Anarkismen i dag – subkultur eller revolutionær bevægelse?

• En anmeldelse af Gabriel Kuhns bog ”Revolution er mere end et ord. 23 teser om anarkisme”.

Da Occupy Wall Street bevægelsen i New York i 2011 satte gang i et oprør
fra neden under det fælles slogan:
”We are the 99%”, var det indledningen til en årrække med omfattende protester på globalt plan.
2010’erne blev en opstandens epoke. Anarkisten David Graeber udråbte anarkismen til ”Det 21. århundredes revolutionære bevægelse”.
__________________
Midt i denne opstandens epoke gik Gabriel Kuhn til tasterne og skrev
bogen med de "23 teser om anarkisme”.

• Hvem er Gabriel Kuhn?

Gabriel Kuhn er født 1972 i den østrigske by Innsbruck. Han er libertær aktivist, journalist samt forfatter til talrige bøger om socialistisk teori & historie og de sociale bevægelseskampe.
I 2007 flyttede Gabriel til Sverige og blev aktiv i den anarkosyndikalistiske fag-bevægelse ’Sveriges Arbetares Central-Organisation’ - SACs lokalafdeling i Stockholm, hvor han primært lavede offentlighedsarbejde. I 2018 valgtes han
ind i SACs ledelse og i 2022 blev han SACs generalsektretær.

(Se også linket til et interview med Gabriel Kuhn hos autonom infoservice nedenfor)

• Optakt med fejl

Bogen ”Revolution er mere end et ord” indledes med en optakt til de 23 teser om anarkisme. Her får vi en kort definition på begrebet anarkisme samt en vurdering af anarkismens rolle på venstrefløjen.

Gabriel Kuhn definerer anarkisme som

• ”... forsøget på at etablere et egalitært samfund, der giver plads til den størst mulige udvikling af dets individuelle medlemmer.
  Ligestilling mellem mennesker er den nødvendige forudsætning for, at den frie udvikling er opnåelig for alle.”

Han fortsætter: ” Så vidt afviger denne definition ikke meget fra den marxistiske idé om kommunisme.”

På trods af denne indsigt, bruger Gabriel ret meget plads på at beskrive, hvordan anarkismen adskiller sig fra marxismen – og det er selvfølgelig helt legitimt.
Problemet er, at han gør det på et forkert grundlag, idet han reducerer marxismen til en strømning af partitilhængere, der kæmper for proletariatets diktatur. Han beskriver marxismen som en autoritær strømning, der stort set kun fokuserer på den økonomiske klassekamp.
I følge Gabriel er anarkismen derimod kendetegnet ved selvstyre, gensidig hjælp, horisontal organisering og kamp mod alle former for undertrykkelse. Det er anarkist-erne, som har udviklet den stærkeste kritik af f.eks. nationalisme og patriarkat, skriver Gabriel Kuhn.

Dette er en påstand, som ikke passer og den fører til 3 spørgsmål:

- Hvorfor udelades de rådskommunistiske og antiautoritære marxistiske strømninger, som har en hel del til fælles med anarkismen?

Karl Marx udøvede med sine økonomiske analyser en åbenlys indflydelse på de anarkistiske klassikeres tanker. Bakunin startede sågar på at oversætte Marx’ ”Das Kapital” til russisk.
Kropotkins forståelse af klassekamp, udbytning og kapitalistisk krisecyklus var stærkt præget - omend ikke ukritisk - af den marxistiske metode til analyse af  kapitalen.
Også den italienske anarkist Errico Malatesta anvendte marxistiske kategorier og modeller i sine skrifter.

I modsætning til den kommunistiske bevægelses statsdoktrin har den libertære socialisme helt rigtigt altid afvist opfattelsen, at grundlæggende samfundsmæssige omvæltninger var mulige ved hjælp af statsapparatet eller at socialistiske forhold kan skabes via avantgardepartier ovenfra.

Det som Gabriel dog ikke nævner i denne sammenhæng er eksistensen af en libertær og senere autonom, antiautoritær marxistisk tradition. Dertil kan nævnes Herman Gorter, Anton Pannekoek og Otto Rühle som klassiske repræsentanter af den venstre-radikale rådskommunisme.
Deres holdninger og virke var tæt forbunden med syndikalismen og afviste centralistisk-hierarkiske strømninger både i den reform-istiske arbejderbevægelse og indenfor venstrefløjen.

68-bevægelsens antiautoritære og venstre-radikale og basisdemokratiske oprør bidrog til en fornyelse af denne autonome, antistatslige marxistiske tankegang og slår bro til anarkismen – både i teori og praksis (fremtrædenede repræsentanter: Paul Mattick, Johannes Agnoli, Silvia Federici , Rudi Dutschke, Karl-Heinz Roth, etc.) Ofte tæt forbunden med den autonome feministiske bevægelse.

- Hvorfor udelades de feministiske marxister, som netop har været drivkraften i at udvikle marxismen til at beskæftige sig med alle former for undertrykkelse og udbytning?  Kort sagt: Det intersektionelle perspektiv. Feministiske marxister   som Frigga Haug, Maria Mies, Heidi Hartmann, Nancy Fraser og Silvia Federici  er ikke til at overse i den sammenhæng.

-  Hvorfor er alle de anarkister Gabriel nævner i bogen af hankøn? Ikke en eneste ikke-mand. Hvorfor mon? ...

• Fra subkultur til revolutionær bevægelse

Det er ikke fordi, Gabriel på nogen måde glorificerer nutidens anarkister.Han siger det klart og tydeligt: At være antiautoritær er ikke lig med at være anarkist. Der skal mere til. At gøre oprør og lave revolte er ikke det samme som at være revolutionær. Der skal mere til. Han skriver:

• ”Stemningen i mange anarkistiske kredse spænder fra gnaven til direkte ubehøvlet. Til tider er vores påståede mikrokosmos af en befriet verden blandt de mest uindbydende steder, man kan forestille sig; mørke, beskidte og fulde af folk, der forveksler uvenlighed med oprør. ( ... )
  Debattrådende i nogle anarkistiske onlinefora er et af de sikreste midler til at skræmme folk væk fra anarkismen for altid. En radikal tilgang til konflikt er kendetegnet ved åbenhed og selvkritik, ikke anonym snerren.” 
  

Som Gabriel ser det, er det anarkismens største svaghed idag, at den tager form af en subkultur, der mangler revolutionære perspektiver og ikke mindst strategier.

• Han skriver således om den
  anarkistiske subkultur:

”Den har nemt ved at opretholde sig selv, den tilbyder et identitetspolitisk tilflugtssted for folk, der afviser mainstream samt borgerlig og heteronormativ kultur.( ...) Anarkismen frembringer også indflydelses-rige idéer, inspirerende former for social interaktion og en livlig protestkultur. Alt dette udgør en spændende politisk legeplads og bekræfter anarkismens relevans i hverdagen. Så hvis manglen på et revolutionært perspektiv ikke generede os, var der ikke meget at være bekymret for.”  

Men Gabriel er en af dem, som vil gøre anarkismen til mere end en subkultur. 
Han vil gøre anarkismen til en revolutionær bevægelse, ikke bare i ord, men i handling. Derfor har han formuleret 23 teser om anarkisme, der kan sætte gang i diskussioner og reflektioner om, hvordan anarkismen i dag kan udvikle perspektiver og strategier, der fremmer en revolution fra neden.
De 23 teser er forslag til, hvordan det måske kan lade sig gøre. 

Teserne handler bla. om at
*konkretisere visionerne,
*at udvikle brugbare strategier,
*at opbygge autonome strukturer,
*at reducere konsumtrangen,
*at udbrede kritikken af den teknologi, der gør folk afhængige af systemer, de ikke selv har kontrol over,
*at fremme åbne diskussioner,
*at indgå solidarisk i bredere sociale bevægelser,
*at tillægge anarkisters individuelle kvaliteter betydning,
*at bekæmpe sekterisme,
*at erkende egne begrænsninger,
*at forholde sig til den væbnede kamps muligheder og umuligheder og meget mere.
_______________

Tese nr. 23 lyder således:
” Der er ingen mening i at jagte revolutionen for revolutionens egen skyld.
Det eneste, der kan retfærdiggøre en revolution er, at den gør menneskers
liv bedre. Dette må afspejles i alt det, de revolutionære gør. ” 

Alt i alt er Gabriel Kuhns bog ”Revolution er mere end et ord” et velplaceret spark til at overveje og diskutere: Hvordan gør vi en anden verden mulig? Lad os gøre det! 
(folk fra autonom infoservice)

______________________
”Revolution er mere end et ord.
  23 teser om anarkisme”
- er på 39 sider. Den udkom på engelsk i London 2016 og
blev udgivet på dansk af Hydra Bøger i 2021.
ISBN 978-87-994119-1-7
Bogen kan købes i den anarkistiske bogcafé på Halmtorvet 54,
København-Vesterbro

autonom infoservice

• Sveriges syndikalister: ”Vores mål er den libertære socialisme”

I interviewet fortæller Gabriel Kuhn om SACs historie og om syndikalisternes aktuelle rolle indenfor  arbejderbevægelsen

• ”Hvis vi vil skabe vores liv sammen, levende og frit, må alt forandres”

Et interview med den tyske filosof og feminist Eva von Redecker

• Diskurs. "Ingen er frie, før alle er frie!"
  - et venstreradikal manifest
  

- Hvordan forener vi organisering og kollektivitet i en agerende
kraft til forandring af de herskende samfundsforhold?
- Hvordan skaber vi revolutionære bevægelser, der bryder med
hierarkisering, indbyrdes konkurrence og sexisme?