Hamborg: ”Hafenstrasse bz‘at!”. Et blik tilbage

De bz’atte huse i Hamborgs Hafenstrasse var i 1980‘erne inspirationskilde for mange europæiske bz-kredse.                  Her mødtes bz’ere og andre venstreradikale aktivister fra mange lande, deriblandt fra Danmark, til internationalistiske demonstrationer, workshops og nytårskomsammen.

  • Et oprids af de bz’atte huses historie, skrevet af nogle fra autonom infoservice, der deltog i adskillige af de her skildrede begivenheder.

 

I starten af 1980’erne udgjorde de dengang ialt 12 bz’atte huse i Hamborgs Hafenstrasse et symbol på husbesætterbevægelsen overalt i Europa, hvor aktivister rykkede ind i tomme spekulationsbygninger og udviklede selvbestemte arbejds- og samlivsformer. 

BZere istandsætter et af de bzatte huse og kæmper for retten til selvforvaltning
BZere istandsætter et af de bzatte huse og kæmper for retten til selvforvaltning

Det startede ganske uspektakulært i efteråret 1981: Nogle studenter og autonome fra et anarkistisk besætter-initiativ i Hamborgs nordlige bydel Eppendorf besluttede at flytte ind i de tomme boliger i Hafenstrasse og Bernhard-Nocht-Strasse. De havde allerede to gange forgæves forsøgt politisk transparent at besætte huse i Eppendorf.

Nu blev taktikken ændret og besættelsen foregik hemmeligt. En gruppe unge studerende, der på dette tidspunkt boede i husene, sluttede sig sammen med de nytilkomne politiske bz’ere og holdt op med at betale husleje til det kommunale boligselskab ”Saga” , der havde planer om en nedrivning af hele boligkomplekset.                                                                    Hamborgs daværende socialdemokratiske indenrigssenator, Alfons Pawelczyk, der var forhenværende politimand, efterlevede ivrigt den vedtagne doktrin om, at ethvert bz’at hus skulle ryddes indenfor 24-timer. 

  • Ballade med Reeperbahns alfonser 

Det var til bz’ernes fordel, at den gamle Hafenstrasse langs floden Elbe, i bydelen St. Pauli, lå i sexarbejdernes ”Rotlichtmilieu” og tæt på forlystelses-kvarteret omkring Reeperbahn. Her  koncentrerede politiet sig om andre ting. Først den efterfølgende sommer blev strisserne opmærksom på besættelserne.                                  På dette tidspunkt boede der ifølge bz’ernes fortællinger omkring 60 unge folk i husene. At politiet overhovedet blev klar over bz’elserne skyldes en gruppe punks fra de besatte huse, der kom i åben konflikt med sexarbejdere og alfonser, som foretog et raid mod bz’erne og sårede nogle af dem, de tilfældigis stødte på ved husene. Af afgørende betydning for byens bz’-miljø var imidlertid, at bystyreflertallets 24-timers rydningspraksis var blevet fejet af bordet.

  • Naziraid mod Hafenstrasse

Alfonsernes overfald inspirerede grupper af unge nazier, der havde deres stamværtshuse i bydelen St.Pauli til at rotte sig sammen mod Hafenstrasses bz’ere. 

De forøvede i tidens løb en del brandanslag mod husene, som dog hurtigt blevet opdaget og slukket. Ganske alvorligt var et overfald, hvor nogle nazier bevæbnet med baseball-køller nåede helt frem i en af lejlighederne på første sal i midterblokken.                          Først dér lykkedes det de tililende beboere at afværge og fordrive nazibøllerne. Efter denne episode blev der oprettet et mere effektivt fungerende alarmkædesystem, dørene blev forstærket og tåregasspraydåser blev placeret centrale steder og der organiseredes skiftende vagthold. Derudover blev der planlagt og gennemført aktioner mod bydelens fascistiske tilholdssteder. 

Bz’erne besluttede at udvide besættelsen til samtlige huse for at forhindre, at det kommunale boligselskab Saga begyndte at rive            husene ned. De 12 huse, der blev bygget omkring 1900 ligger som          en perlerække mellem ’Reeperbahn’ og ’Landungsbrücken’.

Husenes facader er udsmykket med ornamenter, stuk og gesimser og flere af husene tilbyder en attraktiv udsigt udover havnen og Elbe-floden. Saga-boligselskabet lod bevidst husene forfalde og de var derfor ret forfaldne, da besætterne rykkede ind.

Efter en del forhandlinger og mindre sammenstød med politiet, lykkedes det bz’erne at vinde en række delsejre, som udskød nedrivningsplanerne. Således udstedte det kommunale Saga-boligselskab midlertidige, individuelle boligkontrakter (bz’erne krævede en kollektiv boligkontrakt), der var gyldig i tre år. Dog ikke for de 6 sammenhængende Hafenstrasse-huse, da disse efter boligselskabets planer var de første, der skulle rives ned.

I slutningen af 1986 eskalerede konfrontationerne mellem politiet og Hafenstrasses bz’ere, der er i mellemtiden var vokset til omkring 200 beboere.  

Efter flere episoder med mere eller mindre heftige gadekampe med forskellige af politiets opstandsbekæmpelsesenheder, mobiliserede bz’erne til en stor solidaritetsdemonstration den 20. december 1986.

Mere end 15.000 mennesker deltog. Demoen, der blev anført af flere hundrede maskerede autonome med hjelme og udstyret med stokke, demonstrerede gennem indre by med bannere og slogans, der opfordrede til ”Solidaritet med Hafenstrasses beboere”, ”Ingen Rydning – ingen nedrivning” , ”Stop øjeblikkeligt politiets terror”. Politikorpset forsøgte under hele demoruten at indskrænke demonstrationens fortsættelse. (Forstør ved at klikke på billedet): 

Den nordtyske TV-kanal NDR konstaterede i en specialudsendelse om temaet den 22. december 1986:

”Politiet angreb demonstranterne med knippelslag og tåregas på et tidspunkt, hvor selv den militante blok demonstrerede helt fredeligt. Dette blev af samtlige deltagere opfattet som åbenlyst brud på de forudgående aftaler.”

Et af politiets talrige indbrudsforsøg i de besatte huse i Hafenstrasse
Et af politiets talrige indbrudsforsøg i de besatte huse i Hafenstrasse

Mange af Hamborgs beboere tilkendegav efter disse hændelser deres sympati med bz’erne. Hele husfællesskaber overbragte bz’erne deres sympati og medbragte mad, tæpper, mv. Hafenstrasse-beboerne oplevede i disse dage en stor opbakning fra vidt forskellige lag i befolkningen.                                Alligevel opretholder bystyret, det socialdemokratisk dominerede senat samt byens borgerlige printmedier konfrontationskursen. Stemningen i byen 1986/1987 er præget af spænding til bristepunktet. Størstedelen af byens mainstreammedier betegner konsekvent bz’erne som ”terrorister” og ”kaoter”,  som burde retsforfølges og spærres inde ”bag tremmer”.

Som en slags modvægt informerer en græsrodsradio fra ”fæstningen Hafenstrasse” den store sympatikreds om de aktuelle begivenheder:

”Vi er en ny frihedskanal. Vi tager os retten til at sige vores mening uden          omsvøb. Med radio Hafenstrasse har vi skabt os denne mulighed, Med radio Hafenstrasse er vi istand til at gennembryde det herskende meningsmonopol.” 

  • Hafenstrasses legendariske vægmalerier 

Vægmalerierne på de seks nabohuse i Hafenstrasse, den såkaldte ”Sechser-Block” (efter husnumrene) var et fællesskabsmaleri, der gengav den revolutionære venstre-fløjs kampe og forskellige versioner af statens repression.                              Malerierne var landskendte, populære blandt bevægelsens aktivister og hadet af landets borgerskab. Politiet førte en småkrig mod disse statsfjendtlige symboler ved fra tid til anden at rykke ud og lade villige håndværkere overmale kunstværkerne. Som regel fornyede bz’erne et par dage efter atter husene med kunstneriske udsagn vendt mod de herskende samfundsforhold.

Et udpluk af  vægmalerierne (Forstør ved at klikke på billedet): 

I den brede internationale offentlighed blev BZ-husene i Hafenstrasse kendt i 1987, da UKs prins Charles og Lady Diana var statsgæster i Hamborg. I denne forbindelse var der bla. planlagt en sightseeing på Elbe-floden langs byens havnefront. 

Da båden med statsgæsterne kom sejlende forbi de bz’atte huse i Hafenstrasse, hilste maskerede bz’ere dem med kanonslag og et banner med teksten: ” Smash H-blocks and Armagh Jail – Victory to the IRA / INLA”. Fra en højtaler på taget blev der med fuld lydstyrke spillet irske frihedssange mod den engelske imperialisme. 

  • Raid mod dagbladet "taz" i Hamborg

Den 16. oktober 1985 offentliggjorde det dengang venstreorienterede dagblad ”Die Tageszeitung ”taz” et opsigtsvækkende interview med Hamborgs efterretningschef Christian Lochte, der anså Hafenstrasse som et rekrutteringsfelt for den tyske byguerillagruppe Rote Armee Fraktion (1970 – 1998) Lochte var overbevist om, at der i de bz’atte huse boede mindst 5 aktivister med kontakt til byens sympatiserende RAF-miljø.

  • Citat fra interviewet med strisserchefen i taz:

” Vi har konstateret, at der siden sommer bor nogle kvinder fra RAF i Hafenstrasse. I deres vrangforestillinger om at ville skabe en bred anti-imperialistisk front, ser de nogle muligheder for en alliance her (...) Det drejer sig om personer, der identificerer sig et hundrede procent med RAF og i mange år har repræsenteret denne politiske kamp, støtter fangerne og gennemfører delvis kurertjeneste til undergrunden. (...) Disse folk fra RAFs legale fløj flytter jo ikke ind i husene for at kunne nyde udsigten over vandet. (...) Også fra de autonomes side eksisterer der en række kontakter til Hafenstrasse.”  

Efterretningschefen fordrejede bevidst de faktiske forhold: Godt nok boede der nogle kvinder i Hafenstrasse, som tidligere var aktive i militante sammenhænge. De har allesammen været i fængsel (nogle op til ti år) og efter deres løsladelse, har de engageret sig i bevægelsesaktiviteter.                                                                Politiet og bystyrets flertal benyttede sig af dette uimodsagte propagandastunt til en fornyet hetskampagne mod Hafenstrasse. Kombineret med øgede politichikaner, flere husransagninger, trusler om rydning og vandkanoner, der blev kørt i stilling og sprøjtede store mængder vand ind i lejlighederne. Investorerne stod i kø for at købe de kommunale ejendomme. Deres planer var luksusboliger og hoteller med udsigt til Elbe... 

Aktivister fra og omkring Hafenstrasse svarede igen på den målrettede desinformationsartikel i taz : De gennemførte et turbo-raid i avisens redaktionslokaler i Hamborg, hvor de ødelagde nogle computere og en del af møblementet.

Der var delte meninger om denne aktion og det resulterede efterfølgende i kritiske kommentarer fra såvel dele af det autonome miljø som den parlamentariske venstrefløj. 

Nytår 1985/1986. I dagene op til nytåret var området omkring Hafenstrasse et myldrende kaos. Bz’erne havde organiseret sove-                  pladser til de mange kammerater, der kom tilrejsende fra Holland,                    Italien, fra Spanien, Baskerlandet og Skandinavien. Deriblandt en                  hel del bz’ere og autonome fra Danmark (inkl. forfatterne til denne artikel). 

BZ-caféen "Onkel Otto" i Hafenstrasse
BZ-caféen "Onkel Otto" i Hafenstrasse

I et kæmpe telt lige udenfor ”Sechserblokken” blev der arrangeret debatmøder og workshops. Forskellige musikbands optrådte og der kunne købes billig øl. Andre steder var der organiseret folkekøkkener og improvisoriske bars.          Særlig frekventeret var workshops om hhv. de politiske fanger i Tyskland/Vesteuropa og om palæstinensernes situation.                              Bz’erne og autonome fra de forskellige lande udvekslede erfaringer, knyttede venskabs-kontakter og dansede kædedans til baskiske slagsange.

  • Internationalistisk demo 

Omkring midnat formerede der sig en stor internationalistisk demo til byens fængsel, hvor der bl.a. befandt sig politiske fanger fra byguerillebevægelsen, antifa og den socialrevolutionære modstand. Der blev råbt paroler på flere sprog, med slogans som ”Frihed til alle politiske fanger”, ”Væk med isolationen – sammenlægning i store grupper”, ”Nedbryd fængslerne – for et samfund uden fængsler”. Efter fyrværkeri og festlig optræden, vendte demoen tilbage til St. Pauli – kvarteret. Undervejs blev der hilst på folk, der var på gaden med fyrværkeri.  

Nytårsdagene 1986/87 kom der endnu flere mennesker end året forinden. Denne gang var situationen meget præget af konfrontationerne      med politiet, der eskalerede 10 dage tidligere, den 20. december 1986 (se skildringen i artiklen længere ovenpå). 

Der var en beslutsom solidarisk kampånd blandt de mange gæster, som kom fra Vesttyskland, Berlin, Baskerlandet, Italien, Spanien, Holland, Schweiz og Danmark for at deltage i festlighederne. Mange ville gå i aktion i deres respektive lande, i tilfælde af at husene i Hafenstrasse blev ryddet og der blev aftalt synkrone ”dagX”-aktiviteter. I diskussioner og workshops blev der udveklset erfaringer fra kampene for selvforvaltede frirum. 

Disse to internationale nytårstræf var en organisk forbindelse mellem politik og dagligliv, mellem modstand og hverdagens udfordringer. Et udtryk for at modstand også indbefatter sjove momenter, fester, dans og kærlighed ...                                       __________

NEDSLAG  

Apropos Hamborgs politi anno 1986 ...

  • ”Hamburger Kessel“

Den 7. juni 1986 forhindrede politiet på brutal vis en demonstration til Brokdorf, et tysk atomkraftværk ca. 70 km fra Hamborg. Dagen derpå forsamlede sig en autonom demo i bydelen St. Pauli, deriblandt mange aktivister fra de bz’atte huse i Hafen-strasse, for at demonstrere mod politiets knægtelse af demonstrationsretten. Politienheder omringede straks demonstranterne på samlingsstedet og holdt hele demoen indespærret i 13 timer.               

  • Alfred og Inge fra autonom infoservice var blandt de indespærrede:

Kioskejere, beboere og kammerater bragte mad, drikkelse og cigaretter og kastede det til os hen over politikæden. I flere udbrudsforsøg forsøgte vi forgæves at sprænge politikæderne. Efter 13 timer blev samtlige 861 demonstranter anholdt og ID-registreret. Først tidligt næste morgen kunne vi forlade politistationen. Flere måneder senere fik alle de anholdte demonstranter en undskyldning fra bystyret ifm. en rets-sag mod byens ansvarlige politiledelse samt en erstaning på 1400 kroner hver.

  • 20. 000 til Solidaritetskoncert med Hafenstrasses beboere 

Den 7. september 1991 arrangerede Hafenstrasses beboere en støttekoncert med utallige musikbands, der gratis stillede op i foldboldklubben FC St. Paulis Millerntor-stadion (se plakaten tv.). Forventet var 10.000 deltagende. Der kom dobbelt så mange. Et af højdepunkterne var TonSteineScherbens legendariske forsanger Rio Reiser (døde d. 20. august 1996). Endnu engang anskueliggjorde Hafenstrasse-projektet sin vedvarende popularitet. 

Rio Reiser fra  musikgruppen TonSteineScherben


  • Epilog

Den 17. november 1987 tilbød Hamborgs social- demokratiske overborgmester Klaus von Dohnanyi  bz’erne en regulær boligkontrakt. De omkring 200 bz’ere tager imod tilbuddet. Efter mange års ihærdig modstand, kollektive erfaringer og ups-and-downs sætter lettelse ind og den store oprydning og de selvbestemte renoveringer bliver igangsat.

Efter endeløse debatter besluttede Hamborgs daværende borgerrepræsentation den 15. februar 1995 at sælge de bz’atte huse. I december samme år blev husene solgt for omkring 15 millioner kroner til den nydannede andelsforening ”Alternativen am Elbufer”, som var blevet dannet med bz’ernes medvirken.

En del af de gamle bz’ere bor stadigvæk i dag i husene sammen med den nytilkomne generation. Hafenstrasses folkekøkken under navnet ”statsligt anerkendt urosted”, der blev åbnet i 1982 findes endnu og fungerer som informelt centrum for Hafenstrassebeboere, antiracistiske initaitiver - og besøgende.   ( al. og ikh./ autonom infoservice)

           Anvendt litteratur

  • Bibliotek des Widerstands, Band 22: “Wir wollen alles – Die Hausbesetzungen in Hamburg“, Laika-Verlag (2013)
  • Anne Reiche: “Auf der Spur“, Edition Cimarron (2018). * Vil senere blivet anmeldt hos autonom infoservice 

Hafenstrasse husene idag (Forstør ved at klikke på billedet): 

Hafenstrasse - artikeln er del af en serie om bz-bevægelsen i forskellige byer/lande. Indtil videre har vi skrevet følgende artikler herom:

 

Danmark: