”Eksemplet fra Rojava er en stor inspiration for mange i Iran ....”

Interview med den kurdiske feminist Dastan Jasim fra Giga-Institut i Hamburg, hvis forsknings-projekt drejer sig om kurdiske kvinders politiske kultur i Irak, Iran, Syrien og Tyrkiet.  

” Menneskene på gaderne gør det tydeligt: De vil hverken acceptere en Ayatollah – en religiøs leder, eller en Shah eller et diktatur. De kræver systemforandring. Men: under-trykkelsen af befolkningen øges samtidigt. Spørgsmålet er, hvem der holder ud længst....” 

"Blood of our youths on your hands": Irans stats-tv hacket med billede af Ayatollah Khamenei i sigtekorn
"Blood of our youths on your hands": Irans stats-tv hacket med billede af Ayatollah Khamenei i sigtekorn

  _____
I
nterview

med den kurdiske feminist Dastan Jasim
fra German Institute of Global and Area Studies (GIGA) 

        _______________________________
”Sloganet ”Jin, Jiyan, Azadi” (kvinde, liv, frihed),
der stammer fra den kurdisk-feministiske bevægelse, lyder nu over hele landet, højere end nogensinde før ”

  • Siden Mahsa „Zhina“ Amini døde i midten af september er Iran blevet rystet af protester mod regimet. Er det begyndelsen på en revolution?

Dastan Jasim: Med undtagelse af regimets repræsentanter, så er alle enige: Det var et politisk mord. Sloganet ”Jin, Jiyan, Azadi” (kvinde, liv, frihed), der stammer fra den kurdisk-feministiske bevægelse, lyder nu over hele landet, højere end nogensinde før.

- Protesterne begyndte med opråbet til generalstrejke i alle kurdisk beboede områder i Iran, men det har udløst opstande mod regimet i mere end 140  byer rundt om i landet. Det kan godt betragtes som begyndelsen af en revolution.

- Menneskene på gaderne gør det tydeligt: De vil hverken acceptere en Ajatollah – en religiøs leder- eller en Shah eller et diktatur. De kræver systemforandring. Men: Under-trykkelsen af befolkningen øges samtidigt. Spørgsmålet er, hvem der holder ud længst.  

Præstestyrets tilhængere på gaden i Teheran i sidste uge, med iscenesatte krav om henrettelse af oprørerne ...
Præstestyrets tilhængere på gaden i Teheran i sidste uge, med iscenesatte krav om henrettelse af oprørerne ...
  • Hvad kunne knuse de protesterendes udholdenhed? 

Dastan Jasim: Ved overgangen fra Shah-regimet til Ajatollah-regimet har vi set, at kapitalister, stats- og efterretningsmænd har vekslet side. De har indrettet sig godt med det nye system for at bevare deres status og formue.
I dag har demonstranterne intet at tabe, de kan ikke bringes under kontrol med et tilbud om samarbejde. Vreden er stor i Iran og regimet er for svagt til at kontrollere hele landet fuldstændigt.
                  _______________________________________

”Demonstrationer finder hyppigt sted på universiteter
og skoler, sågar mindreårige går på barrikaderne”

  • Har protesterne forandret sig, siden de startede? 

Dastan Jasim: Protesterne, der lige fra starten af var multi-etniske og domineret af unge, bliver stadigt mere mangfoldige. Demonstrationer finder hyppigt sted på universiteter og skoler, sågar mindreårige går på barrikaderne.

Videos på de sociale netværk viser, hvorledes skoleelever råber i protest mod deres skoleleder, som er indsat af regimet og man kan se, hvordan eleverne ødelægger billeder af den islamiske revolutions leder, Ruhollah Khomeini.

De unge har hverken oplevet Shahen eller Iran-Irak krigen, eller den islamiske revolution i 1979. Disse unge, som protesterer i dag, har ikke legitimeret regimet, sådan som ældre generationer måske har gjort. Og: De unge udgør flertallet af befolkningen i Iran.  

  • Kvinder er den drivende kraft i protestbevægelsen. Hvad betyder det for feminismen i Iran?

Dastan Jasim: Det førnævnte slogan har stor betydning i hele regionen. Kvindelige kurdiske frihedskæmpere har givet deres liv i kampen mod terrormilitsen ”Islamisk Stat” i Syrien.
Det er også et slogan, som ledsager tyrkiske kvinders kamp mod undertrykkelse og vold. Feminismen forbinder kvinder på tværs af lande-grænser.

- I Iran er der også mænd, som støtter denne feminisme, fordi de selv oplever undertrykkelse: Mange er økonomisk marginaliseret, og de er også tvunget til at overholde religiøse regler og må f.eks. ikke bære korte bukser. 
Derfor er denne feministiske bevægelse mang-foldig og får opbakning blandt rigtig mange mennesker i Iran.
                    __________________________________________________

” Men den feministiske bevægelse i regionen har forandret sig, f.eks. i Rojava, de kurdisk beboede områder i Syrien. Her tager kvinder del i det samfundspolitiske liv, de har sågar egne politi- og militærenheder”

Relateret: autonom infoservice, marts 2018: Krig og revolution i Kurdistan
- Kurdernes frihedskamp er en broget historie præget af sejre og nederlag.

  • Kunne mænd instrumentalisere kvindebevægelsen, så en mulig revolution fører til endnu et patriarkalsk system?

Dastan Jasim: Der er mange kvinder i venstrefløjspartierne i Iran. Men de er langt fra de vigtige udvalg og ledelsesposterne er besat af mænd. Så skepsis er berettiget.
Men den feministiske bevægelse i regionen har forandret sig, f.eks. i Rojava, de kurdisk beboede områder i Syrien. Her tager kvinder del i det samfundspolitiske liv, de har sågar egne politi- og militærenheder.
Feminisme er der mere end en symbolsk proklamation. Det får kvinder til at kræve mere, også i arbejdsforhold og i hverdagsspørgsmål. Eksemplet fra Rojava er en stor inspiration for mange i Iran.
 

  • Hvad vil en revolution i Iran betyde for hele regionen?

Dastan Jasim: Iran er svækket, har i lang tid befundet sig under sanktioner og kommer verdenspolitisk ikke videre. Landet har installeret sine marionetter i Irak, i Libanon, i Syrien og i Yemen – og disse har bevæbnede grupper. I de lande, hvor Iran har indflydelse, er dets magt dog ingenlunde garanteret. For eksempel i Irak: De politiske kræfter,som støttes af Iran, vinder ingen fremskridt. Også i Syrien og Yemen er situationen kaotisk.

- For regimet i Iran bliver det stadigt mere vanskeligt at opretholde disse politisk-militære eksperimenter. Hvis Iran trækker sig tilbage i disse områder, er der fare for, at de lokale militser, som i forvejen er yderst brutale i deres fremfærd, går fuldstændigt over gevind. Det er også Irans strategi: 
De har internationalt formået at udbrede angst for, at hvis regimet i Iran falder, vil det føre til kaos og terror i hele regionen. Med denne fortælling manipulerer regimet.  Demonstrationerne kan derfor også ryste udlandet langt ud over Irans grænser.
___________________________________________

(Interviewet er oprindeligt offentliggjort i det tyske dagblad taz. Et uddrag er oversat og let redigeret af autonom infoservice. Kan læses i helhed på tysk her ).

Relateret
autonom infoservice