Dele ressourcer, leve mere økologisk
og sikre social balance: Flere kollektiver ("kommunen") i Tyskland lever denne utopi, nogle med stor succes.
Folk har levet sammen i fællesskaber
i tusinder af år: Udvidede storfamilier, klaner, landsbyer, sociale arbejds-fællesskaber.
Idéen om, at alle er "sin egen lykkes
smed" er relativ ny - et produkt af oplysningstiden og den tidl. kapitalisme i slutningen af det 18. århundrede.
De fleste mennesker, der lever i land- og bykollektiver med fælleseje
og arbejdsdeling, oplever deres livsstil som et åbent eksperiment.
Ingen ved nøjagtig, hvor mange sådanne samfund der er i Tyskland, Europa eller på verdensplan. Den tyske samfundsforsker Iris Kunze vurderer, at der er omkring 12.000 på verdensplan – flere
hundrede i Tyskland.
De seneste 40 år med neoliberalismens dereguleringer og privatiserings-doktrin samt bank-, gælds- og finanskrisen har vist, at den "frie markeds-økonomi" har skabt en stadig større kløft mellem kapitalejere og store dele af befolkningen, der lever under prekære forhold.
Hertil kommer de økonomiske og politiske magthaveres ansvar for en accelererende klima- og energikrise.
Flere og flere mennesker indser, at uendelig vækst ikke er mulig på planeten jorden. Hvis menneskeheden skal overleve, er vi nødt til at forbruge mindre og leve mere bæredygtigt - for eksempel i
lokalsamfund, hvor mennesker deler ressourcer: Fra boliger til transport-midler til indkomst.
Kritik af kapitalismens udskejelser, elendigheden og udnyttelsen i det globale syd samt ødelæggelsen af natur og miljø har gentagne gange bragt
folk til spørgsmålet: Hvordan kan vi gøre det bedre? Især i 1960'erne, 1970'erne og 1980'erne har de såkaldte "dropouts" grundlagt små lokalsamfund over hele Vesteuropa. Helst hvor
jorden var billig, hvor store gamle gårde stod ledige og de nærmeste naboer var
langt væk.
- Et af Tysklands største landsbyfællesskab - ”Niederkaufungen”
Æble- og blommetræer fulde af frugt hænger mellem restaurerede bindings-værkshuse i Niederkaufungen i den nordlige del af den tyske delstat Hessen.
Omkring 20 mennesker sidder ved langborde og spiser frokost i skyggen af de store, gamle træer. Ind i mellem leger børnene. Hver dag klokken 13.00 indkalder fælleskøkkenet til frokost for alle.
De fleste lokalsamfund har sådan et fælleskøkken, der handler og laver mad til alle. Dette er ikke kun praktisk. Du kan også købe billigere i store mængder.
Vejen til denne idyl var lang og ofte svær for beboerne i Niederkaufungen-fælles-skabet. I 1986 købte en broget flok venstrefløjsaktivister en gammel gård for at etablere en kommune der. Deres fællesnævner "Alle giver hvad de kan og får, hvad de har brug for".
- "En forform af socialisme fra neden"
Landkollektivet Niederkaufungen blev skabt på en gård, der blev ombygget. Lidt
efter lidt købte kommunarderne flere og flere bygninger og grunde og renoverede selv de fleste huse.
I dag er Niederkaufungen-kollektivet med omkring 80 beboere, en af de største og ældste landkommuner i Tyskland. Den rummer bla. økologisk landbrug,
dag-institution, dagpleje for demente, håndværksvirksomheder, mv.
Grundlæggerne ønskede at udvikle "en forform af socialisme fra neden", at
leve
og arbejde med hinanden på lige vilkår og med lige værdi, for at overvinde den fremmedgørende adskillelse mellem liv og arbejde. Et liv i harmoni med naturen. Derfor grundlagde mange
landkollektiver økologiske landbrug.
- Lev anderledes i fællesskabet
De fleste kollektivister har boet i Niederkaufungen i lang tid. Mange har været der siden de tidlige dage. De deler deres indkomst og formue
med alle. Ingen skal have ret til at bestemme over andre. Alle beboere har samme værdi. Beslutninger træffes helst i alles overenstemmelse.
At leve i fællesskab er mere behageligt og lettere mange steder. Alle indtægter går over i en fælles kasse, hvorfra landkommunen betaler alle udgifter. Mobil- og elkontrakter,
forsikringer, månedskort til busser og tog, biler til fællesflåden – administrationen køber det, kommunen har brug for i hverdagen.
Dette er som regel billigere og mere effektivt, end hvis alle skulle sørge for det hele individuelt. Enhver, der deler og bruger ting med andre, aflaster ikke kun klimaet og miljøet.
Livet uden eje – alt bliver delt / doku
- Bykollektivet ”Locomuna”
Locomuna-kollektivet ligger nær
centrum i byen Kassel. Et området med masser af grønt. Sporvognen stopper næsten foran døren. I en fabriksejervilla fra 1920'erne og en bebyggelse, der tidligere tilhørte Deutsche Bahn. Her bor
omkring 20 mennesker sammen på omkring 900 kvadratmeter boligareal.
Navnet Locomuna kommer fra det spanske loco, der betyder skør, og kommune.
Locomuna-beboerne har ligeledes fælles økonomi, men i modsætning til Nieder-kaufungen arbejder kollektivisterne her udenfor i meget
forskellige jobs.
En naturlæge, to beboere, der driver en økologisk fødevarebutik og folk med mange andre erhverv. Siden grund-læggelsen for 23 år siden, har kollektivet set sig selv som en levende social
utopi.
- "Ikke alene i hamsterhjulet"
Foruden materielle fordele nævner kommunarderne i Locomuna, i Niederkaufungen og andre steder primært de menneskelige fordele ved livet i fællesskabet.
Takket være en fælles økonomi er arbejde og bolig sikret for alle. Ingen er truet med fraflytning på grund af en udlejers spekulationsvirksomhed, eller fordi man ikke kan betale huslejen. De, der bliver syge, får støtte fra andre.
For familier med små børn har det mange fordele at bo i et fællesskab. De små har altid nogen at lege med og mange forskellige voksne omsorgspersoner. De lærer tidligt at orientere sig i et fællesskab og at håndtere vidt forskellige perspektiver på verden.
Det er ikke for ingenting, at et afrikansk ordsprog siger: ”Det kræver en hel landsby at opdrage et barn”.
Når folk med børn er ude at rejse alene, sørger fællesskabet for børnene.
- Økologiske og sociale aspekter
Det, der er vigtigt for kollektivisterne, foruden praktiseret social retfærdighed, er i stigende grad også et bæredygtigt liv, der belaster
miljøet og klimaet så lidt som muligt.
En undersøgelse fra universitetet i Kassel fra 2014 viste, at kollektiver som Niederkaufungen eller økolandsbyen Sieben Linden har potentialet til at reducere energiforbruget pr. indbygger med mere end en
tredjedel. Gennem vegansk ernæring, fælles køkkener, fælles rum og økologisk byggeri. På basis af størst
mulig selvforsyning fra eget økologisk landbrug, frugttræer, mm.
I nogle områder er priserne på landbrugsjord tredoblet i de seneste 15 til 20 år. Huslejen er steget tilsvarende. Små landmænd kan næsten ikke overleve. Det er stadig muligt i landkollektiverne, fordi man stort set er fri for markedets konkurrence.
- Fælles beslutningsprocesser
Det afgørende for kollektivernes succes er, hvordan de håndterer konflikter. Beslutninger skal træffes på en sådan måde, at alle i det
mindste kan leve med dem.
I Niederkaufungen-kollektivet mødes man hver uge til plenum. I de første år
gjaldt konsensusprincippet her. Et forslag blev kun accepteret, hvis alle var
enige. Ifølge kollektivisternes konklusion var ”disse fællesmøder i starten
et sted for langvarige diskussioner og den der holdt ud længst fik sin vilje igennem”.
Nu har kollektivet forenklet beslutningsprocesserne:
"Jeg foreslår en beslutning. Dette vil blive offentliggjort i en uge som orientering. Og hvis den hænger i endnu en uge, og kun få eller ingen har ytret noget imod det, så bliver den en uge senere simpelthen læst op som en beslutning."
På den ene side skal alle høres og, som man siger, "tages med", når der skal træffes beslutninger. På den anden side trækker diskussionerne
ud i det uendelige. Dog mangler der ofte tid, styrke og tålmodighed til at diskutere alt.
Efter en lang dag på arbejde er folk udmattede og skal også ordne deres private forhold. Efter en længere procedure, hvor man forsøger at nå til enighed, kan op til tre modstemmer
ignoreres.
Systemisk konsensus hjælper med at træffe beslutninger i omstridte situationer.
I stedet for en øjeblikkelig afstemning om et forslag, indsamler gruppen bekymringer, som hver enkelt kvantificerer på en skala fra 0 til 10. 0 betyder "ingen indvendinger", 10 betyder
"Jeg er fuldstændig imod det".
Hvis der er flere beslutningsmuligheder at vælge imellem, accepteres forslaget med færrest point eller går videre til en yderligere runde i udvælgelsesprocessen.
I Niederkaufungen forbereder små grupper de fleste beslutninger grundigt. Det betyder, at alle ikke længere skal forholde sig til alt. Uønskede hierarkier og magt-ubalancer opstår, fordi nogle
individer kan udtrykke sig bedre end andre – eller har mere kend-skab til det pågældende emne. Det eneste der hjælper er at erkende dette og tale åbent om det – også selvom det er svært.
Sociokrati giver også grupper mulighed for at træffe beslutninger hurtigere. Opgav-erne fordeles til arbejdsgrupper, såkaldte cirkler. De udvikler løsningsforslag til det respektive emne.
I meningsdannende sessioner skiftes de involverede til at bede om oplysninger, som de har brug for til deres vurdering. Herefter træffes beslutninger ud fra samtykke-princippet.
Et forslag accepteres, hvis ingen har alvorlige indvendinger mod det. Enhver, der ønsker at rejse sådanne bekymringer, skal begrunde dem i detaljer. Det er vigtigt, at alle stemmer har lige stor
vægt og bliver hørt lige meget.
I løbet af årtierne er mange fællesskaber imidlertid brudt sammen - mest på grund af interpersonelle problemer. Derfor er velfungerende fællesskaber meget opmærk-somme på sociale spørgsmål. De arrangerer timeouts, gruppedage og fællesaftener, hvor de primært tilbringer tid sammen.
* Hvordan bygger man et
kollektiv (kommune)?
* Sørg for, at der er nok
mennesker
* Vælg de rigtige personer
* Adskil det økonomiske
og det sociale
* Skab klare strukturer
* Lav kontrakter
* Fejr alle succeser
* Vedligehold fællesskabets eksterne relationer
- Økosamfundslandsbyen Sieben Linden
Samfundsrådgiver Eva Stützel var med til at grundlægge økosamfundslandsbyen Sieben Linden i Sachsen-Anhalt i 1990'erne og bo der stadigvæk. På internettet giver hendes hjemmeside Kommunalkompass.de masser af tips til at oprette og organisere bofællesskaber.
Selvom ikke alle indtægter flyder ind i en fælles pulje, er øko-landkollektivet Sieben Linden organiseret og finansieret i fællesskab. Grunden tilhører en andelsforening. Alle, der vil flytte ind, skal købe andele i økolandsby-andelsforeningen, betale løbende bidrag og yde samfundsservice. Huslejerne går til et fælles andelsselskab.
90 procent af folk, der ønsker at oprette et sådant fællesskab, undlader bare at finde en passende ejendom til deres projekt.
Efterhånden som priserne fortsætter med at stige, bliver det stadig sværere at finde noget passende og prismæssigt overkommeligt.
-
Landkollektivet "Lebensbogen"
- 20 km nordvest fra byen Kassel
kollektivet Lebensbogen genererer seminarhuset en stor del af indtægterne. Derudover tjener nogle kommunarder deres penge udenfor. De indbetaler dette i den fælles pulje.
Kollektivet Niederkaufungen er betydeligt bredere og mere diversificeret. Det driver børnehave, daginstitution for demensramte, snedkeri, landbrug, grøntsagsdyrkning og
konferencecenter.
Her og der rækker indtægterne til at dække udgifterne. Kommunerne har brug for omkring 1.000 euro per person om måneden. Takket være mange synergier er det væsentligt billigere at bo i et samfund
end at bo alene eller i en lille familie. Den fælles, non-profit-orienterede økonomi skaber også frihed, for eksempel til pleje af syge. Et fællesskab for gamle og unge.
I Niederkaufungen er 12 af omkring 60 beboere over 65. Børn vokser op og flytter ofte ud. Unge mennesker er bestemt interesserede i at bo i et fællesskab, men de vil ikke bo
sammen med ældre mennesker og vil endnu ikke forpligte sig til en bestemt livsstil og et sted.
Nogle gamle kommunarder kan have svært ved at lave fundamentale ændringer, selvom de ikke kan lide at indrømme det. En særskilt arbejdsgruppe i Nieder-kaufungen behandler nu
spørgsmålet. Folk udefra kan komme i praktik og prøve samfundslivet i Niederkaufungen-kollektivet.
__________
Kildemateriale. Et sammendrag af Podcast udsendelser fra deutschlandfunkkultur ”Leben in Gemeinschaft - Die Rückkehr der Kommunen“ , januar 2023. (oversat og forkortet af folk fra autonom infoservice)
links
"Kommuja" er et netværk af politiske kollektiver (Kommuner).
"Vi vil et ligeberrettiget fællesskab og afviser magtstrukturerne. Vi vil forandre de samfundsmæssige forhold og løsrive os fra den fremherskende ejendoms- og værdiberegningstankegang".
autonom infoservice
- Drømmen om selvforvaltede økofællesskaber og fri kærlighed (juni 2023)
- ”Vi må blive ved med at fortælle historier om selvorganisering og alternativer...” (oktober 2017)
- Landkooperativet ”Longo maï” ("Må det vare længe"), januar 2023