VM 2026 – eufori i realitetens spejl

Et pusterum fra daglige bekymringer, menneskeskabte katastrofer og øde-
læggende krige.

Det er i disse kaotiske tider, at VM finder sted i USA. I epicentret for den uro, der ryster verden på ny hver dag.
I det land, hvis præsident med alle midler forsøger at tilpasse globale relationer til imperialistiske interesser.

  • Verdensfodboldforbundet FIFA’s leflen for Trump
  • Talrige restriktioner og chikaner
    ved indrejse til USA
  • Protester i Mexico mod VM

For mange mennesker verden over lover verdensmesterskabet i fodbold et par ugers tiltrængt pusterum.
Næsten intet, siger nogle sociologer, garanterer en flugt fra hverdagen så pålideligt som en så spektakulær fodboldkampsturnering som VM, hvor alle sejl sættes til. VM skaber hos mange
en eufori så stærk, at daglige bekymringer, menneskeskabte katastrofer og ødelæggende krige træder i baggrunden.
Meget peger på, at dette VM bliver en Trump-turnering. Ifølge nogle kritiske medie-kommentarer i USA, frygtes det, at Trump ikke vil kunne modstå fristelsen til at kapre VM som en propagandaplatform for hans politik.

FIFA’s leflen for Trump

Ledelsen i Verdensfodboldforbundet, FIFA, har overgivet sig til Trump. I New Yorks Trump Tower har de åbnet en helt ny afdeling, kun få etager under præsidentens private residens.

FIFAs chef Gianni Infantino
FIFAs chef Gianni Infantino

Og så er der partnerlandene:
- Mexico, som Trump ofte fordømmer som en bananrepublik drevet af narko-karteller.
- Canada, som han ønsker at gøre til USA's 51. stat. Oprindeligt var de tre lande gået ind i VM i fællesskab som
et "United Bid". I stedet for enhed er konflikterne nu i fuld gang.
ICE, Trumps fremmedfjendske taskforce fra Department of Homeland Security, som gentagne gange bruger brutale metoder til at arrestere og tvangsdeportere "illegale" migranter fra latinamerikanske lande, patruljerer uden for stadionerne.
For mange fans kan en tur til USA virke ekstremt risikabel alene af denne grund.

  • To årsager til at udenlandske fodboldfans i stor udstrækning
    bliver væk fra USA: 

1. Billetpriser: Entré til stadionerne koster i gennemsnit mere end tusind dollars (over 6.500 kroner) pr. kamp.

2. Infos om de talrige restriktioner og chikaner ved grænsen.
Her et par eksempler:

  • Femten sportsfunktionærer fra det iranske hold blev afvist. Resten af holdet stod over for det absurde krav at skulle forlade USA samme dag efter hver kamp.
  • Den somaliske VM-dommer Omar Artan blev, på trods af at han havde et gyldigt visum og diplomatpas, afhørt i elleve timer, derefter spærret inde i isolation og derefter afvist.
  • Det irakiske holds fotograf blev afhørt i ti timer og også nægtet adgang. Iraks stjernespiller Ayman Hussein blev afhørt i syv timer.
  • Holdene fra Senegal og Usbekistan klagede over, at de blev behandlet som kriminelle.
  • Den schweiziske stjerne Breel Embolo blev i første omgang afvist og fik derefter lov til at slutte sig til holdet.
  • Og snesevis af fans og journalister, primært fra det afrikanske kontinent, blev nægtet visa. 

Mexico i skyggen af VM

Guadalajara, Mexicos millionmetropol og en af Mexicos tre VM-værtsbyer, ligger i hjertet af et område kontrolleret af landets mest magtfulde mafia-organisation, Jalisco-kartellet.

Stadionet og andre spillesteder er beskyttet af militæret under VM. Kun de rigeste fod-boldfans har mulighed for at se kampene live på stadionerne.
Kollektiv gratis entré: I torsdags den 19. juni, formåede flere hundrede fans at storme indgangen til stadionet Estadio Guadalajara og kunne gratis overvære Mexico: Sydkorea (1:0). (billedet tv.)

  • Folkelig modstand mod VM

Modstanden mod megabegivenheden er vokset i Mexico City i løbet af de
seneste måneder og er intensiveret i de seneste uger. Folk, der bor i byens mest gentrificerede kvarterer eller bor i nærheden af stadionet, har protesteret mod stigende huslejer, vandmangel, transportproblemer, trafikpropper og overdreven
støj på grund af VM-relateret byggeri. 

Store anti-VM forsamlinger har afholdt protestarrangementer over hele byen, der er blevet malet graffiti, arrangeret alternative lokale fodboldkampe for kvarterets befolkning.
Der bliver næsten dagligt organiseret demonstrationer for at gøre opmærksom på de mange familier, der leder efter forsvundne slægtninge, hvis antal løber op på over 133.000 personer i Mexico. De fleste er blevet ofre for rivaliserende narkokartellers terror mod befolkningen.

Pårørende til de forsvundne protesterede således den 3. juni på Nemesio Diez Stadion i byen Toluca i delstaten Mexico, hvor det mexicanske landshold spillede
sin sidste opvarmningskamp. De pårørendes netværk kollektiver, der var til stede
på stadionet, annoncerede, at de vil fortsætte med at mobilisere under hele VM.

Derudover har den nationale koordinering af uddannelsesarbejdere (CNTE) afholdt en sit-in
i byens centrum siden 1. juni.
Gruppen kræver, at præsident Claudia Shein-baum lever op til sine kampagneløfter til lærerne ved at ophæve den forhenværende regerings nedskæringer på uddannelsesområdet, hæve lønningerne og forbedre arbejdsforholdene. De strejkende CNTE-arbejdere vil fortsætte med at protestere i de kommende uger.   (folk fra autonom infoservice) 

Relateret
autonom infoservice

Feministisk demo mod vold mod kvinder i Mexico City
Feministisk demo mod vold mod kvinder i Mexico City

* "Sang uden frygt" – den mexicanske feministiske bevægelses hymne

I Mexico bliver der hvert år myrdet omkring 4.000 kvinder og transpersoner. De fleste gerningsmænd  slipper for straf. 
I de senere år har flere og flere feminister organiseret sig for at bryde den patriarkalske orden og kæmpe for retten til liv og selv-bestemmelse. 
Mexicos feministiske bevægelse mobiliserer titusinder på gaden.

Ejército Zapatista de Liberación Nacional - EZLN
Ejército Zapatista de Liberación Nacional - EZLN

* Et tilbageblik. Rådsdemokrati på mexicansk

Den 1. januar 1994 bz’atte den venstre-radikale bevægelse 'Ejército Zapatista de Liberación Nacional' (EZLN) en række byer i Chiapas - en provins i det sydlige Mexico. 
12 dage varede de væbnede kampe  mellem forbundshæren og Zapatisterne. Ikke mindst ved hjælp af de sociale bevægelsers mobiliseringer opnåede zapatisterne en våbenhvile. 
Zapatisterne er forblevet tro mod deres libertære koncept ved at udbrede basis-demokratiske fællesskaber.   

- Erfaringer fra Latinamerikas  guerilla-bevægelser
- Regeringens lavintensive krigsførelse
- Zapatisternes sociale og militære struktur