Lina E. (26), aktiv i en østtysk antifa-gruppe, har nu været varetægtsfængslet i over et år. For nyligt startede retssagen mod hende ved landsretten i Dresden. Anklagemyndigheden beskylder hende for at have deltaget i overfald på kendte nazier og for at være leder af en ”kriminel forening”.
Kritiske mediekommentatorer frygter, at retssagen mod Lina E. skal bruges som præcedens for yderligere at indskrænke venstrefløjens ageren i det offentlige rum.
- Forbindelser mellem politiet og det højreekstremistiske miljø i Sachsen
I sommeren 2020 blev Lina E. varetægtsfængslet for første gang, men kort
efter løsladt igen af en dommer. Den 5. november 2020 blev hun, der ifølge dagbladet Bildzeitung er ”Tysklands farligste venstreekstremist”, anholdt
igen og med helikopter overført til forbundsdomstolen i Karlsruhe.
- Anklaget for dannelse af en ”kriminel forening”
Fornyligt er hendes retssag startet ved landsretten i Dresden.
De statslige myndigheder i den østlige delstat Sachsen har lige fra starten iscenesat anholdelsen af Lina E. og 3 medanklagede antifascister med tydelige paralleler til
sikkerhedsforanstaltninger, der kun er gældende i terrorisme-anklager.
I selve retssagen er der ingen tegn på sådanne beskyldninger.
Statens anklagemyndighed beskylder Lina E. for at være
leder af en gruppe antifas, der har udøvet fysisk vold mod nogle kendte nazier i perioden 2018 – 2020. Dertil kommer mistanke om dannelse af en ”kriminel forening”, ud fra
straffelovsparagraffen 129 (1), der som regel bliver hevet frem ved hændelser, som formodes at have en politisk
baggrund.
- Politiets observationsgruppe “Sonderkommission Linx“
Ledelsen af Sachsens kriminalpoliti fik for nogle år siden nedsat en særlig observations-enhed med
betegnelsen ” Sonderkommission Linx” (Soko Linx), som skulle overvåge og registrere "venstreorienteret motiveret vold”.
Denne politienhed har siden hen foretaget alvorlige indgreb i privatsfæren indenfor det venstreradikale miljø, uden at finde nogle som helst indicier eller beviser på handlinger af strafbart
art.
Anklagen mod Lina E. og hendes medanklagede er bygget på de samme luftkasteller. Ifølge hendes to advokater Björn Elberling og Erkan Zünbül, rækker den konkrete bevisførelse ikke ud over en paryk
og to hammere samt hendes benyttelse af appen ”Signal” ... Dertil kommer, at den alvorlige beskyldning om medlemskab af en ”kriminel forening” mangler ethvert grundlag. Ifølge Linas
advokater, der har haft indsigt i bevis-materialet, er politiets rapportmappe med overskriften ”Organisation” helt tom.
- Forbindelser mellem Sachsens politi og det højreekstremistiske miljø
Det kom frem i medierne, at interne oplysninger fra Sachsens kriminalpoliti, i forbindelse med observationen
af det venstreradikale miljø, er blevet videre-givet til det højreekstremistiske ”Compact - Magazin”.
Det samme skete ifølge en info fra en whistleblower maj 2020, hvor Soko Linx tilføjede informationer om venstrefløjsmiljøet leveret af Enrico Böhm, en aktiv nazi,
til rapporten om Lina E., uafhængigt af deres egen undersøgelse.
Chefen for den observationsenheden , Dirk Münster, er derudover kendt for sin anti-venstreorienterede polemik. Således anser han ikke anholdelsen af
Lina E. som
”... afslutning på bekæmpelsen af venstrefløjens voldelige adfærd,
men som starten herpå”.
Venstrefløjspartiet Die Linke kræver nu en dyberegående undersøgelse af disse forhold.
(Forstør ved at klikke på billedet):
-
Sachsens parlamentariske nazifløj opfordrer til
hårde statslige reaktioner mod venstrefløjsmiljøet
På det parlamentariske plan bliver sagen mod antifas misbrugt af højreekstremist-erne fra racistpartiet ”Alternative für Deutschland” (AFD), som bruger sagen til deres egen agenda.
AfD har 36 medlemmer i det saksiske delstatsparlament i Dresden og er dermed den andenstørste fraktion efter de konservative (Se: Landtag in Sachsen).
Med et hav af dagsordeninitiativer og debatindslag forsøger AfD at omdirrigere opmærksomheden væk fra den rolle partiet spiller ifm. højreekstremistisk terror. Således fremlagde AfD den 4. februar 2021 en række initiativer med titlen ” Intet nyt RAF – intet tilbagefald til 1970’erne” (2) og krævede hårdere foranstalninger mod Sachsens venstrefløjsmiljø.
Dette må ses i sammenhæng med den radikaliserede udvikling i Sachsen, hvor der foregår et stigende antal højreekstremistiske terrorhandlinger med forgreninger til AfDs nazifløj (se video herom nendenfor).
(folk fra autonom infoservice)
Tysk tv-kanal ZDF (19. februar 2021): "Gesamtzahl rechtsextremistisch
motivierter Gewalttaten in Deutschland"
Noter
-
Paragraf 129 blev til i det tyske kejserrige og fungerede som repressionsparagraf mod arbejderbevægelsen. Repressionsparagraffen blev
i 1936 under nazierne udvidet til at omfatte alle, der støtter statsfjendtlige aktiviteter i ord og handling.
Paragraffen indgik efter Anden Verdenskrig i Forbundsrepublikkens/BRDs strafferet og blev i 1970, på højdepunktet af den statslige repression mod venstrefløjen, udvidet med paragraf 129a. Vendt mod ”dannelsen og under-støttelse af en terroristisk forening”. Paragraffen så bort fra individuel bevisførelse og dømte ud fra et kollektivt medlemsskab.
På baggrund af den globale ”kamp mod terrorisme” blev paragraf 129a efter den 11. september 2001 suppleret med 129b. Ensbetydende med en yderligere indskrænkning af borgernes rettigheder. Med paragraf 129b kan organisationer, som er aktive i udlandet og der bliver kategoriseret som kriminelle eller terroristiske, også blive retsforfulgt i Tyskland.
- Byguerillagruppen ’Rote Armee Fraktion’ (RAF), grundlagt i 1970 – opløst i 1998. Se baggrundsartiklen på autonom infoservice: Tidsdoku. ”Rote Armee Fraktion (RAF) – hvem var de, hvor kom de fra?”
Relateret
- Soli-antifa Ost: Bericht vom 25. Prozesstag – Bericht vom 13.01.2022
- autonom infoservice, d. 1. april 2021: Tyskland: Obskur kriminalisering af antifascist
- Tyskland: Højreekstremistiske infiltrationer i statsapparatet
links