Mexico: Zapatisterne i Chiapas under angreb fra stat og narkokarteller

For 30 år siden fik Zapatista Liberation Army (EZLN) verdensomspændende opmærksomhed med en væbnet "Opstand for værdighed" i den mexicanske delstat Chiapas.
Nu forsøger oprørerne sig med nye organisationsformer i deres autonome fællesskaber.
Baggrunden for denne omorganisering
er, at flere landsbyer i Chiapas kæmper med en udefrakommende organiseret kriminalitet.

For to år siden erklærede zapatisterne,
at Chiapas befinder sig "på randen af en borgerkrig". Sidst i maj 2023 blev en Zapatista-landsby angrebet af narko-bander og flere mennesker blev såret ... 
 

  • Nye decentrale autonome strukturer

I forbindelse med 30-årsdagen for den zapatistiske opstand den 1. januar
1994 i den sydlige mexicanske delstat Chiapas, bekendtgjorde Zapatista
Liberation Army (EZLN) i en række erklæringer på deres internetside
omorganiseringen af den civile autonome administration.

Subcomandante Moisés
Subcomandante Moisés

Indtil videre har bevægelsen været organiseret i de autonome oprørske Zapatista-amter, de såkaldte ”Marez”, som blev forbundet i et slags føderalt system under paraplyen af tolv råd-strukturer. Disse udpegede myndigheder skulle i tæt samråd med lokalsamfundene træffe de vigtigte beslutninger.
Zapatistbevægelsen har nu erklæret, at dette ikke altid lykkedes. Beslutninger tog nogle gange meget lang tid på grund af utilstrækkelige kommunikationskanaler og blev i sidste ende ofte taget af folk, der ikke altid var godt nok informeret om de lokale problemer. 

Subcomandante Moisés, talsperson og militærchef
for Zapatistas befrielseshær EZLN konstaterede 
"en fremmedgørelse af lokalsamfundene overfor
de valgte myndigheder”.

Den gamle struktur
 er nu blevet afskaffet, og i stedet er de autonome lokale regeringer,”Gobierno Autonomo Local” – GAL blevet oprettet. Hver landsby, hvert Zapatista-distrikt tager nu selv beslutningerne i vigtige spørgsmål og GAL fungerer som netværk på tværs af regionen. 

(Forstør ved at klikke på billedet):

  • Kaotiske tilstande i de store byer i Chiapas

Uden direkte at pege på en forbindelse til decentraliseringen af de zapatistiske fællesskaber, beskriver zapatisterne i deres udtalelser
den vanskelige situation i delstaten Chiapas, som hærges af stigende
vold og tilstedeværelsen af kriminelle organisationer.

Især i de store byer i Chiapas hersker der ifølge 
EZLN fuldstændigt kaos med vejblokader, person-angreb, kidnapninger, afpresning af beskyttelses-penge, tvangsrekruttering til kriminelle bander og mange skyderier ...
Sikkerhedssituationen i Mexico, især i den nordlige del, er præget af sammenstød mellem forskellige narkokarteller, korrupt politi og hær og en økonomisk politik på bekostning af lokalbefolkningen:
- 107.000 registrerede forsvundne mennesker i de seneste seks år og mere end 30.000 mord hvert eneste år, inklusive 31 aktivister og 43 journalister alene i 2022.
Dette er blot de målbare effekter af denne vold, der har hersket i årtier.

  • Situationen i Chiapas indtil 2018 ...

Det faktum at politikere nedprioriterede den sydlige del af landet, øgede fattig-dommen i provinsen, men åbnede også muligheder for, at socialrevolutionære bevægelser som zapatisterne kunne konsolidere deres autonomi.

Efter mislykkede fredsforhandlinger
med regeringen i 1990'erne fokuserede zapatisterne primært på at bygge deres egne projekter som skoler, børnehaver og hospitaler og skabte deres egne selvstyrende strukturer.
Samtidigt opererede gangsterkartellerne i denne grænseregion i al hemmelighed, uden at den brede befolkning mærkede ret meget til det.
Kartellerne handlede med træ, olie og biler, men også med våben, stoffer, organer, tvungen prostitution af fattige migranter, etc. Men på grund af territoriale aftaler kartellerne imellem og statens fravær var der næppe problemer med væbnede konflikter mellem disse aktører sammenlignet med Mexicos nordlige del.

  • ... og efter tiltrædelsen af en ”progressiv” regering

Med regeringspartiet ”Movimiento Regeneración Nacional” (Morena)
under den venstrepopulistiske præsident Andrés Manuel López Obrador blev politikken over for Chiapas ændret fra 2018 og frem.

Det hed sig, at Sydmexico skal "udvikles". Det begyndte med en massiv infrastruktur-udvidelse, som primært involverede ud-videlse af veje og togruter, udbygning af turismeindustrien samt privatisering af fælles jord.
Dette gav næring til forskellige konflikter. Ud over EZLN var mange organisationer
af indigene folk også imod den venstre-populistiske regerings gentrificeringskurs. Præsident Obrador beskrev modstanderne af hans kapitalistiske rentabilitetspolitik som ”konservative” og ”tilbagestående”.*
* se autonom infoservice: Mexicos regering varsler hårde tider for landets indigene folkeslag (august 2018)

           __________________________________________

"Chiapas er revet i stykker af organiseret kriminalitet”

Ifølge EZLNs erklæring er rådhusene i Chiapas gennemgående besat af "lovlige kontraktmordere" og "organiseret kriminalitet”.  Zapatisterne giver blandt andet del-statens guvernør Rutilio Cruz Escandón fra landets præsident Andrés Manuel López Obradors Morena-parti skylden for eskalationen. 
Militær- og politienhederne i Chiapas beskytter ikke civilbefolkningen, lyder det i zapatisternes communiqué: "De er kun her for at bremse migration". 
Ifølge Chiapas bispedømmet i provinshovedstaden San Cristóbal er "Chiapas revet i stykker af organiseret kriminalitet" og anklager regeringen: "Myndighedernes tavs-hed er bevis på en fejlslagen stat, hvor lokale og regionale anklagere, borgmestre og føderale regeringer er blevet infiltreret eller overhalet af kriminelle grupper."

  • Zapatisternes nye decentrale strukturer

I lyset af den forværrede konfliktsituation er hurtige beslutninger en stor fordel for sikkerheden i lokalsamfundene. På lokalt plan er det også lettere at opbygge nabo-relationer til andre samfund eller grupper og udvikle fælles strategier.
Ifølge zapatisterne er denne nye struktur ikke kun resultatet af en bedre forsvars-strategi, men alternativer til at forme selve livet.

”I de oprindelige indigene samfund, der har modstået forskellige forsøg på udryddelse og folkedrab, er liv og overlevelse et vigtigt grundlag for fællesskab.
Afgørende er bevarelse af natur og territorium, som gør overlevelse mulig. Men selvstyre skulle først læres, især af de grupper af mennesker, som historisk og strukturelt var udelukket fra uddannelse og deltagelse i beslutningstagning. Dette skridt har fundet sted i de seneste ti år ...” 
(citat fra EZLNs erklæringer)

EZLN fejrede mellem jul og nytår 30-året for sin opstand den 1. januar 1994 og inviterede ved denne lejlighed allierede fra nær og fjern.   (folk fra autonom infoservice)

  • links til kilder

* Enlace Zapatista via facebook
* Radio Zapatistas Regeneracion Radio
Ejército Zapatista de Liberación Nacional
(EZLN): Invitation to the Thirty Anniversary of the Beginning of the War against Oblivion

  • autonom infoservice

Mexico: Zapatisterne kommer! (30.juli 2021)

En delegation fra zapatisterne er ankommet med skib til Europa. Ikke for at erobre, men for at knytte kontakter med andre oprørere og for at kæmpe sammen med dem.
Rådsdemokrati på mexicansk (1.januar 2018)
Den 1. januar 1994 bz’atte den venstre-radikale bevægelse "Ejército Zapatista de Liberación Nacional" (EZLN) en række byer i Chiapas – en delstat i det sydlige Mexico.