Iran: ”Vi kæmper, vi bliver ved, vi tager vores land tilbage!”

Revolten, der lige nu fejer hen over Iran, har rystet præstestyret som aldrig før.
En opstand der er startet af kvinder.
I en stat som systematisk under-trykker kvinder, transpersoner og non-binære mennesker, kæmper de for frihed og mod et teokratisk militærregime, som store dele af befolkningen frygter og foragter.

• Nogle af revoltens navngivne ofre
• Regimets repressionsapparat 

____________
Nogle af revoltens ansigter

• Opstanden ryster regimet i dets grundvold

Protesterne breder sig stadig mere og mange lag af befolkningen deltager i protesterne:
Fra skoleelever og studerende, til arbejdere i olieindustrien og handlende i basarerne. Revolten omfatter samtlige af landets regioner, de fleste storbyer, inklusiv præste-styrets udkårne by Ghom.
Det er en bevægelse, som rækker ind i alle landets befolkningsgrupper og ikke længere er reduceret til hovedstadens højere mellem- lag som ved tidligere protester i Iran.  

- I hovedstaden Teheran og andre byer river kvinderne på åben gade deres tvangs-hijab fra hovedet, de klipper i protest deres hår.
- I metropolen Mashhad forsamlede studerende sig på universitetet under sloganet: ”Vi kæmper, vi bliver ved, vi tager vores land tilbage!”.
- I storbyen Khash har elever jaget en religiøs opsynsmand ud af skolegården – og i en video rækker elever fuckfingeren til  et billede af den islamske leder Ali Khamenei. 

Efter det manipulerede præsidentvalg i 2009 gik omkring en million iranere på gaden i protest mod regimet. Denne såkaldte ”grønne revolte” blev dog hurtigt slået ned yderst blodigt. Også i årene 2017/2018 kom det til omfattende protester (billedet nedenfor) på grund af store prisstigninger på bl.a. fødevarer. * 

• Regimets repressionsapparat

Præstestyret forsøger ligesom utallige gange før at knuse opstanden. Indtil nu forgæves. Selv hvis det skulle lykkedes ved hjælp af massiv vold, drab og fængslinger at inddæmme opstanden, vil det udbredte had til regimet ikke forsvinde.

Allerede på nuværende tidspunkt har kvindernes oprør formået at ryste et af verdens mest brutale diktaturer i dets grundvold. Et regime, der hvert år investerer milliarder i dets sikkerheds- og overvågningsapparat og hvor fængslede oppositionelle bliver underkastet tortur, seksuel vold og drab.
Især de 190.000 revolutionsvogtere (”Sepah-e Pasdaran”) spiller en central rolle i  regimets undertrykkelse af enhver ansats til opposition.

• Iran former sig til en militærstat under Pasdarans ledelse

Pasdaran-styrken, der anses som den mest indflydelsesrige del af det iranske militær, har under præstestyrets magtudøvelse udviklet sig til en vigtig magtfaktor med vidt forgrenede politiske og økonomiske strukturer.
Forskellige Iran-analytikere vurderer, at de shiitiske præster i stadig højere grad mister deres teokratiske kontrol over samfundet og at Iran former sig til en militærstat under Pasdarans ledelse. Således er de (med-) ejer af de mest forskellige industrigrene i landet, så som olie- og gasudvinding, bilproduktion, tekstilindustri, storbanker og turisme-branchen.

Når det drejer sig om at nedkæmpe protesterne, sender Pasdaran som regel deres underordnede para-miliære "Basij" militser. Det er disse enheder, rekrutteret fra fattige dele af landbefolkningen, der er blevet verdenskendte som hensynsløse bøller overfor oppositionens demonstrationer.
Men åbenbart får "Basij militserne", der angiveligt skulle have op til 600.000 medlemmer, ikke kontrol over det nuværende oprør og ifølge forskellige kilders iagttagelser bliver flere og flere enheder af Pasdaran sat ind mod demonstanterne.

” I modsætning til flere af de troende kvinder med frivillig tilsløring, der sluttede sig til opstanden, er der kun ringe chancer for medlemmer af moralpolitiet (Gasht-e Ershad), politiet, hæren, Basij eller Pasdaran. Deres funktion består først og fremmest i at bevare systemet. Deres magtbeføjelser og indtægter afhænger af regimets overlevelse. Hvis systemet trues, er det for dem ensbetydende med en trussel mod sikkerhedspparatet.”  (Citat er af den iranske historiker Afshon Ostovar via twitter ).

Repressionsapparatet har i stort omfang spærret internetforbindelserne. Derfor er det i øjeblikket kun sparsomme, selektive informationer om opstanden, der når ud fra Iran, for det meste i form af videos optaget af smartphones, hastigt optaget ved gadehjørner eller fra altaner.
Men det er kun en begrænset infokilde. Ikke mindst fordi de protesterende gensidigt opfordrer hinanden til ikke at optage fra private mobiltelefoner, da regimet systematisk udnytter optagelserne for at finde frem til aktivisternes identitet og derefter fængsle dem. 

• En inspirationskilde for hele Mellemøsten

Den gængse vestlige klichéopfattelse om at muslimske kvinder enten er ofre eller fanatikere bliver modgået af de iranske kvinders kamp for frihed og selvbestemmelse.
Deres kamp er en inspiration for millioner af kvinder verden rundt, som er underkastet patriarkalske strukturer – såvel i Mellemøsten som på globalt plan.
At protesterne mod moralpolitiets drab på den 22-årige kurdiske kvinde Zina (Masha) Amini * startede i de kurdiske områder i Iran er ingen tilfældighed. Modstanden mod regimet har her en lang tradition.
Kampråbet 'Jin, Jiyan, Azadi' (Kvinde, Liv, Frihed) er oprindeligt et slogan fra den kurdiske kvindebevægelse. I lighed med samtlige lande i regionen er kurderne – der udgør ca. 10 procent af Irans befolkning - også her i fokus for statens repression.
* autonom infoservice: Iran: Uden tvangs-hijab ingen islamisk republik  (29. 09. 2022)

 autonom infoservice

• ”Femme & Libre”: ”Vold mod kvinder er del af Irans lovgivning”
• Repression og revolte i Iran – en tidsindstillet bombe (2010)

Institute for Anarchist Studies

• Interview with a Comrade from Iran (16. oktober 2022)
• Iran Protest daily updates via facebook