Livet i land- og bykollektiver med fælleseje

Dele ressourcer, leve mere økologisk
og sikre social balance: Flere kollektiver ("kommunen") i Tyskland lever denne utopi, nogle med stor succes. 

Folk har levet sammen i fællesskaber
i tusinder af år: Udvidede storfamilier, klaner, landsbyer, sociale arbejds-fællesskaber.
Idéen om, at alle er "sin egen lykkes smed" er relativ ny - et produkt af oplysningstiden og den tidl. kapitalisme i slutningen af det 18. århundrede.

Hertil kommer de økonomiske og politiske magthaveres ansvar for en accelererende klima- og energikrise.
Flere og flere mennesker indser, at uendelig vækst ikke er mulig på planeten jorden. Hvis menneskeheden skal overleve, er vi nødt til at forbruge mindre og leve mere bæredygtigt - for eksempel i lokalsamfund, hvor mennesker deler ressourcer: Fra boliger til transport-midler til indkomst. 
Kritik af kapitalismens udskejelser, elendigheden og udnyttelsen i det globale syd samt ødelæggelsen af natur og miljø har gentagne gange bragt folk til spørgsmålet: Hvordan kan vi gøre det bedre? Især i 1960'erne, 1970'erne og 1980'erne har de såkaldte "dropouts" grundlagt små lokalsamfund over hele Vesteuropa. Helst hvor jorden var billig, hvor store gamle gårde stod ledige og de nærmeste naboer var
langt væk.

• Et af Tysklands største landsbyfællesskab -  ”Niederkaufungen”

Æble- og blommetræer fulde af frugt hænger mellem restaurerede bindings-værkshuse i Niederkaufungen i den nordlige del af den tyske delstat Hessen.
Omkring 20 mennesker sidder ved langborde og spiser frokost i skyggen af de store, gamle træer. Ind i mellem leger børnene. Hver dag klokken 13.00 indkalder fælleskøkkenet til frokost for alle. De fleste lokalsamfund har sådan et fælleskøkken, der handler og laver mad til alle. Dette er ikke kun praktisk. Du kan også købe billigere i store mængder.

Vejen til denne idyl var lang og ofte svær for beboerne i Niederkaufungen-fælles-skabet. I 1986 købte en broget flok venstrefløjsaktivister en gammel gård for at etablere en kommune der. Deres fællesnævner "Alle giver hvad de kan og får, hvad de har brug for".

• "En forform af socialisme fra neden"

Landkollektivet Niederkaufungen blev skabt på en gård, der blev ombygget. Lidt efter lidt købte kommunarderne flere og flere bygninger og grunde og renoverede selv de fleste huse.
I dag er Niederkaufungen-kollektivet med omkring 80 beboere, en af de største og ældste landkommuner i Tyskland. Den rummer bla. økologisk landbrug, dag-institution, dagpleje for demente, håndværksvirksomheder, mv.
Grundlæggerne ønskede at udvikle "en forform af socialisme fra neden", at leve
og arbejde med hinanden på lige vilkår og med lige værdi, for at overvinde den fremmedgørende adskillelse mellem liv og arbejde. Et liv i harmoni med naturen. Derfor grundlagde mange landkollektiver økologiske landbrug.

Locomuna-beboerne har ligeledes fælles økonomi, men i modsætning til Nieder-kaufungen arbejder kollektivisterne her udenfor i meget forskellige jobs.
En naturlæge, to beboere, der driver en økologisk fødevarebutik og folk med mange andre erhverv. Siden grund-læggelsen for 23 år siden, har kollektivet set sig selv som en levende social utopi. 

• "Ikke alene i hamsterhjulet"

Foruden materielle fordele nævner kommunarderne i Locomuna, i Niederkaufungen og andre steder primært de menneskelige fordele ved livet i fællesskabet.

Takket være en fælles økonomi er arbejde og bolig sikret for alle. Ingen er truet med fraflytning på grund af en udlejers spekulationsvirksomhed,  eller fordi man ikke kan betale huslejen. De, der bliver syge, får støtte fra andre.

For familier med små børn har det mange fordele at bo i et fællesskab. De små har altid nogen at lege med og mange forskellige voksne omsorgspersoner. De lærer tidligt at orientere sig i et fællesskab og at håndtere vidt forskellige perspektiver på verden. 

Det er ikke for ingenting, at et afrikansk ordsprog siger: ”Det kræver en hel landsby at opdrage et barn”.

Når folk med børn er ude at rejse alene, sørger fællesskabet for børnene.

• Økologiske og sociale aspekter

Det, der er vigtigt for kollektivisterne, foruden praktiseret social retfærdighed, er i stigende grad også et bæredygtigt liv, der belaster miljøet og klimaet så lidt som muligt.
En undersøgelse fra universitetet i Kassel fra 2014 viste, at kollektiver som Niederkaufungen eller økolandsbyen Sieben Linden har potentialet til at reducere energiforbruget pr. indbygger med mere end en tredjedel. Gennem vegansk ernæring, fælles køkkener, fælles rum og økologisk byggeri. På basis af størst
mulig selvforsyning fra eget økologisk landbrug, frugttræer, mm.   

I nogle områder er priserne på landbrugsjord tredoblet i de seneste 15 til 20 år. Huslejen er steget tilsvarende. Små landmænd kan næsten ikke overleve. Det er stadig muligt i landkollektiverne, fordi man stort set er fri for markedets konkurrence.

• Fælles beslutningsprocesser

Det afgørende for kollektivernes succes er, hvordan de håndterer konflikter. Beslutninger skal træffes på en sådan måde, at alle i det mindste kan leve med dem.

I Niederkaufungen forbereder små grupper de fleste beslutninger grundigt. Det betyder, at alle ikke længere skal forholde sig til alt. Uønskede hierarkier og magt-ubalancer opstår, fordi nogle individer kan udtrykke sig bedre end andre – eller har mere kend-skab til det pågældende emne. Det eneste der hjælper er at erkende dette og tale åbent om det – også selvom det er svært.
Sociokrati giver også grupper mulighed for at træffe beslutninger hurtigere. Opgav-erne fordeles til arbejdsgrupper, såkaldte cirkler. De udvikler løsningsforslag til det respektive emne.
I meningsdannende sessioner skiftes de involverede til at bede om oplysninger, som de har brug for til deres vurdering. Herefter træffes beslutninger ud fra samtykke-princippet.
Et forslag accepteres, hvis ingen har alvorlige indvendinger mod det. Enhver, der ønsker at rejse sådanne bekymringer, skal begrunde dem i detaljer. Det er vigtigt, at alle stemmer har lige stor vægt og bliver hørt lige meget.

I løbet af årtierne er mange fællesskaber imidlertid brudt sammen - mest på grund af interpersonelle problemer. Derfor er velfungerende fællesskaber meget opmærk-somme på sociale spørgsmål. De arrangerer timeouts, gruppedage og fællesaftener, hvor de primært tilbringer tid sammen.

* Hvordan bygger man et 
   kollektiv (kommune)?
* Sørg for, at der er nok
   mennesker
* Vælg de rigtige personer
* Adskil det økonomiske
  og det sociale
* Skab klare strukturer
* Lav kontrakter
* Fejr alle succeser
* Vedligehold fællesskabets eksterne relationer

• Økosamfundslandsbyen Sieben Linden

Samfundsrådgiver Eva Stützel var med til at grundlægge økosamfundslandsbyen Sieben Linden i Sachsen-Anhalt i 1990'erne og bo der stadigvæk. På internettet giver hendes hjemmeside Kommunalkompass.de masser af tips til at oprette og organisere bofællesskaber.

Selvom ikke alle indtægter flyder ind i en fælles pulje, er øko-landkollektivet Sieben Linden organiseret og finansieret i fællesskab. Grunden tilhører en andelsforening. Alle, der vil flytte ind, skal købe andele i økolandsby-andelsforeningen, betale løbende bidrag og yde samfundsservice. Huslejerne går til et fælles andelsselskab.

90 procent af folk, der ønsker at oprette et sådant fællesskab, undlader bare at finde en passende ejendom til deres projekt.
Efterhånden som priserne fortsætter med at stige, bliver det stadig sværere at finde noget passende og prismæssigt overkommeligt.

• Landkollektivet "Lebensbogen" 
  - 20 km nordvest fra byen Kassel

kollektivet Lebensbogen genererer seminarhuset en stor del af indtægterne. Derudover tjener nogle kommunarder deres penge udenfor. De indbetaler dette i den fælles pulje.

Kollektivet Niederkaufungen er betydeligt bredere og mere diversificeret. Det driver børnehave, daginstitution for demensramte, snedkeri, landbrug, grøntsagsdyrkning og konferencecenter.
Her og der rækker indtægterne til at dække udgifterne. Kommunerne har brug for omkring 1.000 euro per person om måneden. Takket være mange synergier er det væsentligt billigere at bo i et samfund end at bo alene eller i en lille familie. Den fælles, non-profit-orienterede økonomi skaber også frihed, for eksempel til pleje af syge. Et fællesskab for gamle og unge.
I Niederkaufungen er 12 af omkring 60 beboere over 65. Børn vokser op og flytter ofte ud. Unge mennesker er bestemt interesserede i at bo i et fællesskab, men de vil ikke bo sammen med ældre mennesker og vil endnu ikke forpligte sig til en bestemt livsstil og et sted.
Nogle gamle kommunarder kan have svært ved at lave fundamentale ændringer, selvom de ikke kan lide at indrømme det. En særskilt arbejdsgruppe i Nieder-kaufungen behandler nu spørgsmålet. Folk udefra kan komme i praktik og prøve samfundslivet i Niederkaufungen-kollektivet.
__________

Kildemateriale. Et sammendrag af  Podcast udsendelser fra deutschlandfunkkultur ”Leben in Gemeinschaft - Die Rückkehr der Kommunen“ , januar 2023. (oversat og forkortet af folk fra autonom infoservice) 

links
"Kommuja" er et netværk af politiske kollektiver (Kommuner).

"Vi vil et ligeberrettiget fællesskab og afviser magtstrukturerne. Vi vil forandre de samfundsmæssige forhold og løsrive os fra den fremherskende ejendoms- og værdiberegningstankegang". 

autonom infoservice

• Drømmen om selvforvaltede økofællesskaber og fri kærlighed (juni 2023)
• ”Vi må blive ved med at fortælle historier om selvorganisering og alternativer...” (oktober 2017)
• Landkooperativet ”Longo maï” ("Må det vare længe"), januar 2023