Milorad Dodik, præsident fra ’Republika Srpska’ i Bosnien-Herzegowina, sætter spørgsmålstegn ved landets
territoriale enhed.
I et interview med Selma Jahic, menneskerettighedsaktivist fra Bosnien, udtrykker hun angst for en ny militær konflikt.
- Balkankrigens KRONOLOGI
_________________
billedet tv.
Cellisten fra Sarajevo
Interview med Selma Jahic
-
I de seneste uger har flere europæiske medier berettet, at Bosnien står foran den værste politiske krise siden
afslutningen på krigen, der varede fra 1992 til 1995.
Du kommer selv fra Republika Srpska, den delrepublik i Bosnien-Herzegowina, der står i fokus lige nu.
Selma Jahic: Ja, lige præcis, Jeg blev født i 1988 i den lille by Srebrenica, der ligger i den østlige del af Republika Srpska. Under hele krigen var jeg i Srebrenica og har oplevet belejringen af byen. 1995 kom jeg som flygtning til Østrig.
- Srebrenica er i dag kendt som det tragiske højdepunkt i krigen i Bosnien. Da den bosnisk-serbiske hær i juli 1995 erobrede FNs beskyttelseszone, blev mere end 8000 bosniakiske, altså muslimske, mænd og unge drenge myrdet. Du var dengang syv år gammel. Hvad husker du om dette?
Selma Jahic: Jeg som barn kunne fornemme, at noget frygteligt var ved at ske, da soldaterne skilte mænd og kvinder ad. FNs beskyttelsesgruppe så
på, at det skete og greb ikke ind.
Vi piger og kvinder så mændene sidde i vejkanten med deres ejendele. Og vi måtte gå videre. Foran mig var et ældre
par, billedet af dem har svejset sig ind i min hukommelse: Begge var nok omkring de firs år, kunne knap nok gå, manden klamrer sig til kvinden.
Serberne river ham væk og siger til ham:
" Du, gamle, bliver her, kvinden kan fortsætte". Manden trygler dem: " Vil De ikke nok lade mig gå sammen med min kone, hun
er gammel og svag". Soldaterne grinede ad ham og sagde: " Du skal ikke være bekymret, gamle mand, du finder hende i Drina", altså floden der løber gennem Srebrenica.
- I juni 2020 er du begyndt på at skrive på Twitter om dine barndomserindringer fra krigen. Hvorfor gik du til offentligheden med din historie?
Selma Jahic: Den dag jeg begyndte at skrive om krigen på Twitter havde jeg været til en Black-Lives-Matter-Demonstration og var meget berørt af de mange historier, jeg havde hørt om på demonstrationen.
- Da faldt det mig ind, hvor lidt vi bosniakkere taler om den nationalisme og fremmed-fjendtlighed vi har oplevet her i Europa for ikke engang 30 år siden. Mange af os er flygtet til Østrig og Schweiz. De fleste har oplevet noget traumatiserende under krigen og vi har alle en flugthistorie. Men der er stort set ingen, som vover at fortælle offentligheden om det. Der er risiko for at vores historie bliver glemt.
- Jeg er bekymret over udviklingen i den politiske situation ikke kun i Bosnien, men i hele Europa. Jeg bliver ganske flov, når jeg ser, hvordan folk hetzter mod hinanden og hvorledes mennesker udgrænses, fordi jeg ved, hvor hurtigt det kan tippe. Det som vi bosniakkere har oplevet viser, hvad der kan ske for dig, også selv om du i dit ydre ikke adskiller dig fra de andre.
- Siden i sommers har det serbiske medlem af det bosniske statspræsidiums trekløver skabt uro: I protest mod indførelsen af forbud mod at benægte det folkemord, som fandt sted i Srebrenica har Milorad Dodik igen og igen truet med at løsrive den serbiske delrepublik fra den bosniske stat.
Selma Jahic: Sådanne provokationer er i sig selv ikke noget nyt. Det nationalistiske kort har såvel bosniakiske, som kroatiske og serbiske
politikere benyttet sig af i mange år, ja i årtier. Især op til valg fremmer de angstfølelserne for samle deres vælgere omkring sig. Når valgene så er overstået, bliver der stille igen.
- Folk i Bosnien har egentlig vænnet sig til det og lever ellers fredeligt ved siden af hinanden, arbejder sammen, går i de samme skoler, fester sammen og lever ganske enkelt deres liv. Det gode
er jo, at flertallet af befolkningen er imod en konflikt og imod en ny krig.
- Skulle man så ikke hellere ignorere denne raslen med sablerne?
Selma Jahic: Det er første gang, at Dodik kræver en selvstændig hær til den serbiske delrepublik. En sådan serbisk-bosnisk hær var dengang også ansvarlig for folkemordet på bosniakkerne. Serbien, men også Rusland og Kina, støtter ham i sit angreb på den internationale observation og på den ad hoc skabte internationale institution (”High Representative” – OHR ), der blev etableret som led i Dayton-fredsaftalen fra 1995 for at skabe en slags linjedommere mellem bosniakker, kroater og serbere.
- Jeg frygter, at Dodik styrkes af disse stormagter og nu virkelig vil bokse sine planer igennem. Det fatale er denne gamle mistro, der i krisesituationer igen
vokser frem blandt den bosniske befolkning.
- Så snart det drejer sig om politiske diskussioner, overvejer folk: Hvad tænker min nabo? Er han på den anden side? Pga. den etnisk-nationalistiske retorik føler vi, som har overlevet krigen, at
vi sættes tilbage til år 1992. Vi sidder simpelthen stadig fast i denne tid.
_____________________________________________
”Først når alle de krigsforbrydelser, der fandt sted i Bosnien, uafhængigt af hvem der begik dem, er oparbejdet og ikke længere benægtes, først da kan vi kigge ind i en fælles fremtid”
- Du laver oplysningsarbejde i det tysksproglige rum og samarbejder også med forskellige mindeinstitutioner i Bosnien. Hvad betyder arbejdet med krigserindringerne fra halvfemserne for det bosniske samfund?
Selma Jahic: Der er i denne henseende ikke nogen fælles historie. Det vil sige: Hver etnisk gruppe har sit eget syn på begivenhederne. Det
vedrører også historieformidlingen i skolerne.
På den anden side interesserer Srebrenica Memorial Center sig ikke kun for folkemordet på muslimerne, men er også
optaget af at oparbejde de krigsforbrydelser, der blev begået af kroatere og bosniakker. Det er et meget vigtigt arbejde for Bosnien og et helt særligt
koncept i regionen.
- I øjeblikket arbejder der på centeret bla. to unge fra Østrig som led i deres militær-nægtertjeneste. For første gang er der i dag også en med serbiske rødder, som engagerer sig meget
aktivt.
Først når alle de krigsforbrydelser, der fandt sted i Bosnien, uafhængigt af hvem der begik dem, er oparbejdet og ikke længere benægtes, først da kan vi kigge ind i en fælles
fremtid.
- Hvad ønsker du for Bosnien i dag - 30 år efter krigen?
Selma Jahic: I Bosinen bliver der ofte trampet på menneskerettighederne. De uddannede lag, de unge mennesker udvandrer alle sammen – og for det meste ikke kun for at finde et bedre job.
Menneskene vil til lande, som er stabile, hvor de ikke hele tiden skal tænke på, hvilken etnisk gruppe de tilhører; hvor de ikke hele tiden i fjernsynet skal høre,
hvordan politikere angriber dem, kun fordi de er bosniakker, kun fordi de er kroatere eller serbere.
_________________________________________
" ... alle disse penge forsvandt i korrupte politikeres lommer"
- Korruptionen er også et stort problem. Du kan slet ikke komme af med politikerne, posterne fordeles blandt familiemedlemmer, overalt siver pengene væk. Som f.eks. de indsamlede donationer til de overlevende fra Srebrenica, der var villige til at vende tilbage. Alle disse penge forsvandt i korrupte politikeres lommer.
Det er uhørt, når man tænker på alt det, som Bosniens befolkning har oplevet. Uafhængigt af hvilken etnisk gruppe man tilhører: Vi har alle lidt, er traumatiseret
på forskellig vis og ville have haft meget brug for hjælp.
- Selma Jahic (33) bor i Wien og arbejder som Content-Managerin. Som aktivist engagerer hun sig med flygtede børn.
(Interviewet er oprindeligt offentliggjort i det schweiziske “Wochenzeitung“ woz, den 11. november 2021. Oversat og let redigeret af autonom infoservice)
- For 26 år siden blev omkring 8000 mennesker myrdet i Srebrenica.
Den hovedansvarlige Ex-General Ratko Mladić blev den 22. November 2017 dømt skyldig i folkemord samt i
yderligere 10 ud af 11 andre anklagepunkter. Han blev idømt livsvarigt fængsel.
Den 8. juni 2021 blev dommen bekræftet ved appelinstansen ved 'Den Internationale Domstol' i Den Haag ("International Residual Mechanism for Criminal Tribunals").
- Balkankrigens overordnede KRONOLOGI
1991: Elitetropper fra Beograd angriber Slovenien – Balkankrigen begynder.
1992: Borgerkrig om serbiske områder i Bosnien-Herzegovina. I april begynder belejringen af Sarajevo. I maj bliver Mladic øverstkommanderende for den
bosnisk-serbiske hær.
1995: Massakre på mere end 8000 muslimske mænd i FNs ”beskyttelseszone” ved byen
Srebenica.
1996: International anholdelsesordre mod Ratko Mladic og Radovan Karadzic, de bosniske serberes hhv. militære og
politiske leder.
1999: Nato-luftkrig mod ”Statsforbundet Jugoslavien”, hvis præsident er Slobodan
Milosevic.
2000: Milosevic bliver væltet og i april 2001 udleveret til Den Haag. Han dør 2006.
2008: Karadzic anholdes og stilles for retten i Den Haag.
2011: Mladic bliver anholdt og
udleveret til Den Haag.
(autonom infoservice)
Relateret
autonom infoservice
Balkankrigens åbne sår (2011)
Med et uddrag af den biografiske roman ”Som om jeg ikke findes...” af den kroatiske forfatter Slavenka Drakulic. Romanen beretter om en serbisk
koncentrationslejr for bosniske kvinder efter de blev fordrevet fra byen Sarajevo, som det serbiske militær belejrede i 1425 dage.
autonom infoservice
- Bosnien-Hercegovina: Basisdemokratisk oprør mod nationalisme og fattigdom (maj 2014)
- Cellisten fra Sarajevo (april 2021)