50 år siden: Woodstock 69 – Summer of love

“Woodstock Aquarian Music & Art Fair” var den oprindelige betegnelse for den legendariske festival, der er gået over i historien som ”Woodstock”.

I dagene fra den 15. – 18. august 1969 valfartede omkring en halv million mennesker til en flække ved navn ”Bethel”, ca. to timers kørsel nordvest for New York City. Selve festivalen fandt sted på en 240 hektar stor græsmark.

  • Woodstock blev et manifest til det omgivende samfund – et manifest for selvbestemmelse, tolerance og fri kærlighed.
  • Woodstock-festivalen blev et gigantisk eksperiment i kollektivitet og alternative samlivsformer. 

Der opstod blandt andet folkekøkkener med gratis mad, morgentlige yoga-fællesskaber og såkaldte ”Bad trip” telte for folk, der havde indtaget for meget LSD. Woodstock blev et manifest til det omgivende samfund – et manifest for selvbestemmelse, tolerance og fri kærlighed.  

Året før Woodstock, 1968, kulminerede oprør og ungdomsrevolter verden over. USAs krig i Sydøstasien resulterede i en kæmpemæssig global protestbevægelse. Dertil kom mordene på de sorte borgerrettighedsforkæmpere Malcolm X (1965) og Martin Luther King Jr. (1968), der i høj grad radikaliserede de antiracistiske bevægelser i USA og Vesteuropa.          (Forstør ved at klikke på billedet)

Ungdomsrevolterne blev lige fra starten ledsaget af oprør i musikmiljøet: Bob Dylan, Beatles, Stones, Janis Joplin, Led Zeppelin, Jimi Hendrix ... Vilde vrede (mest) mænd med deres elektriske guitarer, som først fejede den borgerlige musiktradition til side for bagefter at gøre op med den klassiske finkultur. Det var her, ånden i nutidens mangfoldighedsbegreb (diversitet) blev til.

  • ”Stonewall Riots” 

Den dag, der indledte ’Summer of love’ i 1969, var den 28. juni. I Christopher Street, en mindre gade i Greenwich Village/New York, forsvarede besøgende på en lesbisk– og bøssebar sig imod voldelige og sexistiske politikontroller.                                          Det resulterede i ”Stonewall Riots”, navngivet efter barens navn. Dette var starten på nutidens LGBTQIA – bevægelse (Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender, Queer, Intersex, Asexual).  

  • Manson-mordene 

Der lå imidlertid en skygge over Woodstock: Seks dage før festivalen startede, fandt der et blodigt overfald sted på den anden side af kontinentet – i Los Angeles den 9. august 1969. 

Medlemmer af en sektagtig hippiekommune under ledelse af Charles Manson opsøgte musikproduceren Terry Melcher (søn af skuespilleren Doris Day) i dennes  villa i byens rigmandskvarter ”Cielo Drive”. Han var imidtlertiden flyttet og der boede nu  film-instruktør Roman Polanski sammen med den gravide filmskuespiller Sharon Tate (”Vampyrenes nat”).

Nogle medlemmer af Mansons hippiekommune blev den 9. august igen udsendt til villaen i ”Cielo Drive” for at ”starte racekrigen”. De myrdede Sharon Tate og fire andre tilstedeværende personer.            Hændelsen chokerede verdensoffentligheden og alskens reaktionære sparkede en veritabel hets-kampagne mod hippiebevægelsen igang.  

 

  • ”3 Days of Peace & Music”

Woodstock bliver til. Festivalen skulle vise hippiekulturens bredde: ”3 Days of Peace & Music”. I starten af sommeren var der allerede solgt over 80.000 billetter. 

Omkring 100 kommunarder fra hippiekommunen ”Hog Farm” blev engageret til at sørge for festivalens logistik, anlægge flugtveje, oprette ”Bad-Trip-telte, og organisere gratis folkekøkkener.

Woodstock-festivalen fandt sted i en flække ved navn ”Bethel”, ca. 60 kilometer sydvest for 'musikerbyen' Woodstock, i Catskill, en mindre bjergkæde i nærheden af New York. Festivalpladsen var en 240 hektar stor græsmark, som tilhørte en storbonde, der til at begynde med var yderst skeptisk overfor hippierne og deres projekt. Han gik dog med til at udleje området i to uger for 50.000 dollars. Det var mange penge dengang i 1969. Pengene kom fra to millionærer, der håbede på en profitmaksimering af deres investering.

  • ”... at fra nu af er Woodstock en gratis koncert”

Allerede to dage før festivalstart, den 13. august 1969, indtog mere end 25.000 mennesker festivalområdet uden at betale noget. De hegn, der skulle afspærre området, var på dette tidspunkt kun delvis sat op. Præsenteret for realiteterne erklærede organisatorerne af Woodstock senere ”... at fra nu af er Woodstock en gratis koncert”. (Hvad der øjeblikkeligt betød en finansiel desaster for investorerne).

  • Music – Love - Peace

Festivalen startede fredag, den 15. august 1969. Richi Havens gik som den første på scenen. Da han var færdig med sin optræden, blev han sendt tilbage på scenen, da de andre musikere ikke følte sig parat til deres tur. Havens havde ikke flere sange i baghånden og i sin nød opfandt han på stedet et nummer kaldet ”Freedom” - en improvisation over en gospelstandard, der i en senere produceret film om festivalen blev præsenteret som festivalens musikalske hovedindslag. 

Guitaristen og sangeren Richi Havens var foruden soulbandet ”Sly and the Family” og Jimi Hendrix blandt de få afro-amerikanere, der optrådte på festivalen, som ellers var domineret af hvide mandlige musikere. Et klart signal til den daværende musik-branches strikte etniske adskillelsespraksis.

Lørdag morgen sørgede Carlos Santana (22) og hans band med ”Oye como va”, ”Samba pa ti” for opsigt og diversitet, idet han blandede latin-amerikanske rytmer med rocksekvenser. 


  • Venstreradikal agitation

Michael Lang, en af festivalens organisatorer, var ansvarlig for kontakten med venstreradikale grupper fra New Yorks Lower East Side - som for eksempel ”Up Against the Wall” ( You Tube: ”Up Against the Wall MotherFucker: Garbage” ).                              Grupperne fik lov til at fordele flyers under festivalen, men Michael Lang var ikke begejstret for tanken om politiske venstreradikale brandtaler imellem musikindslagene.

Solidaritetsaktioner for fængslede kammerater.  Søndag morgen, d. 17. august, da det britiske rockband The Who optrådte, sad en af den venstreradikale gruppes kendte agitatorer, Abbie Hoffman, sammen med nogle af festivalorganisatorerne omme bag scenen. På et tidspunkt stod han op og sagde, at han var nødt til at sige noget til publikum. Derefter gik han op på scenen, afbrød The Who og opfordrede Woodstock-deltagerne til at lave solidaritetsaktioner for fængslede kammerater og nævnte konkret jazz-poeten John Sinclair .

  • Efter The Who kom Jefferson Airplane med deres sangerinde Grace Slick på scenen. 
  • Country Joe's Anti Vietnam War Song Woodstock. 

Joe Cocker præsenterede sit hit ”With a Little Help from My Friends”.                                                                        Hans version af en Beatles-sang og et af festivalens højdepunkter. På den måde sørgede Joe Cocker for, at Beatles i det mindste symbolsk var til stede. Mange af de helt store 60’bands som Beatles, Stones, Doors m.fl. optrådte ikke på Woodstock. 


  • Forbundsstatens guvernør overvejede at opløse festivalen med nationalgarden 

I løbet af søndagen udbrød et heftigt regnvejr og forvandlede festivalen til et kæmpe slamområde. Dagbladet ”New York Times” beskrev de efterfølgende scenarier på denne måde:                  ”Mindst 80.000 unge mennesker sad eller stod foran scenen og brølede ukvemsord i retning af den formørkede himmel. Alt imens affald blev skyllet ned fra de omkringliggende slammede bakker. Mange unge mænd og kvinder dansede gennem stormen, nøgne og tilsmudsede af rødt slam ”.

Rygter om narkodelirium, orgier og døde blev spredt i offentligheden. På selve festivalen var der ifølge en politirapport tale om to dødstilfælde: en person der blev kørt over af en traktor og en der døde af en insulindosis.

Med henvisning til rygterne overvejede den ultrakonservative republikanske guvernør fra forbundsstaten New York, Nelson Rockefeller, at sende nationalgarden til Bethel for at opløse festivalen. I sidste øjeblik kunne organisatorerene afværge dette forehavende. 

  • Jimi Hendrix’s musikalske profeti

Woodstock sluttede en halv dag senere end oprindeligt planlagt, mandag formiddag, den 18. august. Ligesom de forrige dage havde musik-bands spillet hele natten igennem, da Jimi Hendrix om formiddagen ved 11-tiden startede festivalens sidste indslag med at spille en improviseret version af den amerikanske nationalhymne.

I relation til Vietnamkrigen og den på-begyndte Nixon-æra, der endte med præsidentens fald / ’Watergate skandalen’  , er Jimi Hendrix’s afslutningsoptræden en musikalsk genspejling af en sønderreven nation. Et kunstværk af historisk dimension.

Nu, 50 år senere, under Trump og den stadig mere skærpende indenrigspolitiske polarisering, ligner USAs situation den i slut 60’erne. Jimi Hendrix’s version af nationalhymnen er igen blevet aktuel.                                              (folk fra autonom infoservice)

  • Bands der optrådte på Woodstock festivalen

Arlo Guthrie * Bert Sommer * Blood, Sweat & Tears * Canned Heat * Country Joe and the Fish * Creedence Clearwater Revival * Crosby, Stills, Nash & Young * Incredible String Band * Janis Joplin * Jeff Beck Group * Jefferson Airplane * Jimi Hendrix * Joan Baez * Joe Cocker * John Sebastian * Johnny Winter * Keef Hartley * Melanie * Mountain * Paul Butterfield Blues Band * Quill * Ravi Shankar *Richie Havens * Santana * Sha Na Na * Sly and the Family Stone * Sweetwater * Ten Years After * The Band * The Grateful Dead * The Who * Tim Hardin

Udpluk af litteratur om Woodstock

  • Landy, Elliott (1994). Woodstock Vision: The Spirit of a Generation (includes 300 of Landy's classic photographs at Woodstock) Afterword by Richie Havens, Woodstock, NY. Landy Vision. ISBN 978-0-9625073-4-2.
  • Lang, Michael (2009). Woodstock Experience. Genesis Publications. ISBN 978-1-905662-09-8.
  • Blelock, Weston; Blelock, Julia, eds. (2009). Roots of the 1969 Woodstock Festival: The Backstory to "Woodstock". ISBN 978-0-9679268-5-8.
  • Kirkpatrick, Rob (2009). 1969: The Year Everything Changed. Skyhorse Publishing. ISBN 978-1-60239-366-0.
  • Joel Rosenman, John Roberts, Robert Pilpel: Making Woodstock – Ein legendäres Festival und seine Geschichte. Orange-press, Freiburg (2009), ISBN 978-3-936086-42-3
  • Jan Feddersen: Woodstock. Ein Festival überlebt seine Jünger. Ullstein, Berlin (1999), ISBN 3-548-35834-9

Relateret                                        autonom infoservice