I Nikolskaya-gaden i Moskva ligger Lewada-centret, det eneste uafhængige meningsmålingsinstitut i Rusland.
- I et interview fortæller institutets leder, den 77-årige sociolog Lev Gudkov, om den generelle stemning blandt russerne på baggrund af landets krig mod Ukraine.
______
Interview
-
Lev Gudkov, for et år siden har du i et interview i medierne fortalt om russernes holdning til krigen i Ukraine. Dengang har du tegnet et dystert billede. Hvad har ændret sig i de
seneste tolv måneder?
Lev Gudkov: Umiddelbart ikke ret meget, 74 procent af russerne støtter stadigvæk kamphandlingerne. Situationen er statisk. Når vi mere konkret spørger, ser vi dog at krigstrætheden vokser.
- Hvordan forstiller russerne sig en afslutning af kampene?
Lev Gudkov: 57 procent af befolkningen går ind for, at fredsforhandlingerne begynder. Men når vi spørger: ”Under hvilke betingelser kan fredsforhandlingerne finde sted?”, så
fremkommer der følgende drama:
De adspurgte opremser Putins betingelser: De kræver, at de erobrede territorier forbliver hos Rusland, at Ukraine bliver demilitariseret, at landets optagelse i Nato afvises. Betingelser der gør
umuliggør forhandlinger. Men det forstår folk ikke. Vi befinder os i en blindgyde.
- På den ene side støtter et flertal Putins krig, på den anden side kræver mange mennesker fredsforhandlinger. Denne modsætning må folk da være klar over?
Lev Gudkov: En sådan bevidstheds-mæssig spaltning ser vi ofte i totalitære samfund. Menneskene føler sig kronisk magtesløse.
Omtrent 60 procent mener, at de ikke ved, hvad der vil ske i deres liv i de kommende måneder. I sådan en situation overleverer de deres egen usikkerhed til en magthaver, der skaber ro og orden og
beskytter dem mod trusler.
Man ønsker egentligt ingen krig, men når den nu er igang, må den føres til ende – til sejr.
- Uden hensyn til følgerne?
Lev Gudkov: Menneskene forstår trods censur og repression, at krigen på begge sider fører til kollosale ødelæggelser og utallige døde. Dette resulterer hverken i empati eller selvansvar,
propagandaen har formået at udviske medfølelsen.
Folk ser naturligvis, at krigen medfører enorme militærudgifter og nedskæringer på sociale udgifter, først og fremmest til sundhedsvæsenet og pensioner.
- Samtidig er frygten for at krigen vil føre til en alvorlig økonomisk krise i Rusland indtil nu ikke indtrådt.
- Vestens forventninger om at sanktioner mod Moskva virker, er ikke blevet opfyldt.
Lev Gudkov: Helt modsat: Siden januar 2022 er russernes indkomst ifølge vores undersøgelser steget omkring 20 – 25 procent.
Tidligere lå indkomsten pr. person i gennemsnit på omtrent 22.000 rubler om måneden, i dag er den nu næsten 28.000 rubler (omkring 2156 kroner). For livet i Moskva er det kun meget lidt, men i
provinsen, hvor lønningerne er lave, er dette et ganske betragteligt beløb.
Soldaterne tjener mange penge, vi taler her om omtrent 200.000 rubler pr. måned (omkring 15.404 kroner).
- Og der er i dag færre arbejdsløse. Rustningsindustrien arbejder på højtryk. Statens udgifter til krigen beløber sig i tusinder milliarder rubler.
- Moskva var engang byen, hvor Putins modstandere samlede sig ...
Lev Gudkov: Nu er det byen, hvis beboere støtter krigen. 50 procent siger her, at kamphandlingerner skal fortsættes.
Til sammenligning: På landet er det kun 31 procent, i småbyer 37 procent.
Vi taler om en hovedstad, hvor andelen af mennesker med universitetsuddannelser er det højeste på landsniveau. I Moskva lever medarbejdere i ministerier og myndigheder samt ansatte i
statsvirksomheder. De udgør sammen med de bedre uddannede Putins vælgerbasis.
- Efter masseprotesterne i 2011/12 og euforien ift. anneksionen af Krim-halvøen er mellemlaget blevet opsplittet, mange er blevet tilhængere af Putin.
De støtter ham ud fra et afhængighedsforhold, men også fordi de tror på Ruslands formagtsposition i verden. Dertil kommer, at mange der er imod krigen, har forladt Moskva.
- Hvordan er genkomsten af den imperiale ideologi opstået?
Lev Gudkov: Det er en følgevirkning af en mislykket demokratisk overgang. Det har vist sig som illusion, at enden på det sovjetiske system øjeblikkeligt ville transformere
Sovjetunionen til en demokratisk retsstat.
Da dette ikke skete, blev folk skuffet og en dybtliggende míndreværdsfølse gen-opstod. Den massive propaganda i TV har stort set ophævet alle meningsforskelle, som vi tidligere har kunnet
iagttage mellem de forskellige lag i befolkningen.
- Forstår russerne, at deres militærs angreb i Ukraine i vid udstrækning sker uden succes og, at der føres en udmattelseskrig med mange døde?
Lev Gudkov: For de fleste russere er krigen i Ukraine noget de følger i TV. Naturlig-vis føler menneskene dybt inde i dem selv en ubehagelig uro.
Det bliver ofte glemt, at det post-sovjetiske Rusland i sin 30 årige eksistens har ført krig i 26 år: Tjetjenien, Georgien, Syrien og siden 2014 i Ukraine.
Disse erfaringer med institutionaliseret vold trænger ind i massebevidstheden. Og dog fortrænger mange denne følelser af ubehag, de vil ikke vide det så nøjagtig hvor højt antallet af døde
er. (...)
- I marts bliver præsident Putin genvalgt, men det russiske militær kan indtil videre ikke henvise til virkelige succeser
Lev Gudkov: Derfor kan Putin før valget ikke kun nøjes med krigen som tema. Vi vil opleve, at han forandrer sin retorik: Han vil fremhæve sociale temaer, den offentlige forsorg og de økonomiske succeser.
- Er der temaer som kunne give Kreml bekymringer? Fornyligt har tvangsrekrutterede soldaters kærester og hustruer ytret deres vrede i offentligheden
Lew Gudkov: Sådanne informationer spredes kun via de sociale medier. De officielle statslige kanaler viser en helt anden fortolkning: Der ser man, hvor stor omsorgen er for soldaterne, og at der sågar laves indsamlinger til dem. På den måde neutraliseres enhver kritik.
- Mange af Putins modstandere er i fængsel. Menneskerettigheds-organisationer taler om hundredevis af politiske fanger. En af dem er Alexej Nawalny, som har millioner af følgere på de sociale medier.
Lev Gudkov: Det er også et fænomen, som er begrænset til internettet. For flertallet af russerne er navnet Nawalny negativt ladet. Han betragtes som en eventyrer og en forbryder, også her er propagandaens magt til stede.
- Prognoser siger, at Putin ved det kommende valg vil få mindst 75 procent af stemmerne, hvilket Kreml har sat som mål.
Lev Gudkov: Der bliver ikke tale om nogen overraskelser. Man anvender igen afpresning som metode, efter mottoet: Hvis du ikke går til valg, bliver skolen ikke renoveret, bliver der
ikke leveret gas. Valget foregår over tre dage, også online – så der er mange muligheder for manipulation.
Og det vigtigste: Der er kun en rigtig kandidat. Den reelle stemmeprocent vil efter mine beregninger komme til at ligge på omkring 55 procent. Myndighederne vil pynte dette tal med yderligere 20
procent.
- Allerede for syv år siden stemplede staten Lewada-centret som ”udenlandsk agent”. Hvilken indflydelse har det på jeres arbejde?
Lev Gudkov: Antallet af kommercielle opgaver er faldet drastisk, statslige og statsforbundne virksomheder må ikke længere give opgaver til os . Dermed er vores budget til egen
forskning blevet meget, meget mindre.
Tidlige gennemførte vi omkring 150 forskningsprojekter om året. I dag er vi nede på 65. Vi bliver nødt til at beskære lønningerne til vores medarbejdere og lægge kontorer sammen. Jeg ved ikke,
hvor længe vi kan holde det igennem.
- Du har arbejdet for Lewada i mere end 20 år, hvordan ser du personligt på det kommende år ?
Lev Gudkov: Jeg har ingen forhåbning om, at der er noget, som bliver bedre.Magten er centraliseret, civilsamfundet ødelagt, den frie debat er ikke længere mulig. Størstedelen af
befolkningen er simpelthen udmattet.
___________________________________
(Interviewet er oprindeligt offentliggjort i det tyske magasin Der Spiegel, print-udgave, d. 5. januar 2024. Et uddrag er oversat af folk
fra autonom infoservice)
How A Russian Street Artist Escaped Arrest And Continued Work In Exile (10.januar 2024)
Russian Police Arrest War Protesters
i Skt. Petersborg
(september 2022)
autonom infoservice
-
”Volden er i Rusland blevet uhæmmet og
normaliseret” (18.oktober 2023)
Et interview med Sabine Fischer, forsker og forfatter, om situationen i Rusland.
-
Rusland: ”Putin smadrede hele oppositionen, før
han startede krigen” (7. april 2022)
Den russiske sociolog og politiske dissident Greg Yudin beskriver i interviewet Putin-systemets præfascistiske ombygning af det russiske samfund, der tegner dystre udsigter for antikrigsbevægelsen.