Højreekstremisternes fremgang afspejler sig i EU-valget

Op til EU-Parlamentsvalget fra 6. til 9. juni i år forbereder ledende politikere i EU sig på et samarbejde med højre-ekstremistiske partier.

Mens de konservative, liberale og social-demokratiske fraktioner - og til dels også De Grønne - tidligere har fordelt nøgle-positioner imellem sig, forventes det at højreekstremister kommer til at spille en vigtig rolle i både Europa-Parlamentet og i EU-kommissionen efter valget.

  • Den påståede "brandmur" eller "cordon sanitaire" mod den ekstreme højrefløj, som godt nok altid har været en fiktion, vil falde definitivt efter valget. 
  • Den ekstreme højrefløj i offensiv

I slutningen af april 2024 mødtes omkring 3000 mere eller mindre kendte repræsentanter fra den internationale ekstreme højrefløj i Budapest under protektion af den ungarske premierminister Viktor Orbán.

I den forbindelse signaliserede kommissionsformand Ursula von der Leyen et eventuelt samarbejde med "European Conservatives and Reformers" (ECR), som blandt andet omfatter den italienske premierminister Giorgia Melonis Fratelli d'Italia, det spanske Vox, det polske PiS samt Sverigedemokraterna.

  • Viktor Orban welcomes radical right in Budapest:

Forskellige valgprognoser peger på en betydelig styrkelse af den ekstreme højrefløj ved valget til Europa-Parlamentet.

De to højreekstremistiske fraktioner "European Conservatives and Reformers" (ECR) og "Identity and Democracy" (ID) forventer at opnå en fjerdedel af mandaterne.

I stedet for 126 i det nuværende parlament kan de vinde 165 af de i alt 710 pladser. Der er også tolv parlamentsmedlemmer fra det ungarske regeringsparti Fidesz, som i øjeblikket er løsgængere, men som muligvis slutter sig til de konservatives yderste højrefløj.

  • Marine Le Pen tæt på at blive Frankrigs kommende præsident
Matteo Salvini (lega) og Marine Le Pen
Matteo Salvini (lega) og Marine Le Pen

Især i Italien, hvor højreekstremisterne under Giorgia Meloni danner regering, i Holland, hvor Geerd Wilders vandt det seneste parlamentsvalg, i Tyskland, hvor AfD ligger på andenpladsen i menings-målingerne, og i Frankrig er der en markant fremgang til  højreekstremisterne.
I Frankrig er Rassemblement National i meningsmålingerne omkring 14 procent foran renæssancepartiet ledet af  præsident Emmanuel Macron, som Marine Le Pen ønsker at erstatte som stats-overhoved ved næste præsidentvalg.
Rassemblement National, som har 27 parlamentsmedlemmer, er det stærkeste parti inden for højreekstremisternes fraktion "Identity and Democracy"
Gruppen omfatter også det tyske Alternative für Deutschland (AfD), det østrigske Freiheitliche Partei Österreichs (FPÖ), det italienske Lega og andre partier.
Da nogle af dem er mere pro-Rusland og afviser EU, og er et formaliseret sam-arbejde mellem dem og de konservative dog mindre sandsynligt.
Ifølge det franske dagblad Libération, er der spekulationer om, at Rassemblement National vil skifte til "European Conservatives and Reformers" eller også finde sin egen fraktion.

  • Den marginaliserede venstrefløj

Alt imens venstrefløjspartiernes blok ”The Left Group in the European Parliament” (GUE/NGL) ifølge aktuelle prognoser står til 37 mandater, inkl. en enkelt repræsentant fra Enhedslisten i Danmark (ud af i alt 710). En politisk marginal størrelse uden indflydelse på EUs igangværende militarisering, neoliberale politik og udbygningen af Fort Europa.

  • Fælles konsens: Kontrol med EU's ydre grænser
    og styrkelse af Fort Europa

Sidste år døde anslået 8.000 mennesker, da de forsøgte at krydse Middelhavet. 

Men budgettet for den europæiske militærstyrke, Frontex, vokser konstant – alene i 2023 lød det på 800 millioner euro til overvågning, kontrol og høj-teknologisk registrering af migranter.
Det betyder, at murene omkring EU forstærkes og Middelhavet bliver omdannet til en kirkegård.
Frontex har til opgave via de såkaldte pushbacks at sende tusindvis af mennesker tilbage til Afrika, men også til Mellem-østen og især nu til Gaza, hvilket er ulovligt. Ledelsen i Frontex blev kendt skyldig i dette, og den ansvarlige måtte gå af. Det drejer sig om en  franskmand, der nu stiller op til Europa-valget på tredjepladsen på Rassemblement Nationals liste.

Spørgsmålet om grænser og immigration er kernen i fremgangen, styrkelsen og konsolideringen af alle de højreekstremistiske organisationer i Europa. Ungarn, Italien, men også Holland, Tyskland og nu Portugal, hvor det racistiske parti Chega opnåede et spektakulært gennembrud ved det seneste parlaments-valg med sloganet "Gud, Fædreland, Familie og Arbejde" og firedoblede antallet af sine repræsentanter.
Racisme er fortsat et centraleuropæisk problem og den fremherskende politiske tenor - lige ned til den næsten enstemmige støtte til Israels folkemordskrig mod palæstinenserne.

  • Koncernernes lobbyister i første liga

Med godt 47.000 ansatte er EU med sine institutioner og agenturer blandt de største internationale organisationer.
EU har længe haft et åbenhedsregister, hvor man kan finde oplysninger om mere end 12.000 lobbyorganisationer og deres kontakt til EU-systemet. 

Flere og flere af de lovforslag, der vedtages i Folketinget, har deres oprindelse i Bruxelles eller Strasbourg. De vigtigste spørgsmål i økonomiske og finanspolitiske anliggender er i årevis blevet afgjort på EU-plan.
Andre områder som udenrigspolitik, arbejdsmarkeds - og retspolitik bliver i stadig større omfang underlagt EUs vedtagne retningslinjer.

  • This is what their democracy looks like ...

EU-kommissionen (EUs regering) består af ikke-folkevalgte politikere. de er udpeget af EU-landenes regeringschefer.

Kommissionen har eneret på at fremsætte nye lovforslag.
Hver gang EU-kommissionerne ved-tager vigtige beslutninger, sætter de store koncerners lobbymaskiner deres dagsorden igennem. Koncernerne har således sat deres afgørende fingeraftryk på politiske tiltag, som: * dereguleringen af finansmarkederne, * privatiseringen af den offentlige sektor, * forceringen af genteknik og atomkraft, kommerciali-seringen af uddannelsessystemet og sundhedsvæsenet, etc.
I alle disse centrale politiske EU-vedtagelser spillede de store koncerners lobby en afgørende rolle.

De største lobbyister i EU er efter budget og seneste tilgængelige data (fra februar 2024): * PR-virksomheden Fleishman-Hillard, * European Chemical Industry Association (CEFIC) og * Meta Platforms. Alle tre organisationer havde lobbyudgifter på mindst otte millioner euro i Bruxelles pr. år.
Organisationer, der lobbyer EU-institutionerne, kan være virksomheder, erhvervs-foreninger, PR- og kommunikationsvirksomheder, universiteter eller ikke-statslige organisationer (NGO'er).

  • EU-kommissionerne som kapitalens politisk lovgivende organ

Forholdet mellem EU-kommissionerne og kapitalorganisationernes lobbyister må betegnes som en interessesymbiose:

Mens EU-kommissionen er afhængig af udspillet fra koncernernes  interesseorganisationer, har lobbyisterne på den anden side vitale interesser i et samarbejde med EU-kommissionerne, som kan gennemføre kapitalvenlige rammebetingelser i form af lovgivning.
Som det fremgår af de nævnte eksempler forfordeler EUs lovgivende og juridiske instanser systematisk koncernernes interesser. Mens andre interesseorganisationer som fagforeninger, forbrugerorganisationer, kvindeorganisationer, klimapolitiske bevægelser etc. kun sjældent slår igennem med deres EU-politiske forslag. 
 (al. / autonom infoservice)

Relateret
autonom infoservice

Asylpolitikken vil fremover håndhæves ved EUs ydre grænser. Dette besluttede EUs indenrigsministre og justitsministre, da de i sidste uge fremlagde det  ’Fælles Europæiske Asylsystem’ (CEAS). 

”EUs associeringsaftale med Ukraine er på en vis måde udtryk for en kolonial holdning” - kommentar af en vestlig diplomat i Kiev