"Ay Carmela! Ay Carmela!" - Intet er glemt!

23. 11. 1936: Anarkisten Durrutis begravelse i Barcelona
23. 11. 1936: Anarkisten Durrutis begravelse i Barcelona

Nogle billeder fra den spanske borgerkrig (1936 - 39), der fornyligt blev opdaget i en kiste i en kælder i Barcelona.    

Billedet th.: Barcelona, den 23. nov. 1936:  Anarkisten Buenaventura Durrutis begravelse med over en million deltagere

           KORT INFO OM 

  • Den spanske borgerkrig (17. juli 1936 – 1. april 1939) 

Den 17./18. juli 1936 forsøgte højreorienterede,  nationalistiske officerer under ledelse af general Emilio Mola at vælte den valgte republikanske regering ”for at forhindre et forestående kommunistisk  statskup”.                                        Militærkuppet blev støttet af storgodsejere,  højrefløjsrepublikanere, monarkister, falangister (fascister) og kirkeledelsen. Udover provinsen Navarra og de ærkekonservative områder i Castilia havde kupmagerne ingen større støtte i befolkningen.                                                           I Madrid og Barcelona nedkæmpede en væbnet folkeopstand i heftige kampe kupmagernes militær. Den nordlige og sydlige del af Spanien samt Catalonia, Levante og Nycastilia forblev under republikkens kontrol.

Nationalisterne under ledelse af general Francisco Franco startede kort efter den milirære kamp mod republikken. Republikken købte i starten af borgerkrigen militært udstyr fra Sovjetunionen og Mexico, men den vestlige "ikke-interventionspolitik" blokerede for større våbenkøb i udlandet. De sidste to år af krigen kæmpede republikanerne stort set uden våbenhjælp udefra. Borgerkrigen endte med det fascistiske militærs sejr. 

Anarkistiske landarbejdere , Spanien 1936
Anarkistiske landarbejdere , Spanien 1936

Omkring 3 millioner mennesker deltog aktivt i den sociale revolution i Spanien. Lønnen var baseret på ligeløn. I den korte periode blev der i anarkismens højtid i Catalonia udviklet en samfundsøkonomi, der tillod en 40-timers arbejdsuge, et udviklet social – og sundhedsvæsen, skoleundervisning for alle børn og et mangfoldigt kulturelt liv.  

Den 28. marts 1939 var størstedelen af de republikanske fronter militært besejret og var flygtet og evakueret mod kysten, med et svagt håb om at kunne nå til udlandet. Den 1. april 1939 erklærede kupgeneralen Francisco Franco borgerkrigen for afsluttet. Anarkistiske og forskellige kommunistiske modstandslommer fortsatte dog undergrundskampen i form af guerillakrig.  

Omkring 500 danske antifascister deltog i den spanske borgerkrig på republikanernes side. Først og fremmest i de Internationale Brigader. Omkring halvdelen af dem mistede deres liv i kampen mod fascisterne. 

  • Links til uddybende artikler i forlængelse af billederne 

Largo Caballero i Barcelona 1936. Venstresocialdemokratisk præsident under den spanske republiks folkefrontsregering (4. september 1936 – 17. maj 1938). Stalinisterne tvang ham til at træde tilbage og erstattede ham med Juan Negrin, der stod kommunistpartiet PCE/PSUC nærmere. 

Forfatteren Ernest Hemingway sammen med fotografen Joris Ivens ved fronten. Hemingway dækkede som krigsreporter kampen mod Franco-fascisternes hær i perioden 1937/38.
Forfatteren Ernest Hemingway sammen med fotografen Joris Ivens ved fronten. Hemingway dækkede som krigsreporter kampen mod Franco-fascisternes hær i perioden 1937/38.
Republikanske militsstyrker ved Aragón–fronten
Republikanske militsstyrker ved Aragón–fronten
Franco-tropper i offensiv i provinsen Aragón i det nordlige Spanien
Franco-tropper i offensiv i provinsen Aragón i det nordlige Spanien
Barrikader i Barcelona. Den 4. - 8. maj 1937 kom det til heftige konfrontationer mellem stalinister på den ene side og anarkister, trotskister og venstresocialister på den anden. Grunden:  Kommunistpartiets (PSUC) forsøg på at overtage kontrollen i byen.
Barrikader i Barcelona. Den 4. - 8. maj 1937 kom det til heftige konfrontationer mellem stalinister på den ene side og anarkister, trotskister og venstresocialister på den anden. Grunden: Kommunistpartiets (PSUC) forsøg på at overtage kontrollen i byen.

Vinteren 1937 / 38: Republikansk offensiv ved Ebro-floden. Kampene ved Ebro var den længste og største konfrontation i den spanske borgerkrig. Den 24. juli 1937 indledte de republikanske styrker deres sidste større modoffensiv mod fascisterne. De prøvede at genvinde tabte områder, krydsede Ebro og overraskede Franco-militæret, som måtte trække sig tilbage. Kampene varede frem til den 16. november 1938 - men den republikanske modoffensiv viste sig at være mislykket.

Dolores Ibárruri spansk kommunistisk politiker og agitator, kendt som ”La Pasionaria”, sammen med kommunistiske aktivister
Dolores Ibárruri spansk kommunistisk politiker og agitator, kendt som ”La Pasionaria”, sammen med kommunistiske aktivister
26. april 1937: Bombardement af den baskiske by Guernica gennemført af det tyske og italienske luftvåben, hhv. ”Legion Condor” og ”Corpo Truppe Volontarie”. Op til 1600 beboere blev dræbt under angrebet
26. april 1937: Bombardement af den baskiske by Guernica gennemført af det tyske og italienske luftvåben, hhv. ”Legion Condor” og ”Corpo Truppe Volontarie”. Op til 1600 beboere blev dræbt under angrebet
23. november 1936: Anarkisten Buenaventura Durrutis begravelse i Barcelona med over 1 million deltagere (andre kilder: varierende mellem 500.000 - 1.500.000 deltagere)
23. november 1936: Anarkisten Buenaventura Durrutis begravelse i Barcelona med over 1 million deltagere (andre kilder: varierende mellem 500.000 - 1.500.000 deltagere)
8. – 23. marts 1937: Slaget ved Guadalajara. Her besejrede republikanske styrker det fascistiske italienske korps og Franco-militæret, der forsøgte at omringe Madrid
8. – 23. marts 1937: Slaget ved Guadalajara. Her besejrede republikanske styrker det fascistiske italienske korps og Franco-militæret, der forsøgte at omringe Madrid
23. december 1938: Afskedsceremoni for Internationale Brigadister i  byen Taragona i det sydlige Catalonien
23. december 1938: Afskedsceremoni for Internationale Brigadister i byen Taragona i det sydlige Catalonien

Slaget omkring byen Teruel. Slaget varede mellem den 15. december 1937 og den 22. februar 1938, den værste spanske vinter i tyve år. Slaget endte med en afgørende nationalistisk sejr. Byen havde været under fascisternes kontrol, da Francos militær-kup brød ud, men blev erobret af republikanske militser i januar 1938.

Sårede militsfolk fra den anarkistiske enhed, der forsvarede Madrids universitetskvarter under ledelse af Durruti
Sårede militsfolk fra den anarkistiske enhed, der forsvarede Madrids universitetskvarter under ledelse af Durruti
Marts 1939: Republikanske flygtninge på vej til Frankrig efter nederlaget
Marts 1939: Republikanske flygtninge på vej til Frankrig efter nederlaget
Enhed af de Internationale Brigader i Barcelona
Enhed af de Internationale Brigader i Barcelona
Franco-troppernes militærparade fejrer deres militære sejr i den baskiske by Bilbo (Bilbao)
Franco-troppernes militærparade fejrer deres militære sejr i den baskiske by Bilbo (Bilbao)
15. januar 1939: Francos kavalerienheder afholder parade på ’La Gran Via’ i Barcelona
15. januar 1939: Francos kavalerienheder afholder parade på ’La Gran Via’ i Barcelona

______                                            Relateret                                            autonom infoservice 

  • Serie i tre dele om den spanske borgerkrig

Tidsdoku. "Revolution for friheden" (1.del) 
"Revolution for friheden" - Barcelona 1936      (2.del) 
”Revolution für die Freiheit” - Nederlaget i Spanien (3.del)