Mujeres Libres. Anarkafeminister i den spanske borgerkrig

• I 2026 markeres 90 året for
  Den Spanske Borgerkrig, som varede fra den 17. juli 1936 til april 1939.

I den anledning bringer vi her et portræt af den anarkafeministiske bevægelse Mujeres Libres, som under borgerkrigen bidrog væsentligt til kampen mod
fascisterne og for kvinders frigørelse.

De ønskede et opgør ikke blot med det herskende samfundssystem og det traditionelle kvindesyn.
Mujeres Libres blev også dannet i protest mod den modsætning mellem teori og praksis, som de oplevede fra mandlige anarkisters side.
Det kan derfor ikke undre, at den kendte anarkafeminist Emma Goldman med begejstring støttede Mujeres Libres. 

Under borgerkrigen, der varede i 3 år, fik Mujeres Libres voksende tilslutning og deres medlemstal kom op på omkring 20.000 kvinder fordelt over 
147 regionale grupper.
Mujeres Libres var en separatistisk organisering
af kvinder, der kæmpede for kvinders frigørelse 
som led i en samfundsmæssig social revolution.
Deres målsætning var for det første at uddanne
kvinder for at sikre dem økonomisk uafhængighed, give dem selvbevidsthed og udvikle kritisk tænkning.
For det andet ønskede Mujeres Libres at begejstre kvinder for den anarkistiske bevægelse og samtidigt styrke kvinders position indenfor de anarkistiske organisationer.
Mujeres Libres mente, at kvinder må føre en dobbelt kamp: Sammen med mændene mod fascisterne og samtidigt mod de fasttømrede sexistiske holdninger blandt såvel mænd som kvinder – også indenfor de anarkistiske organisationer og andre kvindeorganisationer. 
________________________
Kampen for kvinders frigørelse

Mens borgerkrigen rasede, koncentrerede Mujeres Libres sig mindre om teori, og lagde først og fremmest alle kræfter i praktiske gøremål. Udover at udgive tidsskriftet Mujeres Libres samt en række enkeltpublikationer oprettede de institutter, hvor de underviste arbejderklassekvinder på forskellige niveauer. De tilbød såvel grund-uddannelse som deciderede professionsuddannelser.

Mujeres Libres var overbevist om, at skabelse af et nyt og frit samfund kræver grundlæggende bevidsthedsændringer blandt alle mennesker. Det hele starter i barndommen og de arbejdede derfor også på koncepter for en ny pædagogik i
skoler og børnehaver.  

Derudover beskæftigede Mujeres Libres sig med at ”frigøre” sex-arbejdere fra deres trange situation ved at tilbyde dem medicinsk hjælp
og uddannelse, som kunne give dem mulighed for at opnå økonomisk uafhængighed i et andet erhverv.

• Disse aktiviteter havde især
  to følgevirkninger:

De bidrog til kvinders frigørelse og forandrede det gængse kvindesyn samtidigt med, at det støttede den republikanske zone, fordi kvinder med uddannelse var i stand til at opretholde krigsindustrien og fødevareproduktionen i baglandet, mens mændene kæmpede ved fronten. 

I publikationerne fra Mujeres Libres fremgår
det tydeligt, at de har en såvel humanistisk 
som emancipatorisk indstilling.

I overensstemmelse med deres anarkistiske overbevisning kræver de en omfattende revo-lution af hele samfundet på alle planer. Kun således er det muligt at skabe et frit samfund uden undertrykkelse af nogen art.
Deres idéer var ikke begrænset til politiske eller økonomiske forandringer, men omfattede en  grundlæggende forandring af menneskers adfærd og bevidsthed. Ud fra devisen: Ingen
er fri, før alle er fri.
Fordi deres forestilling om at en fri opdragelse, baseret på børns egne initiativer skaber grund-laget for udvikling af kritisk tænkning, refererede Mujeres Libres i høj grad til nyere erkendelser indenfor psykoanalyse.  
________________________
Feministiske krav og krigsrealiteten

Med deres revolutionære krav havde Mujeres Libres sat sig høje mål. Det høje medlemstal og den store udbredelse i den republikanske zone viser, at mange kvinder følte sig tiltrukket af bevægelsens politiske praksis.
Til forskel fra de mandsdominerede anarkistiske organisationer tog Mujeres Libres udgangspunkt i arbejderklassekvinders behov og forsøgte ikke at integrere dem i det eksisterende faglige eller politiske arbejde.
Det stod klart, at kvinderne foretrak et andet slags socialt og politisk engagement end mændene. Nemlig aktioner der reagerede på misforhold i livskvalitet og levevilkår samt aktiviteter, der blev udført i det offentlige rum, ikke i virksomhederne. 

• De blev imidlertid tvunget til at
  gå på kompromis mellem deres
  revolutionære overbevisninger
  og krigsrealiteten.

Diktatet om at kvinder skulle trækkes tilbage
fra fronten accepterede Mujeres Libres ikke bare, de forsvarede det sågar i deres tidsskrift. Måske af frygt for at blive politisk isoleret. Mens det blev nægtet kvinder at deltage i væbnet kamp ved fronten, overtog de produktionen i baglandet.
Men det var nu ikke i alle spørgsmål, at Mujeres Libres tilpassede sig folkefrontsregeringen. Derimod protesterede de i flere tilfælde, hvor de mente, at revolutionen var i grundlæggende fare: For eksempel ift. det stalinistiske sikkerheds-apparat "Servicio de Investigación Militar” - SIMs undertrykkelse af menings - og ytringsfrihed.
       ____________

Den frieste tid

Det er imponerende, hvor mange forskellige projekter Mujeres Libres fik organiseret og gennemført uden rygdækning fra en større organisation.

De store anarkistiske organisationer Confederación Nacional del Trabajo - CNT,
Federación Anarquista Ibérica - FAI og Federación Ibérica de Juventudes Libertarias - FIJL, kunne nu og da overtales til at yde en lille, yderst symbolsk støtte. Men disse store anarkistiske bevægelser var skeptiske overfor Mujeres Libres, da de mente gruppen skabte splittelse i kampen.

De aktive medlemmer af Mujeres Libres har haft brug for både styrke og selvbevidsthed for ikke at give op. Deres aktiviteter og eksistens blev afsluttet på brutal vis, da fascisterne vandt borgerkrigen. Under Franco-diktaturet, som varede frem til Francos død i 1975, blev kvinders frihed endnu mere under-trykt end før borgerkrigen.
Trods krigen og den efterfølgende repression, så
har de kvinder, som var aktive i Mujeres Libres dog vundet noget: De har levet 3 år i en revolution og taget deres liv i egen hånd. Mange af disse kvinder ser tilbage på borgerkrigens tid som den frieste tid i deres liv.  

• Infos om Vera Bianchi 

Note

• Anarkisternes rolle i den sociale revolution under den spanske borgerkrig

I modsætning til Stalins Sovjetunion, hvor den bureaukratisk gennemførte tvangskollektivisering radikalt for-mindskede indtægterne, steg land-brugskooperativer i Spanien til netto overskud. 

Særligt i Katalonien, hvor 75 procent af den spanske industriproduktion var placeret, blev fabrikkerne socialiseret eller stillet under arbejderkontrol.
På denne basis blev der oprettet en rustnings-industri, der omfattede 300 virksomheder med ca. 150.000 beskæftigede. De producerede foruden geværer og Infanteriammunition også bomber, granater, tanks og mindre fly. 
Uden dette basisdemokratisk, stort set anarkistisk kontrollerede, produktionsapparat ville republikkens væbnede modstand ikke have været mulig.
På trods af Sovjetunionens våbenleveringer - betalt med Spaniens guldreserver - og hvis distribuering foregik under det lille spanske kommunistpartis kontrol ...
Omkring 3 millioner mennesker deltog aktivt i den sociale revolution i Spanien.  Lønnen  var baseret på ligeløn. I den korte periode blev der i anarkismens højtid i Katalonien udviklet en samfundsøkonomi, der tillod en 40-timers arbejdsuge, et udviklet social – og sundhedsvæsen, skoleundervisning for alle børn og et mang-foldigt kulturelt liv.   (al./ autonom infoservice)
              _______________________________________________________

Relateret
autonom infoservice

• Dolors Marin: ”Mange anarkistiske kvinder og feminister er stadig usynliggjorte"

Et INTERVIEW med den catalanske anarkistiske historiker og forfatter Dolors Marin under sit besøg på den 17. anarkistiske bogmesse i Valencia i april 2017.

• ”Revolution for friheden”– nederlaget i Spanien 1939 (3. del)

Schweizeren Paul Thalmann’s selvbiografi  ”Revolution for friheden” fortæller om hans eget og Clara Thalmann’s engagerede liv som rådssocialister. I maj 1937 kæmper de på de libertæres side mod byens sikkerhedsapparat, som ledes af
det spanske kommunistparti (PCE).  

• Anmeldelse: Ny roman om revolution og kontrarevolution i Spanien

Den revolutionære forfatter Andreas Bülow har skrevet en spændende og bevægende roman om 30’ernes Spanien: ”Midnat i århundredet”. Romanen
tager udgangspunkt i to unge danske trotskisters spontane rejse til Spanien,
hvor de deltager i modstanden mod generalissimo Francos militære kup mod
den folkevalgte republik.

Sorte Fanes arkiv

• Tekster om den Spanske revolution og borgerkrig fra et anarkistisk perspektiv.

Socialistisk Biblioteks arkiv 

• Den spanske borgerkrig og revolution 1936-1939

• 90-årsmarkering for den spanske revolution med foredrag og folkekøkken

kl. 16- 18, Ungdomshuset, Dortheavej 61 København NV. * Organiseret af SORTE FANE

I anledning af 90-året for den spanske revolution, der brød ud som modsvar
til det fascistiske kupforsøg mod Spaniens 2. republik den 18. juli 1936, er der søndag d. 19. juli foredrag, debat (kl. 16-18) og folkekøkken (kl. 18-20) i Ungeren.

• Foredraget handler om den spanske anarkist, feminist og digter Lucía Sánchez Saornil, der spillede en nøglerolle i den spanske anarkismes vigtigste organisationer under og efter borgerkrigen:
  CNT, FAI, Mujeres Libres (Frie Kvinder) og SIA (Solidaridad Internacional Antifascista). I foredraget er der lagt mest vægt på Lucía Sánchez Saornil
  som digter og anarkafeminist.

Duk op, lyt med og deltag i samtalen bagefter. Klokken cirka 18 går vi til bords.

¡Salud y anarquía!