresocialistiske kredse, til uafhængige fagforeninger, anti-fagrupper, feministiske og gender bevægelser indtil traditionelle trotskistiske grupper og nostalgiske neostalinister. Et spektrum der er udenfor ’Den Russiske Føderations Kommunistiske Parti’ (KPRF).
De mere kendte grupper i dette brogede spektrum er bl.a. ”Venstrefronten”, ”Venstreblokken”, den anarkistiske fangesolidaritets-organisation
“Sorte Kors”, “Russisk Socialistisk Bevægelse“, ”Socialistisk Alternativ“ samt en hel del mindre kommunistiske partier som ”Det Forenede Kommunistiske Parti“,
“Kommunistisk Parti“, “Ruslands Kommunister“, “Russisk Kommunistisk Arbejderparti”, ”Den Russiske Forenede Arbejdets Front”, mv. ...
(Forstør ved at klikke på billedet):
_________________________
Kun ganske få grupper på den revolutionære venstrefløj har planer om at deltage i valget. Dem, der af en eller anden grund forsøger at opstille til valg, bliver af den statslige
valgkommission nærmest automatisk fravalgt.
Medlemsantallet i disse venstrefløjsorganisationer varierer fra nogle hundrede til nogle tusinder, ofte
med en større sympatisørkreds, der rækker langt ud over gruppernes minimale størrelse. Venstrefløjen er først og fremmest synligt tilstede i Moskva og Sankt Petersborg (det tidl. Petrograd og
Leningrad), nogle grupper har ligeledes afdelinger i andre regioner. De fleste venstrefløjsmiljøer forsøger at prioritere sociale og politiske kampe i form af bredere
bevægelser.
I den russiske offentlighed bliver den russiske udenomsparlamentariske venstrefløj gennemgående opfattet som en bevægelse med aktivismen i
fokus. De fleste aktive grupper forsøger at forbinde lokale mobiliseringer med større temaer som kampen mod korruption, for arbejderrettigheder, mod udbytning og økonomisk ulighed samt økologi,
menings – og forsamlingsfrihed, kampen mod fattigdom, ...
Derimod er der kun ganske få grupper på den revolutionære venstrefløj der har planer om at deltage i valget. Dem, der af en eller anden grund forsøger at opstille til valg, bliver af den statslige valgkommission nærmest automatisk fravalgt.
- Sovjetnostalgi, faglig klassekamp og genderpolitik
Nogle grupper der agerer under navnet “kommunister“ baserer deres politik på et miks af sovjetnostalgi og patriotisme.
Særligt den yngre generation af russiske venstre-orienterede afviser denne sovjetnostalgi og stiller temaer som etnicitet, genderspørgsmål eller kønspolitisk diversitet i centrum af deres
virke.
Den overvejende del af denne fløj er først og fremmest aktive i de sociale medier og subkulturelle bymiljøer.
Fællesnævner for samtlige venstrefløjsmiljøer er deres modstand mod Putin-regimets neoliberalistiske karaktér, den russiske elites dybe afhængighed af korruption, den alle tilstedeværende statslige repression og umyndiggørelse, mv.
En del af venstrefløjsgrupperne arbejder således tæt sammen med syndikalistiske, fagoppositionelle kredse der ihærdigt forsøger at opbygge en tværfaglig
klassekamp-bevægelse. Alle disse aktiviteter bliver konfronteret med systematisk statslig repression, kriminalisering og forbud.
Således bliver
aktivisterne fra det anarkistiske spektrum, antifas, Venstre Fronten, Venstre Blokken, etc. regelmæssigt anholdt og gennembanket og tortureret i politiets varetægt.
- Fagforeningen ”Arbejder-Association” (MRPA) forbydes
Et typisk eksempel på myndighedernes ageren mod venstrefløjen er en russisk domstols opløsningskendelse mod den venstreorienterede overregionale fagforening ”Arbejder-Association” (MRPA) med den begrundelse, at fagforeningen angiveligt modtog faglige støttebidrag fra udlandet. ”Arbejder-Associationen” er/var en af de få uafhængige fagbevægelser i Rusland med baser i 16 store virksomheder.
- Venstrefløjens alternative medier
Der findes et hav af antistatslige medieprojekter, der beskæftiger sig med sociale, kønspolitiske og økonomiske spørgsmål.
For at nævne nogle eksempler:
Online-projekter af unge venstreorienterede journalister og aktivister: ”Serkalo” (Spejlet), ”Rasplata” (betalingen), "Rabotshaja platforma" (Arbejderplatform) samt tænketanks som ”Centrum for økonomiske og politiske forandringer” og ”Centrum for sociale og arbejderrettigheder”, ...
Dertil kommer en hel del initiativer og internetportaler som "Mediasona" (Mediasonas redaktionskollektiv, billedet tv.), "Forum.msk", "Rabkor" (Arbejder korrespondent), "Okrytaja Lewaja" (Åbent Venstre), "Swobodnaja pressa" (Frie
Pressee), etc.
Samt en lang liste af radiokanaler og ’social networking internet services’ som for eksempel "Vkontakte" og ”LiveJournal”.
Disse medier, der bidrager til udbredelsen af venstrefløjens politik og kultur, er under intens observation af to statslige myndigheder - det russiske
indenrigsministeriums afdeling for bekæmpelse af ekstremisme (også kaldt ”Centrum E”) og de russiske mediekontrolmyndigheder "Roskomnadsor".
Flere af de systemkritiske medier er konstant truet af forbud og kriminalisering.
(al./autonom
infoservice)
____________
Noter
1) The Russia File:Andrei Semenov: “Political Consequences of the Economic Crisis in Russia” (marts 2021)
2) Se autonom infoservice:
Diskurs. Hvad var Sovjetunionen for et samfund? Hvad gik der galt og hvorfor?
del 1 +
2
3) Se autonom infoservice:
- ”De fleste russere mistror parlamentarisk politik”
(marts 2012). INTERVIEW med Vladimir Petrov, anarkist, økoaktivist og aktiv antifascist fra Moskva
- Rusland i bevægelse (december 2011). Et
interview med en anarkist, der deltog i demoen mod Putin-styret i Moskva den 10. december 2011.
- Rusland: Anarkisten Azat Miftakhov (27)
dømt til seks års straffekoloni (januar 2021)
_____________
Relateret
- Golos
- The Movement for Defence of Voters' Rights (se wikipedia
)
- Jacobin:
”Not Just an Artifact” (august
2018)
- Open Democracy: ”The struggle for new blood and the future of Russia’s
Left”
(20. februar 2018)
- autonom
infoservice: “Ruslands regering støtter Europas
højreekstremister”
(maj 2018)