Corona riots i Holland

Siden sidste weekend har Holland på trods af udgangsforbud været præget af demoer og riots mod regeringens corona-bestemmelser.  

Hvad der adskiller de hollandske protester fra dem, der finder sted i Danmark er, at der deltager mange unge fra forstæderne med anden etnisk baggrund.  

• Den hollandske ekstreme højrefløjs historie
• Anti-corona bevægelsens sammensætning 
• Statens repressive forbudspolitik

Demonstrationerne mobiliserer ligesom i Danmark et underligt miks af fodbold-hooligans, racister, tilhængere af alskens sammensværgelses teorier samt socialt deklasserede folk.

I Amsterdam og Eindhoven kom det sidste weekend til heftige sammenstød mellem politiet og højreekstremistiske grupper som Pegida-NL, sammen-sværgelsesteoretikere, samt unge fra forstæderne. Sidstnævnte kom i åbent slagsmål med deltagende nazi-hooligans.

• Mandag, d. 25. januar 2021:

Den engelske premierminister Margaret Thatchers  (1979-1990) hardcore neoliberalisme har været orientering for forskellige hollandske regeringer gennem de seneste årtier. Efter tre politiker-generationers samfundsnedbrydende virke, er det hollandske samfund i dag præget af polarisering og socialt forfald.
Samtidig med neoliberalismens indtog i 1980’erne kom den ekstreme højrefløj (1) ind i det hollandske parlament i form af to partier: ”Centrum partij” (1980-86) og ”Centrum Democraten” (1989 -1998).
I 1986 forsøgte de to partier at fusionere med henblik på det næste valg.
Hollandske autonome antifascister forstyrrede de højreekstremistiske partiers fælles stormøde i landsbyen Kedichem i provinsen Utrecht og forhindrede med deres aktioner denne sammen-slutning (se billedet nedenfor). Partierne fik ikke nogen større opbakning i befolkningen.

Hans debut som højreekstrem racist faldt sammen med udgivelsen af hans bog ”Mod islamiseringen af vores kultur” i 1997. I august 2001 dannede han det stærkt islamofobe parti ”Liste Pim Fortuyn”.

Nogle uger før valget den 6. maj 2002 blev Pim Fortuyn skudt af øko-aktivisten Volkert van der Graaf. (2) I den efterfølgende retssag begrundede Volkert van der Graaf drabet med , at han anså Fortuyn for at være en fare for det civile samfund, særligt for flygtninge, muslimer og udsatte mennesker som feks. invalidepensionister. Alle dem som Pim Fortuyn hetsede imod.

Den fragmenterede ekstreme højrefløj havde dermed mistet sin “Führer”, der forenede de indbyrdes konkurrerende grupperinger.  

• Højreekstremismen bliver ”stueren” i det hollandske politiske establishment

Efter Pim Fortuyns død blev det højreekstremistiske parti del af en koalitionsregering med kristdemokaterne (Christen-Democratisch Appèl) og det neoliberale VVD (Volkspartij voor Vrijheid en Democratie) under den nuværende statsminister Mark Rutte. (3) Det var første gang, siden den nazistiske værnemagts besættelse af landet i 1940’erne, at et højreekstremistisk parti i Holland deltog i regeringen.

Venstreorienterede bøger forsvandt fra bibliotekets hylder

I Rotterdam fik Pim Fortuyns parti ved kommunalvalget i 2002 næsten 30 procent af stemmerne. En af de første ting de foranledigede var at gennemføre en sondering af byens offentlige bibliotek. Alle bøger, der ansås for at have venstreorienteret indhold, forsvandt fra hylderne.
(Efter at 'Lijst Pim Fortuyn' ved parlamentsvalget i 2006 mistede samtlige af deres mandater, opløstes listen igen).

• Højre-ekstremisten Geert Wilders

Pim Fortuyns arvtager blev Geert Wilders, der grundlagde ”Partij voor de Vrijheid” – PVV (Frihedspartiet) i februar 2006 efter et brud med det kristdemokratiske regeringspartiet VVD i september 2004.
Frihedspartiet har en paraplyfunktion for landets højreekstreme spektrum (4). Ved sidste parlamentsvalg i 2017 fik Wilders’ parti 13 procent af stemmerne og blev dermed landets næststørste parti.
Det er Wilders, der sammen med et andet højreorienteret parti fører an i offensiven mod regeringens corona-bestemmelser.

• Regeringen slår hårdt ned på corona-nægter bevægelsen

Den hollandske regering reagerer med hård repression mod den højreekstreme corona-nægter bevægelse, som ihærdigt bliver støttet og ansporet af Geert Wilders’ Frihedsparti.
Stadig oftere bliver demonstrationerne forbudt. På trods heraf fortsætter mobiliseringerne mod corona-bestemmelserne. Politiet gennemtrumfer som regel forordningerne om udgangsforbud  med stor brutalitet.
Den kendsgerning, at udgangsforbuddet er det første siden nazisternes besættelse af Holland, er en ekstra motivation for landets ekstreme højrefløj. Således udnytter hollandske nazigrupper de stadigt udbredte emotioner mod den tyske værnemagt til egne formål.
Efter demoforbuddet i Amsterdam og Eindhoven i søndags d. 24. januar inviterede demonstrationsinitiativerne til ”en kop kaffe på gaden”, da dette ikke kunne forbydes af statsorganerne. Alligevel kom det igen til massiv vold fra politiets side.

• Anti-lockdown demonstranter i konfrontation med politiet i to byer i Holland (25. januar 2021)

• ” Leve de anti-avondklok opstand! Sluit je aan!” (Længe leve opstanden mod udgangsforbud! Tilslut jer!)

Ligesom i Danmark har den radikale venstrefløj i Holland undladt at gå ud til offentligheden med alternativ kritik af den umyndiggørende måde, de statslige bestemmelser mod pandemien  håndhæves på.
I Holland såvel som i Danmark er det først og fremmest højre-ekstremister, fodboldhooligans og sammensværgelsesteoretikere, som går på gaden i protest. Kun i ganske få tilfælde har der været ytret konkret og synlig kritik af statens autoritære håndtering af pandemien og manglen på inddragelse af det civile samfund og de folkelige repræsentationer.
En sådan kritik er der imidlertid kommet fra anarkistiske grupper i Holland, som selv-stændigt med deres eget indhold og i afgrænsning til højreekstremisterne har mobiliseret til demonstrationer: ”Leve de anti-avondklok opstand! Sluit je aan!”  .

Corona-demonstrationer og riots i Hollands arbejderkvarterer anses af hollandske venstreradikale (ikke alle!) for at være gennemgående uorganiseret og spontant.
På trods af en del antisemitiske paroler og synlig deltagelse af en del højreorienterede demonstranter er det ifølge adskillige vurderinger "en fejlslutning at klassificere demoerne som entydigt reaktionære": Dét som forener folk er deres had mod politiet på grund af deres daglige erfaringer med ’racial profiling’, nedværdigelse, repression, etc. Mange af demonstranterne nærer også en stor distance til  politikerenes hykleri og ragen til sig.

• Samarbejdet mellem politiet og nazihooligans

Billeder af plyndringer og vold har forarget mange mennesker i Holland. På de sociale medier bifaldes samarbejdet mellem politiet og nazihooligans i flere byer tirsdag aften (26. januar 2021), vendt mod demonstranter med anden etnisk baggrund. Glemt var pludseligt, at de første konfrontationer fandt sted mellem politiet og nazi-hooligans .....
(folk fra autonom infoservice) 

1. Før “Centrum partij“ eksisterede der allerede ”Nederlandse Volksunie“, men partiet var for åbenlyst fascistisk og kunne ikke finde en større udbredelse, da mange mennesker fra ”krigsgenerationen” på dette tidspunkt stadigvæk levede.
2. Se autonom infoservice (2010): ”Hollands venstrefløj tager kampen op mod højrepopulisterne” 
3. I maj 2009 fremkom den hollandske statsminister Mark Rutte med udsagnet om, at benægtelse af Holocaust var en del af meningsfriheden, som ikke længere skulle være strafbar.
4. Autonom infoservice (2015): ”Fremmedfjendtligt parti bliver stærkeste kraft i Holland” 

Relateret

autonom infoservice

• ”Kraakt, kraakt, kraakt!” BZ-bevægelsens historie i Holland (2019)
• Hollands bz-bevægelse i statens sigtekorn (2009)