"Der findes ikke nogen Happy End i Tyskland"

Bommi Baumann – en uregerlig revolutionær døde den 19. juli 2016 i Berlin. Han blev 68 år.

Bommi var en af de mest kendte tyske 1968’er. Oprørsk, farverig og uberegnelig. Han var bla. med til at grundlægge den anarkistisk inspirerede militante venstrefløjs-bevægelse "Bewegung 2. Juni".

  • Her er hans biografiske etapper sat i kontekst med den anarkistisk-spontaneistiske byguerilla ”2. juni-bevægelses” historie. 
  • Michael "Bommi" Baumann (1947 - † 19. Juli 2016):

 

Radikalisering af 68-oprøret 

Ligesom for de fleste andre 68-oprørere i Vesttyskland blev politimordet på studenten Benno Ohnesorg den 2. juni1967 (billede tv.) en politisk radikaliserende nøgleoplevelse for Bommi Baumann.

Benno Ohnesorg blev dræbt i Berlin i forbindelse med en demonstration mod statsbesøget af den iranske shah, Mohammad Reza Pahlavi. Ohnesorg blev nakkeskudt af kriminalbetjenten Karl-Heinz Kurras, efter han var flygtet ind i en baggård. Billedet af den dræbte Benno Ohnesorg gik verden rundt og fra da af blev demonstrationerne i Tyskland gennemgående militante og antistatslige.  


             (Tak til kammeraten, der satte engelsk undertekst til video'en i højre spalte :) )

  • Mediernes hetzkampagner resulterede i et attentat mod studenterlederen Rudi Dutschke
Rudi Dutschke
Rudi Dutschke

Da den karismatiske studenterleder Rudi Dutschke blev skudt ned på åben gade, som resultat af en langvarig hetzkampagne fra de borgerlige medier (Bild-Zeitung, Welt am Sonntag, BZ, ...), belejrede vrede demonstranter mediekoncernen Springer-Verlag og blokerede for udbringningen af dagbladene.

Transportbiler blev sat i brand og politiet blev mødt med sten og molotov cocktails. Bommi og hans venner fra Berlins arbejderkvarterer var i forreste række. Bommi gennemførte på dette tidspunkt en mesterlære og var tit gæst hos den legendariske ”Kommune 1”.

______________

”High sein, frei sein, Terror muss dabei sein“

Lærlingekredsen omkring Bommi var stærkt inspireret af studenterrevolten og dannede en rebelgruppe, som de ironiserende kaldte for ”Centralrådet af omkringstrejfende hashrebeller”. Deres grundlag var: "At være high, at være fri ’- terror’ (mod establishment) må der til".

I Berlins subkulturelle og ungproletariske miljø dannedes en del grupper, der praktiserede forskellige former for militant modstand mod politiets evindelige chikaner. Således blev politibiler og politistationer regelmæssigt angrebet af oprørske unge.

 

__________________

Fra ”Tupamaros Westberlin” til ”Bewegung 2. Juni”

 

I denne atmosfære blev der dannet anarkistisk-spontaneistiske grupper (de såkaldte "spontis") som ”Tupamaros West-Berlin“ og senere, i januar 1972, byguerillagruppen „Bewegung 2. Juni“ . Opkaldt efter datoen for mordet på Benno Ohnesorg.

Gruppen gennemførte anslag og bankkup samt bortførelsen af den konservative borgmesterkandidat Peter Lorenz. Bommi Baumann sagde dengang: ”I har affyret de første skud, når vi på et tidspunkt skyder tilbage, skyldes det jeres fremfærd.”

De to 2. juni-aktivister Ralf Reinders og Ronald Fritsch (billede tv.) skrev i forbindelse med dannelsen af byguerillaen: ”Den egentlige politisering kom først ved nedskydningen af Benno Ohnesorg den 2. juni 1967. Efter alle disse prygl og knytnæveslag havde vi følelsen af, at strisserne har skudt på os alle. Prygl kan du jo sådan nogenlunde forsvare dig imod, men at man bliver skudt, det er en helt anden kaliber.” (1) 

  • Populære aktioner imod de herskende samfundsforhold

Med nogle få undtagelser blev 2. juni-bevægelsens aktioner gennemført med folkelig vits og uden overdreven anvendelse af vold. Under bankrøverierne blev der således fordelt kokostoppe til bankkunderne, mens der blev danset og hujet og dele af udbyttet blev fordelt til gadens tiggere. I en af de mange retssager mod 2. juni-aktivister blev der spillet en forvekslingskomedie, som resulterede i, at en dømt aktivist kunne spadsere ud af retssalen under falsk navn.

Da den forhadte konservative politiker Peter Lorenz (billede tv.) blev bortført, blev han sat ud af spillet med et kosteskaft, de penge han havde på sig blev sendt til en bistandsklient og bortførelsen resulterede i, at fem fængslede aktivister blev løsladt og fløjet til den dengang progressive republik Yemen. Han blev derefter løsladt i underbukser og sokker og forsynet med en madpakke.

2. juni-bevægelsens aktivister gjorde grin med politiets efterlysningsapparat, f.eks da den efterlyste Bommi gik fra sin konspirative lejlighed ned til underboen og lånte telefonen. Underboen var ingen anden end den politikommissær, der ledte efter- lysningen af Bommi Baumann og ikke genkendte ham, da han ringede på døren... Alt dette var typisk for 2. juni bevægelsens adfærd og det gjorde dem meget populære blandt dele af befolkningen.

  • Fejlslagen aktion i protest mod ”Bloody Sunday”- massakren i Nordirland

Et par gange gik det dog ikke, som gruppen havde planlagt:

- Den 2. februar 1972 lagde aktivister fra 2. juni-bevægelsen en sprængsats i de engelske officerers yachtclub Berlin-Glatow. Det skete i protest mod ”Bloody Sunday”-massakren i den nordirske by Derry (se infos på wikipedia ). En vicevært fandt den placerede bombe og trakterede den med en hammer på sit værksted. Han omkom i den efterfølgende eksplosion.

- I 1974 blev landsretspræsidenten i Berlin, Günther von Drenkmann, skudt under en mislykket bortførelsesaktion udført af 2. juni-aktivister.

Disse to begivenheder betød, at 2. juni-bevægelsen mistede meget af den udbredte sympati, de havde opnået fra befolkningen først og fremmest i Berlin.

  • Politiets drab på aktivisterne Georg von Rauch og Thomas Weisbecker  

I december 1971 skød politiet 2. juni-aktivisten Georg von Rauch (billeder ovenfor)  på åben gade i Berlin-Schöneberg. Bommi Baumann, hans bedste ven, stod lige ved siden af. Dette scenarie har forfulgt Bommi gennem hele hans liv.

En anden ven af ham, Thomas ”Thommi” Weisbecker, blev skudt af politiet den 2. marts 1972 i den bayriske by Augsburg.

Opløsning af det sociale bagland

Mange af deres tidligere sympatisører og venner i de proletariske ungdomsmiljøer faldt fra i kølvandet af optrapningen af de væbnede konfrontationer med statsmagten og de efterfølgende kriminaliseringer.

Uden deres hidtidige basis i de sociale miljøer var det nemmere for statsmagten at opspore 2. juni-aktivisters logistiske baser. Forbi var tiden, da Bommi Baumann kunne medvirke i musikoptagelser som ”Rauch-Haus-Song” i Berlin-Kreuzberg lavet af byens legendariske musikgruppe ”Ton, Steine, Scherben”:

Det populære autonome bz-musikband Ton, Stein, Scherben i 1970'ernes Vestberlin
Det populære autonome bz-musikband Ton, Stein, Scherben i 1970'ernes Vestberlin
  • Bommi Baumanns biografi ”Hvordan det hele begyndte” forbydes

I 1972 blev det for farligt for Bommi at opholde sig i Berlin-Kreuzberg. Sammen med en kammerat tog han til Afghanistan. Kabul var dengang hippiernes mekka. Her endte hans engagement i Berlins byguerilla.

I 1974 mødte den iranske filminstruktør Harun Farocki Bommi Baumann på en bondegård et sted i Østrig, hvor han skjulte sig hos nogle kammerater.  

Dette møde blev til et omfattende interview med Bommi Baumann, som blev udgivet i bogform af venstrefløjsforlaget Trikont i München under titlen ”Hvordan det hele begyndte”. (2) Bogen beskriver som ingen anden 68-generationens oprør. Autentisk og medrivende beskriver Bommi Baumann sin vej til den væbnede modstand – hans flugt og hans (selv-)kritiske reflektioner.

Mindekoncert for Georg von Rauch i  Berlin-Kreuzberg
Mindekoncert for Georg von Rauch i Berlin-Kreuzberg

”Hvordan det hele begyndte” anskueliggør med al tydelighed, at 68-revolten var et oprør, der på ingen måde var reduceret til en ren studenter- bevægelse, men var en revolutionær ungdomsbevægelse, der gik på tværs af de eksisterende klassestrukturer. (3)

Bogen blev solgt alene i Tyskland i over 100.000 eksemplarer og oversat til syv sprog – i New York opført som teater. Den tyske statsmagt forbød bogen, gennemførte en ransagningsaktion og beslaglagde samtlige eksemplarer af ”Hvordan det hele begyndte”, som de fandt hos forlaget. I protest mod statens censur udgav forfatteren Heinrich Böll sammen med andre venstrefløjsfolk et nyt oplag af bogen.

At 2. juni-bevægelsen stadigvæk formåede at agere, viste den velorganiserede fangeflugt sommeren 1976. Da lykkedes det 2. juni-medlemmerne Monika Berberich, Inge Viett, Gabriele Rollnik og Juliane Plambeck at flygte fra kvinde-fængslet i Lehrter Strasse i Berlin (se illustrationen tv.).

Konfrontationen med østtyske Statsikkerhedstjeneste (Stasi)

I slutningen af 1970’erne anholdt DDRs politi Bommi Baumann, da han forsøgte at komme illegalt fra DDR til Vesttyskland. Han måtte først forlade DDR, efter han havde skrevet en rapport om den vesttyske revolutionære venstrefløj til Stasi-arkiverne. Da dette blev kendt, distancerede største-delen af hans tidligere kammerater fra 2. juni – bevægelsen sig fra ham. Bommi benægtede ikke, men sagde, at han havde givet Stasi rent fiktive oplysninger. Derefter fik han frit lejde.

2. juni-bevægelsen opløses 

Den 2. juni 1980 erklærede 2. juni-bevægelsen sig for opløst. Nogle af gruppens aktivister sluttede sig derefter sammen med den anti-imperialistisk orienterede Rote Armee Fraktion (RAF). (4) Andre forhenværende medlemmer tilsluttede sig den autonome bevægelsesorienterede byguerilla Revolutionäre Zellen (RZ).

Anholdt i London

Nogle år senere, i februar 1981, blev Bommi anholdt af Scotland Yard i et bz’at hus i Hackney i det østlige London. Han blev udleveret til de vesttyske myndigheder og et halvt år senere dømt til fem år og to måneders fængsel for to bankkup og et sprængstofanslag mod Landsretten i Berlin.

Livet efter fængselsopholdet

Efter hans løsladelse arbejdede han som byggeleder for et terapicenter for tidligere narkomaner. Efter en del år som organisator af byggevirksomheden konstaterede lægerne Hepatitis C hos Bommi. Han måtte opgive sit job, men deltog dog stadig aktivt i talrige offentlige møder og TV-udsendelser om oprørsårene i 1968 og frem.

Bommi Baumann har levet et intenst og råt liv - i vrede og kærlighed, fuld af bidende foragt overfor magthaverne af alle slags.  

(al./ autonom infoservice) 

     Noter

      Relateret litteratur

  • autonom infoservice: "Ingen angst for nogen" - Interview med Gabriele Rollnik fra 2. juni-bevægelsen
  • Die Bewegung 2. Juni
  • Blues – Berlin: Texte von / zur 2. Juni Bewegung
  • Haschrebellen - wie alles anfing
  • Karl-Heinz Roth, Fritz Teufel: (Selbst-) kritische beiträge zur Krise der linken und der Guerilla (1979) , iva-Verlag, Tübingen ISBN 3-88266-017-1
  • Karl-Heinz Roth: Den "anden" arbejderbevægelse og den kapitalistiske repressions udvikling fra 1880 til i dag. GMT-forlag, 1976. ISBN 87-7330-017-9
  • autonom infoservice: Weather underground – byguerillaens historie i USA del 1 og 2

___________________

Et udpluk af tidens revolutionære plakater (Forstør ved at klikke på billedet):