Palæstina: ”Al-Nakba” - et strejftog gennem den udslettede fortid

Al-Nakba betyder på arabisk ’katastrofe’ og hentyder til det israelske militærs fordrivelse af 750.000 palæstinensere i perioden fra efteråret 1947 til foråret 1949. To tredjedele af det historiske Palæstina blev udråbt til staten Israel, der blev dannet i maj 1948.
For de ideologiske zionister gjaldt det om at tilkæmpe sig de landområder, som FNs delingsplan ikke omfattede.

  • ”Staten var for os som en selvfølgelighed en stat med jødisk flertal - og vi havde i lang tid ingen anelse om, hvordan dette flertal var blevet til ... (Holocaust-historikeren Omer Bartow)

FNs delingsplan

Før dannelsen af staten Israel, den 14. maj 1948, udgjorde de jødiske indvandrere og bosættere omtrent 1/3 af de i alt 1,8 millioner indbyggere
i området. 6 procent af Palæstinas jord tilhørte de jødiske indvandrere. 

FNs delingsplan, som blev besluttet i november 1947, tildelte den fremtidige jødiske stat 56 procent af området, der var beboet af et spinkelt jødisk flertal.
Et flertal i det daværende FN vedtog med ialt 33 stemmer konstruktionen af staten Israel, der allerede dengang blev kritiseret fra mange sider. Den kolonialiserede del af verden var på dette tidspunkt endnu ikke repræsenteret i FN.
Den palæstinensiske befolkning afviste ligesom de arabiske nabostater FNs delingsplan. Nabostaterne angreb det nydannede Israel i maj 1948, som reaktion på det jødiske militærs fordrivelse af den palæstinensiske befolkning.
De jødiske militære enheder viste sig dog overlegne på grund af bedre våbenteknologi og militærtræning. I forlængelse af Israels militære sejre udvidede Israel det af FN-planen bestemte territorium til næsten 80 procent af det historiske Palæstina. I kølvandet heraf fordrev Israels militære og paramilitære enheder omtrent 750.000 palæstinensere fra deres hjem.

De resterende 130.000 palæstinensere levede indtil 1966 under en militærjuridisk administration. 70 procent af palæstinensernes landejendomme blev beslaglagt. I juni 1948 afgjorde den israelske stat, at ingen fordrevne og flygtede arabere måtte vende tilbage. Deres landsbyer blev gjort ubeboelige og de ødelagte stenhuse blev anvendt til byggemateriale.

  • "Hvor tog araberne hen? - Hvorfor er de ikke her?"

Holocaust-historikeren Omer Bartow (født i 1954):
Som børn legede vi i nærheden af de såkaldte forladte landsbyer og vi spurgte aldrig nogensinde: Hvor tog araberne hen? Hvorfor er de ikke her? Staten var for os som en selvfølgelighed en stat med jødisk flertal og vi havde i lang tid ingen anelse om, hvordan dette flertal var blevet til.

- Der herskede dengang to slags kollektive fortrængninger : Man talte aldrig om et europæisk i går og aldrig om et Palæstina, der havde eksisteret førhen.
- Således startede historien med os. Mennesker som jeg gjaldt som den første generation af egnens beboere, mens araberne som havde været der meget længere, var blevet usynliggjort.

Historikeren Bartow forsker i Israel med fokus på jødernes og palæstinensernes biografier af hans generation og kort-lægning af, hvilke forbindelser de hver for sig havde til landet. At benægte palæstinensisk eksistens i området er ifølge ham lig med israelsk statsdoktrin.

Israels ”nye historikere”

Den syriske historiker og kulturfilosof Constantine Zurayk prægede begrebet ”Nakba” (katastrofen”) allerede i løbet af året 1948. Men den arabiske historiebeskrivelse blev i de vestlige lande i lang tid vurderet som mindre betydningsfuld.

 Den mørke side ved grundlæggelsen af den jødiske stat blev på disse breddegrader først gjort til et tema, da i 1980’erne fremkom værker af de
israelske ”nye historikere”.
De baserede på dokumenter, som det israelske statslige arkiv frigav 30 år efter begivenhederne i 1948. Siden da har det været dokumenteret og alment kendt, hvordan det israelske militær gennem ufattelige grusomheder udbredte panik-situationer i den palæstinensiske civilbefolkning. Der blev skudt på civilister, der viftede med hvide faner, der blev smidt granater ind i palæstinenser-nes boliger, etc. (kilde: Ian Pape ”Die ethnische Säuberung Palästinas, Frankfurt / am Main Neuauflage 2019).
De nye historikeres anliggende var at igangsætte en åben debat om fortiden. Dette mislykkedes på dog på grund af en massiv modgående reaktion i de overvejende pro-zionistiske medier, der målrettet styrker nationalisme og autoritær statsraison.

  • Zochrot (“vi erindrer”)

Den israelsk-palæstinensiske organisation Zochrot (se links) beskriver dets virke for at fremme et historiebillede, der ikke baserer på en mandlig, krigerisk fortælling, men derimod på empati og inklusion.
I den forbindelse synliggøres sporene af tidligere palæstinensisk liv igen. Et af Zochrots flerårige forskningsresultater er et ’iNakba-App’ , der viser et digitalt landkort med over 500 affolkede landsbyer og steder, forsynet med et arkiv til hvert sted. 
(Forstør ved at klikke på billedet): 

  • Et par eksempler
Al-Shaykh Muwannis (الشيخ مونّس)
Al-Shaykh Muwannis (الشيخ مونّس)

_______
* Tel Aviv

B
yen er bygget ovenpå seks smadrede, udslettede palæstinensiske landsbyer. Således er universitetet i Tel Aviv bygget på ruinerne af landsbyen Al-Shaykh Muwannis (الشيخ مونّس ). Kun den palæstinensiske borgmesters hus er blevet forskånet for ødelæggelse og er stiltiende blevet ombygget til en elegant restaurant.
En gennemført fortielse selv på et mindested som i statsgrundlæggeren Ben-Gurion-huset: Her kører en sort-hvid film om uafhængighedskrigen, uden tone. Intet om fordrivelsen, ingen flygtningekolonner med børn på bare fødder og gamle mennesker bøjet af alderdom.
         __________________
* Jarkon-Afek Nationalpark
I den østlige periferi af Tel Aviv ligger det populære udflugtsmål for byens beboere. Ligsom på andre steder rundt om i Israel blev stedet her efter udslettelsen af landsbyen Al-Mirr beplantet med hurtigt voksende træer. Den jødiske Diaspora i hele verden samlede penge ind til disse skove. Vidende eller uvidende medvirkede de til at skabe naturområder ovenpå de palæstinensiske kvarterer, der var blevet jævnet med jorden.
        _____________
* Al-Mirs kornmølle
Nationalparkens populære seværdighed – al-Mirs kornmølle - beskrives i parkforvaltningens turistbrochure som navngivet af et sted ”der engang fandtes” i en tåget fortid. Aktivisterne fra Zochrot trænger ind i det omhegnede område og planter en tavle i jorden, der henter al-Mir tilbage til den yngre tidshistorie.
Ifølge aktivisternes beretninger varer det dog ikke længe, før vrede besøgende ødelægger tavlen og fjerner den igen. 
 

Al-Mir kornmølle
Al-Mir kornmølle

En symptomatisk handling som den tysk-jødiske essayist Benjamin Korn betegner som udslag af Israels fødselstrauma. For at afslutte deres eksil, fordrev jøderne et andet folk, som for dets vedkommende ønsker at vende tilbage. ”Dette trauma er så stærkt og sidder så dybt, at det bliver tvangsmæssigt fornægtet”. 
      _________________________
* Kampen for mindet om Lifta 
Lifta, der er beliggende i Jerusalems vestlige periferi, er den eneste palæstinensiske landsby i nutidens Israel, hvis akitektur er bevaret efter fordrivelsen af byens indbyggere. Således ses  olivenhegnenes terrasser med de murede afgrænsninger stadigvæk.
De omkringliggende kanaler, trapper, mandeltræer, samt de obligatoriske kaktushække og husenes kuppeltage skulle efter planen vige for luksusappartements.
En civilsamfundsmæssig koalition med navn ”Lifta skal reddes”  kæmpede hele 15 lange år for bevarelsen af Liftas ruiner, før målet til sidst blev indfriet.

Ruinerne af den palæstinensiske landsby Lifta   

Bevarelsen af Liftas ruiner sker på den dystre bagrund af den nyligt dannede højreekstremistiske regering under premier-minister Benjamin Netanyahu.
Daphna Golan fra menneskerettigheds-organisationen B’Tselem kommenterer det med følgende ligning:  

  • ”Fromme jøder plejer at undlade at male en symbolsk del af deres husmure til minde om ødelæggelsen af Jerusalems tempel - Liftas ruiner er blevet et tilsvarende symbol for palæstinenserne”.

(al./autonom infoservice. Artiklens hoved-kilder er uddrag af en beretning i ’Le Monde diplomatique’, tysk printudgave, januar 2023: ”Das Trauma von 1948” af Charlotte Wiedemann, samt forsk. litteratur om temaet. Se nedenfor)

  • På besøg i den ødelagte landsby Huj
  • Tariq Ali - The Mythology Of Modern Israel

(Forstør ved at klikke på billedet): 

____________________________________________________________
Boykot Israel aktion ved forsvarsministeriet
i dag, den 31. januar 2023:

  • "Nej til våben fra israelske Elbit Systems"

"Stop våbenindkøb hos det israelske apartheidfirma Elbit Systems – den danske regering og SF med flere har blod på deres hænder!"

Boykot Israel - aktivisterne mødte op foran Forsvarsministeriet, Holmens Kanal 9, med Boykot Israel banner, en række skilte om det israelske våbenfirma Elbit Systems som den danske regering, SF med flere p.t. forhandler med - og en flyer om Elbit Systems. 
Vi uddelte flyers til forbipasserende og til personale hos ministeriet på vej ud! Mange biler dyttede begejstret da de så vores store orange Boykot Israel banner! 

I blæsten og regnen lød råbene: Boykot Elbit - Boykot Israel - Frit Palæstina!! Vi afsluttede Elbit-aktionen ved at aflevere nogle eksemplarer af Elbit-flyeren til receptionen i hallen!