"Sang uden frygt" – den mexicanske feministiske bevægelses hymne

I Mexico bliver der hvert år myrdet omkring 4.000 kvinder og  trans- personer. De fleste gerningsmænd   slipper for straf. 
I de senere år har flere og flere feminister organiseret sig for at bryde den patriarkalske orden og kæmpe for retten til liv og selv-bestemmelse. 
Mexicos feministiske bevægelse mobiliserer titusinder på gaden.

Feministisk demo mod vold mod kvinder i Mexico City
Feministisk demo mod vold mod kvinder i Mexico City

I Hermosillo, hovedstaden i provinsen Sonora, hvor antallet af femizide
er steget særlig dramatisk siden 2018, var der i de sidste år flere meget
store feministiske demonstrationer.
Kvinderne der gik på gaden var vrede, smadrede vinduer og stormede justitspalæet og katedralen (billedet nedenfor). ”Desværre reagerer
regeringen først, når vi ødelægger noget, som er vigtigt for dem”, 
udtalte en af demonstranterne.

  • "Sang uden frygt" 
    – den mexicanske feministiske bevægelses hymne

I Mexico bliver der hvert år myrdet omkring 4.000 kvinder. De fleste gerningsmænd slipper for straf. I de senere år er en bred protestbevægelse vokset frem. 

Den 8. marts 2021 demonstrerede 80.000 mennesker mod vold mod kvinder i Mexico City. Derefter fulgte en kvindestrejke under mottoet: ”En dag uden kvinder”. I denne opbrudsperiode styrkedes feministernes  kampgejst.

  • Flere og flere steder lød den mexikanske kvindebevægelses hymne: "Sang uden frygt". 

  • Voksende protester mod kvindedrab 

Et tilbageblik

I august 2008 forsvinder den 16-årige Rubí i den mexicanske grænseby Ciudad Juárez. Flere måneder senere bliver hendes forbrændte og ituskårne lig fundet. Den formodede morder, Sergio Rafael Barrazo, bliver kortvarigt fængslet, men frikendes ved retten trods tungtvejende bevismateriale.

Rubís mor, Marisela Escobedo Ortiz, (billedet tv.) kan ikke bære, at mordet på hendes datter ikke straffes. Hun beslutter sig for at kæmpe for ret-færdighed. Ad juridiske veje, med underskriftindsamlinger og politisk pres. Hun tilslutter sig organisationen

  • "Justicia para nuestras hijas“ (Retfærdighed for vores døtre).

Med demonstrationer og protest-aktioner bryder mødrene til de myrdede kvinder og døtre, tavsheden og kræver morderne straffet. De skaber offentlighed omkring det dramatiske antal kvindemord (femizid) og kræver retfærdighed for deres døtre.

Under en af deres manifestationer i december 2010 kører en bil op foran, en mand stiger ud, dræber Marisela med et skud i hovedet og flygter. Det formodes, at Barrazo (Rubís morder) har hyret ham til at myrde Marisela, men det kan ikke bevises. 

I februar 2020 bliver den 25-årige Ingrid Escamilla myrdet af sin partner i deres fælles bolig i Mexico City.

Det udløser en bølge af protest, i hele landet går tusinder på gaden og kræver stop for vold mod kvinder. 

Måske ville hendes død blot være for-blevet endnu et tragisk tilfælde ud af mange tusinde, men for sensations-pressen går oplag frem for presseetik: 

De slår historien op med spektaku-lære overskrifter og fotos af den mishandlede kvindes lig.

  • Tre myrdede kvinder – tre enkelttilfælde?

Denne tese støttes af repræsentanter fra regeringen og justitsvæsenet, selv om der i Mexico hvert år myrdes omkring 4.000 kvinder og langt de fleste gerningsmænd slipper for straf. 
Protesterne efter Ingrids død rettede sig blandt andet mod et forslag fra statsadvokat Alejandro Gertz, der erklærede, at han ville arbejde for at fjerne begrebet femizid fra den mexicanske strafferet. Han mener, at begrebet femizid komplicerer straffe-udmålingen og at betegnelserne drab og mord er tilstrækkelige.
Denne argumentation er en blank hån mod de ramte. Piger, der vokser op i et klima fyldt af angst; kvinder som oplever vold hver eneste dag; de pårørende til ofrene, som ofte må kæmpe i årevis og risikere deres liv for at myndigheder og domstole endelig gør noget, oplever nogle helt andre grunde til den ignorance de konfronteres med: 

Træghed, desinteresse, korruption, narkokartellernes og menneske-handlernes lange arm – og den patriarkalske pagt: machismo.  

  • "Bryd den patriarkalske pagt"

I de senere år har flere og flere kvinder organiseret sig for at bryde denne patriarkalske pagt og kæmpe for retten til liv og selvbestemmelse. Tusinder af vrede feminister demonstrerer på gaden i Mexico City og i andre byer rundt om i landet.

8. marts 2020 - demo i Mexico City
8. marts 2020 - demo i Mexico City

I Hermosillo, hovedstaden i provinsen Sonora, hvor antallet af femizide er steget særlig dramatisk siden 2018, var der i de første måneder af 2020 flere store demonstrationer. 
Kvinderne der gik på gaden var vrede, smadrede vinduer og stormede justits-palæet og katedralen.
”Desværre reagerer regeringen først, når vi ødelægger noget, som er vigtigt for dem” udtalte en af demonstrant-erne. 

  • Feministisk strejke: ”En dag uden kvinder”

Den 8. marts 2020, på den internationale kvindekampdag, demonstrerede 80.000 mennesker i Mexico City mod vold mod kvinder. Dagen efter gjorde kvinderne sig usynlige – de strejkede under mottoet ”En dag uden kvinder”. Den dag var der mange kvinder, som ikke gik på arbejde, ikke gik på indkøb og ikke viste sig på de sociale medier. 

  • En feministisk hymne var født

I denne opbrudsstemning fuld af kampgejst opstod "Canción sin miedo“ (Sang uden frygt). Vivir Quintana, mexikanisk sanger og aktivist, skrev sangen til en fælles koncert med hendes berømte chilenske kollega Mon Laferte på festivalen "Tiempo de Mujeres“ ( Kvindernes tid) dagen før 8. marts 2020.
Sangen ramte nerven i den nye bevægelse. Den tog de aktuelle begivenheder op og endte med en feministisk-utopistisk variation af den krigeriske-mandlige mexicanske nationalhymne.
Forud for koncerten, blev en video med sangen offentliggjort på nettet. Således kunne de, som var tilstede ved uropførelsen på Zócalo, den centrale plads i Mexico City, synge med under koncerten. En feministisk hymne var født. 

Siden da er der opstået talrige variationer af sangen ( Coverversionen ) i forskellige latinamerikanske lande.
Teksterne er blevet tilpasset de lokale forhold i de respektive lande. Der findes blandt andet columbianske,chilenske og argentinske varianter.
Dokumentarfilmen ”Las tres muertes de Marisela Escobedo”, der handler om de  begivenheder, der er beskrevet først i denne artikel, ender med Vivir Quintanas sang.
Som det er tilfældet med næsten alle sociale bevægelser har coronapandemien også lagt en dæmper på den mexicanske kvindebevægelse.
En stor del af aktionerne på den internationale kvindekampdag 2021 blev nødtvunget flyttet fra gaderne til det virtuelle rum. Men det er som før en bitter nødvendighed at opretholde og udbygge det politiske pres.

I februar 2021 var der heftige protester mod Salgado Macedonio, en politiker fra forbundsstaten Guerrero, der anklages for flere tilfælde af seksuel mishandling og voldtægt. Præsident López Obrador, der forstokket støtter sin partiven, udtalte:

"Jeg hører overalt det her med ’Bryd pagten, bryd pagten’ – jeg siger
Dem ganske ærligt, det er kun fem dage siden jeg fandt ud af, hvad
’Bryd pagten’ betyder. Jeg fik det forklaret af min hustru. Jeg spurgte
hende og hun svarede mig: De mener den patriarkalske pagt. Du skal
holde op med at støtte mændene. Men jeg bryder jo allerede pagten."

En ikke just særlig kvik udtalelse fra en mand, der tilhører den latinamerikanske moderate venstrefløj og i 2018 tiltrådte sit embede med løftet om, at han ville bekæmpe korruption og retsløshed i landet ... 

Vrede feminister foran justitspaladset i Mexico City
Vrede feminister foran justitspaladset i Mexico City
  • Vivir Quintana: Sang uden frygt

Staten skal ryste, himlen, gaderne ryst
i dommere og politi!
I lader ikke os kvinder leve i fred,
I har sået frygt, men på os vokser vinger.

Hvert minut, uge for uge
bortfører man vores veninder, dræber man vores søstre,
river deres kroppe itu, lader dem forsvinde.
Glem ikke deres navne, hr. præsident!
For vores veninder, der marcherer på Reforma i Mexico City
for pigerne, der laver ballade i Sonora,
for de kvindelige zapatister i Chiapas
og for vores mødre, der farer vild i deres eftersøgninger:
Vi synger uden frygt, vi kræver retfærdighed!
Vi hæver vores stemmer for alle de forsvundne.
Så alle kan høre det: Vi forbliver i live!
Stop femizid! Lad morderne falde!
Jeg brænder det hele af, jeg slår alting itu,
når en eller anden stodder tager livet af dig.
Jeg tier ikke længere, jeg har fået nok!

Når de rører en af os, så svarer vi alle. 
Jeg er Claudia, jeg er Esther og jeg er Teresa

 Jeg er Ingrid, jeg er Fabiola og jeg er Valeria.
Jeg er den lille pige, som du har bortført
Jeg er moren, der græder over hendes myrdede døtre
Og det er mig, der siger : Nu skal du betale!
(Retfærdighed ! Retfærdighed!  Retfærdighed!)
For vores veninder, der marcherer på Reforma i Mexico City
for pigerne, der laver ballade i Sonora,
for de kvindelige zapatister i Chiapas
og for vores mødre, der farer vild i deres eftersøgninger:
Vi synger uden frygt, vi kræver retfærdighed!
Vi hæver vores stemmer for alle de
forsvundne.
Så alle kan høre det: Vi forbliver i live!
Stop femizid! Lad morderne falde!
Lad jordens indre skælve
af søsterlig klang af kærlighed!
Lad jordens indre skælve
af søsterlig klang af kærlighed!
____________________

Denne artikel er offentliggjort i den anarkistiske avis Graswurzelrevolution  463, printudgave. Oversat af autonom infoservice.


  •    Mexico City, 8. marts 2023
  •   Mexico City, 8. marts 2022

Den feministiske blogger og journalist Laurie Penny har gjort det igen.

Hun har netop udgivet et kampskrift, der kan begejstre alle radikale feminister. Det er en bog, der oser af kampgejst og udfolder tankevækkende refleksioner.

Pointen: En seksuel revolution er begyndt og denne gang, kan den ikke standses.