Ungarn: Tysk antifascist dømt til 8 års fængsel

  • Onsdag, den 4. februar 2026 blev Maja T., en antifascist fra Jena, idømt otte års fængsel.

Anklagen: Maja T. deltog angiveligt som en del af "Antifa Ost" i angreb på nazister i Budapest i februar 2023 og kræves idømt 24 års fængsel.
Maja blev i juni 2024 i nattens mulm og mørke udleveret af tysk politi til Ungarn, uden at afvente en afgørelse fra den tyske  forfatningsdomstol. Denne procedure blev senere erklæret for ulovlig.
Siden da har Maja (25), der er non-binær,
oplevet en rædselsfuld tid med et queer fjendtligt fængselspersonale i Ungarn.
Omkring 1000 antifas demonstrerede efter domsafsigelsen spontant gennem Berlins bydele i protest mod denne horrible dom.

  • Forhistorien
  • Erklæring fra 'Budapest Antifascist Kommittee' (BASC): Majas udlevering fra Tyskland og hendes fængselsbetingelser i Budapest
"Free Maja" - demo i Berlin efter domsafsigelsen. Der har på samme tid også været solidaritetsdemoer i flere andre byer i Tyskland
"Free Maja" - demo i Berlin efter domsafsigelsen. Der har på samme tid også været solidaritetsdemoer i flere andre byer i Tyskland

I tilfælde af at Maja ”tilstår” at have deltaget i et angreb
på det årlige nazitræf i Budapest den 11. februar 2023,
vil anklagemyndigheden nådigst gå med til en dom på
14 års fængsel (!!). Maja har nægtet enhver aftale med myndighederne.

I juni 2024 blev Maja T. deporteret til Ungarn i en ulovlig, hemmelig operation, der foregik så hurtigt, at den tyske forfatningsdomstol ikke længere kunne gribe ind. Denne procedure blev senere erklæret ulovlig.
Siden da har den tyske konservative uden-rigsminister Johann Wadephul ikke gjort noget. Han tillader dermed den globale højrefløj at fortsætte sit arbejde for at stemple militant antifascisme som "terrorisme".
Selv den højreorienterede regering i Italien har sørget for at få den italienske antifa-aktivist Ilaria Salis, der er anklaget i "Budapest-komplekset"(se baggrundhistorien længere nede) fra fængslet i Budapest tilbage til Italien. Hun blev derefter frikendt ved en italiensk domstol. 
Den tyske konservativ-socialdemokratiske koalitionsregering derimod bøjer sig med al tydelighed for de højreekstreme regimer i Budapest og Washington. Dette vil  sandsynligvis koste Maja adskillige år af hendes liv.

Familie og venner til Maja under hendes retssag i Budapest
Familie og venner til Maja under hendes retssag i Budapest
  • "Venstreorienterede ekstreme terrorisme" 

Den amerikanske understatssekretær Thomas Di Nanno holdt den 12. december 2025 i Budapest en tale ved pressekonference, hvor han kom ind på bekæmpelse
af terrorisme. I talen advarede han om den "venstreorienterede ekstreme terrorisme"  fra "Antifa" i Europa.
Han henviste eksplicit til den ”østtyske antifa”, kaldte antifa-aktivister for "fascister" og roste Ungarns ledende rolle i "udryddelsen af disse terrorceller i vores lande". Disse ord fra Trump-udsendingen må have glædet Ungarns højreradikale premierminister Viktor Orbán.

  • Majas advokater har anket dommen samtidig med, at der fra 
    socialdemokratiske og venstreorienterede politikere samt fra  queermiljøet og det udenomsparlamentariske venstrefløjsmiljø
    er iværksat bestræbelser på at få Maja sendt tilbage til Tyskland.
Maja i lænker
Maja i lænker

Falko Droßmann, der er socialdemokratiets SPD's parlamentsgruppes talsmand for queer- og forsvarspolitik, besøgte Maja T. i fængslet i Ungarn i sommeren 2025.
Han sagde til medierne efter terrordommen mod Maya:
Otte år er forfærdeligt, men jeg frygtede værre. Jeg ville have ønsket en frifindelse, det er der ingen tvivl om. Nu har både Maja og anklage-myndigheden meddelt, at de vil anke. Jeg håber, at vi kan få Maja tilbage til Tyskland hurtigst muligt.
- Det var ikke en fair retssag. Dommerne var under for meget pres pga. Orbans indblanding i retssagen. Jeg har altid beundret, hvor stærk Maja er, og hvor godt hun håndterer det som person" .

  • TV-kanal ARD - Tagesschau, d. 5. januar 2026
  • Forhistorien
    (- skrevet den 18, januar 2025)

Omkring 10 aktivister fra det anti-fascistiske miljø er internationalt efterlyst, anklaget for at have deltaget i konfrontationer i forbindelse med nazimødet i Budapest, februar 2023.
____________

Antifa-aktivisterne har været på flugt siden da. De ungarske myndigheder anklager dem for at have angrebet og såret deltagere i den internationale naziopmarch "Day Of Honour" i Ungarns hovedstad Budapest d. 11. februar 2023.

På denne årsdag samledes flere tusinder gamle og unge fascister for at mindes de tyske og ungarske soldater, som den 11. februar 1945 uden held forsøgte at bryde igennem Den Røde Hærs belejringsring omkring byen.
”Æresdagen” anses for at være et af de vigtigste netværks organiserede manifestationer for det europæiske nazi miljø.

Tusindsvis af deltagere i mindemarch for Waffen-SS, Budapest 2024:


  • Repression er magthavernes våben
    – solidaritet er vores styrke!

En kommentar fra Lena, en af de efterlyste tyske antifas
(uddrag af et interview i det tyske dagblad taz, d. 30. maj 2024):
_____________

Lena: "De ungarske medier og regeringen har bevidst afpolitiseret konteksten af deres påstande: I deres fremstilling er vi hooligans udsendt af Bruxelles, som siges
at have angrebet uskyldige på besøg i Budapest.
- I stedet for at tale om, hvordan det kan være, at 79 år efter godt en halv million jøder, sinti og romaer blev myrdet med hjælp fra den ungarske befolkning, marcherer masser af nynazister gennem Budapest for at glorificere disse forbrydelser.

Antifascistisk manifestation i Budapest, 11. februar 2023
Antifascistisk manifestation i Budapest, 11. februar 2023
  • Støttet af den ungarske stats kulturfond

Lena: Naziernes møde i Budapest blev støttet af den ungarske stats kulturfond
med kæmpe pengebeløb og arrangørerne fik tildelt det ungarske æreskors.
- I løbet af de sidste par måneder har vores familier og venner fået uønsket besøg
af politiet og Verfassungsschutz (tysk PET) utallige gange. Her blev det gjort klart overfor vores pårørende, at de og vi skulle samarbejde med myndighederne for ikke at blive udleveret til Ungarn.
- Men myndighedernes strategi om at splitte og isolere os vil ikke fungere. Uanset om det er med eller uden udlevering, om det er i varetægtsfængslet eller i illegaliteten.
  
 (Hele interviewet med Lena kan læses på autonom infoservice, d. 5. juni 2024)

  • Soldaritetsdemoer i flere tyske byer og nogle enkelte i Italien,
    Belgien og Frankrig:

Uddrag af en erklæring fra Budapest Antifascist Kommittee (BASC):

  • Majas udlevering fra Tyskland til Ungarn og hendes situation i fængslet 

Et år er gået, siden Maja blev anholdt i Berlin under brutale omstændigheder.*
Et år er gået, hvor Maja har oplevet statens undertrykkelse og fængselssystemets brutalitet hver eneste dag.
Et halvt år er gået, siden Maja blev snuppet og inden for få timer blev kidnappet af
de saksiske og berlinske myndigheder og fløjet til Ungarn. Et halvt år er Maja blevet udsat for chikane, øget isolation og ekstremt usle fængselsforhold på den autoritære ungarske stats nåde. Vi vil kæmpe, indtil vi har Maja tilbage.

_______________

* Kommentar af autonom infoservice: Berlins statsanklagemyndighed afventede ikke afgørelsen, der var på vej fra en højere retsinstans. De lod Maja afhente tidligt om morgenen og fik hende i al hast fløjet til Ungarn med helikopter.
Velvidende at domstolen Bundesverfassungsgericht (BVerfG) muligvis ville afvise udleveringen. Domstolens kendelse gik ud på at løslade Maja indtil en mulig retssag
i Tyskland. Kendelsen blev ifølge en regeringstalsperson leveret den efterfølgende dag kl.13:11. For sent. Da befandt Maja sig allerede i ungarsk fængsel. 
Kilde: Deutscher Bundestag, Parlamentsnachrichten, d. 11. september 2024.

  • Budapest Antifascist Kommittee (BASC): 

I anledning af at Maja for et år siden blev fængslet og for et halvt år siden udleveret til Ungarn, vil vi give et indblik i Majas nuværende situation i Ungarn. Kærlighed og styrke til kammeraterne under jorden og i fængsel! 
________________
Seks måneders fængsel i Budapest
Majas far, Wolfram Jarosch, har beskrevet Majas fængselsforhold i et dokument på 50 sider. Hans beskrivelse er illustreret med uddrag af talrige breve fra Maja.
Dokumentet er lavet for at sætte Majas situation i relation til de centrale internationale regler og principper om straffesystemet, de europæiske fængselsregler og FN's anbefalinger om minimumsprincipper for human behandling af tilbageholdte personer (de såkaldte ”Nelson Mandela regler”).
Maja er udsat for følgende tilbageholdelsesforhold, som er i modstrid med de europæiske fængselsregler og Nelson Mandela-regler:

• Uhygiejniske, snavsede forhold • Væggelus- og kakerlakangreb og fuldstændig utilstrækkelig skadedyrsbekæmpelse • Kun to måltider om dagen, gentagne gange muggen mad • Skillevægge ved besøg • Nedværdigende foranstaltninger såsom regelmæssige nøgenkontroller eller kropsvisitationer og videoovervågning døgnet rundt 
• Håndjern uden for cellen • Afvisning af at gå udenfor i flere dage • Afvisning af enhver form for fritids- og sportsaktiviteter • kun to besøg om måneden • Besøg fra  pårørende blev delvist forhindret • Mangel på oversættelser og tolkning • Nogle afhøringer blev gennemført uden advokat
• Behandlingen i fængslet er præget af vilkårlighed og degradering: Igen og igen ting afvist, ansøgninger ikke behandlet eller Maja sat under pres og chikaneret • Maja har flere gange måttet overvære, hvordan medfanger blev banket af fængselspersonale.

Den største byrde er dog den uberettigede og fuldstændige isolation af Maja på ubestemt tid. Maja har ingen kontakt med medfanger og er 24 timer i døgnet de fleste dage helt alene.

Kilde: Budapest Antifascist Kommittee (BASC) 

Skriv til Maja
* e-mail (spørg efter en PGP-nøgle), kontakt:

Vigtig info når du skriver til solibriefe-budapest mail:

* Skriv til os, hvilket navn du gerne vil bruge, og hvordan vi skal sende dig svaret (e-mail-adresse, postadresse, personligt).

* Husk: Ingen kommentarer til den igang-værende sag. Efterforskningen er i gang, muligvis også på grund af anklage om medlemskab af en kriminel organisation i henhold til paragraf 129 i den tyske straffelov. Det betyder, at mailen bliver læst og kan ende i undersøgelsesfilerne, herunder visse indhold og navne.
Træf en bevidst beslutning om, hvor meget du vil afsløre om dig selv. Du kan også skrive til fængslet under et andet navn (se ovenfor). 
* Ellers skal du ikke bekymre dig om, hvad du præcist kan skrive. Alene din gestus løfter stemningen.

** Hvis du har spørgsmål, bedes du kontakte os via e-mail (se ovenfor).

  • Solidaritetsdemo for Maja:
Solidaritetsdemo i Milano for de fængslede antifas i Ungarn
Solidaritetsdemo i Milano for de fængslede antifas i Ungarn